7

Julen har indtaget Aalborg

I går var arbejdsdag, men ikke en af dem, som gjorde specielt træt. Det skal den ikke have skyld for, men noget gjorde, for jeg var træt og trængte i grunden frygteligt til at lave ingenting. Jeg havde bare en aftale. Med Kenneth og julehandlen. Der var ingen vej udenom, men mens han pakkede de sidste pakker og gjorde dem klar til afsendelse, nåede jeg at hygge med Oline og kæresten, inden de skulle af sted til julemarked i Køln.

Det gjorde godt med dejligt selskab, ostemadder, kaffe og grin. Det gav også de nødvendige kræfter, så vi endte inde i midtbyen, da de unge mennesker var sendt godt ud af døren og vi var pokkertagemig effektive.

Julen har indtaget Aalborg, men jeg fandt ikke min julestemning. Det gør på en eller anden måde ingenting, for jeg glæder mig voldsomt til at være sammen med alle mine julegæster og det med eller uden :-)

Inden vi havde set os alt for grundigt om, var vi næsten færdige med at købe julegaverne! Det var rekorden, tror jeg. Og dejlige gaver allesammen, så der er ikke et øje tørt.

Vi mangler kun et par stykker, som snildt kan vente, så i dag er en af de langsomme, som i første omgang har handlet om endnu en gang at give førstehjælp til tørretumbleren. Den er gammel, men solid og næsten ikke til at slide op. Den trænger bare til en ny rem i ny og næ og det var så i dag, så nu vaskes der i vildskab, mens jeg overvejer om ikke støvsugeren burde findes frem. Ind imellem må der være tid til en vanillekrans, håber jeg. Lidt bagværk må der til. Bare lidt…

Du vil sikkert også kunne lide