11

Lad, langsommelig Liselotte eller hvordan jeg uden vanskeligheder adopterer ferie

Morgenen blev lang, for udenfor rusker og regner det, så man ikke har lyst til at stå op. Ikke nok med, at det er ruskevejr, men det er så mørkt, at det føles som nat at stå op før klokken ni, så jeg snuppede en doven morgen med kaffe på natbordet, iPad i hånden og så ellers den varme dyne til selskab. Den slags kan man tillade sig, når man holder ferie. Det gør jeg :-)

Siden stod jeg så op, for man kan ikke sove dagen væk, når der er vasketøj, oprydning og obligatorisk velkomstkomité, når Olines søde kæreste returnerer fra sin juleferie langt borte. Så skal man både bade, børste hår og tænder og huske, hvor andet end nattøjet ligger. Det er lykkes og jeg ligner et menneske.

Nu er der skruet op for hyggen ved langbordet. Der er tændt stearinlys og strikketøjet er fundet frem. Jeg savner Gitte til selskab, men det går alligevel, for nu er også Oline oppe.

Om lidt skal der lukkes af til halsudskæring på det første forstykke. Jeg har næsten ikke strikket. Det er fordelen ved pind 7½. Man rykker igennem med ingenting. Måske jeg skulle tage endnu en pind eller to af ingenting? Jeg tror det næsten, for det passer perfekt til formiddagsprogrammet, som kun er at vente på vaskemaskinen. Det kan snildt passes med et par strikkepinde i hånden og varm kaffe i glasset. Jeg gider.

Må din torsdag byde på alt det, du gider :-)

Du vil sikkert også kunne lide