I går var så mange ting, men den var i hvert fald hygge med Ella. I sofaen med varm julete og æblestykker sad vi og vendte verden. Æblestykkerne tog rundt regnet fem minutter at skrue sammen. Butterdej, smagfulde æbler i tynde skiver, kanelsukker og mandler var de simple ingredienser, som fik følgeskab af en god is. Inden var vi blevet spist af med Kenneths gode ovnkylling, så vi manglede ikke. Vi trængte bare…
Jeg elsker sådan en aften i Ellas gode selskab og jeg var vist ikke den eneste. Oline måtte sidde lige ved siden af. Vi havde savnet Ella. Hun skulle nydes :-)
I går var også dagen, hvor jeg fik købt endnu en julegave og med den tid det tog at få den i hus, forudser jeg, at hysteriet kan nå nye højder, når jeg skal have købt de sidste i næste uge.
I går nøs jeg. I dag nyser jeg også. Og føler mig sådan småslatten, men det er jo fredag og man skulle være et skarn, hvis man ikke kunne lade hyldestsange fylde Frederikstorv, håret hænge løst og danse på bordene, for weekenden venter jo lige om hjørnet og den bliver en god blanding af pligter og hygge i det allerdejligste selskab, jeg kan forestille mig. Fredag, kom an!
Må din fredag blive starten på en decemberweekend lige efter dit hoved :-)
18 kommentarer
Liselotte
17. december 2011 at 12:35Det var sådan en hyggelig aften og nu ligger en dejlig lørdag lige foran mig. Jeg er svært udsovet, for jeg faldt i søvn på sofaen omkring klokken 9 i går aftes og sov – kun afbrudt af turen ned i seng – indtil klokken 9 denne morgen ;-)
Sidsel
16. december 2011 at 22:26Det trængte du til. Nu kommer en dejlig weekend med endnu mere hygge. Som det er jer begge vel undt:-)) Dejligt at Oline og Greg har endnu mere mod på julehygge.. Akkedog som de unger bliver store;-) hyg myg.
Therese
16. december 2011 at 18:14Dine “æbleskiver”, skal helt sikkert prøves.
Ella er jo skøn, så jeg forstår godt at I har savnet hende. Hvad mere kan man ønske sig, end dejlige veninder, i de dejlige decemberdage? :-)
Ella
16. december 2011 at 15:42Jeg nød hvert eneste minut, Liselotte – dejlig decembergave i jeres gode selskab – den trængte jeg lige til. Og Oline, jamen hun er da det skønneste unge menneske :-)
Benedikte
16. december 2011 at 11:16God fredag og god weekend!
Jeg skal da helt sikkert prøve de der æblestykker. Mums!!
diana rose
16. december 2011 at 10:46Ja, kære Liselotte.
Du er ikke den eneste der “mangler” Ella, og at høre nyt?
Men jeg håber – og tror – hun har det godt.
God week-end til dig og dine.
Skal til at lave en sød fødselsdagshilsen til mit barnebarn i Sverige, der fylder 6. den 22.
Week-end knus fra Diana
Marianne
16. december 2011 at 10:32Ønsker deg en riktig god fredag, Liselotte!
Håper du ikke fortsetter å nyse!
Det er det siste man trenger, nå før jul!
Og nå fikk jeg riktig lyst på epleskiver! Mmmm!
Det er jo en deilig medisin!
Helle
16. december 2011 at 10:14Hej
Da jeg startede med at læse om dine æbleskiver, tænkte jeg jo straks på de almindelige men blev positiv overrasket over dine æbleskiver…. Ka du løfte lidt mere af sløret for hvad du kom i / hvordan du lavede dem ??
Pas godt på dig selv og Tak for dine altid dejlige indlæg på bloggen.
Kh Helle, Glostrup
Liselotte
16. december 2011 at 10:06Det er dejligt at dele tid med gode mennesker. Vi er priviligerede i min familie, at vi ofte har lejlighed til det :-)
Nys er glemt og nu glæder jeg mig bare til, at jeg skal have min kæreste helt for mig selv denne weekend, hvor vi sender Oline og hendes kæreste til Köln, hvor de skal trave julemarked tyndt. Vi skal ikke. Vi skal bare nyde hinanden og stilheden ;-)
Ulla
16. december 2011 at 15:29Mmmmmmm det lyder bare fedt for jer….NYD…
Vi skal også, men vi er jo vandt til det, med ingen hjemmeboende, undtagen hunden;OD men derfor husker vi stadig at nyde<3<3
Lis
16. december 2011 at 09:58Pas på dig selv, for dit immunforsvar er jo helt i bund endnu fra sidste gang. Husk de varme tæer og masser af c-vitamin, så er det halve gjort.
Det lyder som en skøn aften i godt selskab for alle.
Den dessert ser ud som en man kunne forfalde til, mums.
God bedring og en skøn fredag til dig.
Kh. Lis
Agnethe
16. december 2011 at 09:57Ihh hvor lyder det bare hyggeligt og så MÅ jeg altså bare rose din header – hvor er den bare fin og stemningsfyldt!!! Har du selv lavet den??? Jeg leder nemlig efter nogen, som kunne have lyst til at lave et helt nyt blogdesign til mig, så hvis du har nogle forbindelser må du endelig dele :)
Rigtig glædelig december og jul til dig og familien…
Mange hilsner
Agnethe
Liselotte
16. december 2011 at 10:08Ja, jeg har selv lavet headeren, Agnethe. Jeg er illustrator og arbejder med grafikken, så jeg kan sagtens lave blog-design, men folk er sjældent villige til at betale for min tid, så jeg gør det faktisk ikke rigtigt… for jeg har ikke tid til at være filantrop og de har ikke penge til, at jeg ikke er det :-)
Agnethe
16. december 2011 at 18:06Jeg synes altså den er skøøøn den header!
Jeg vil gerne bruge penge på et blogdesign, men nu ved jeg jo ikke lige hvilken prisklasse vi snakker om for dine designs, men synes de er super fine, dem jeg har kigget på :) Vil dog gerne have noget, som repræsentere mig og min blog jo :)
Mange hilsner
Agnethe
Liselotte
17. december 2011 at 12:33Jeg arbejder med fast timepris og derfor varierer prisen også voldsomt, Agnethe. Jeg kan ikke give dig noget bud her, men du kan jo prøve at skrive en mail, hvor du er lidt mere konkret omkring dine ønsker, så skal jeg prøve at blive lidt mere konkret omkring evt. pris :-)
Sidse
16. december 2011 at 09:27Nu værner du dig om dine næse og hals… Det ser ualmindeligt hyggeligt ud. OlineElleaHyg!
Joan
16. december 2011 at 08:35Gode venner på besøg slår næsten alt, og når så ens BØRN elsker dem der kommer, så smelter vi forældre helt!
God bedring, det er ikke NU der skal nyses!
Kh Joan
Mette
16. december 2011 at 08:12Hvor lyder det bare dejligt. Det er den sidste weekend inden jul og den sidste uge, hvor dagen bliver mørkere og mørkere. Det vender snart og allerede juleaften er dagen blevet lidt lysere. At være sammen med gode venner giver livsglæde. I dag tager mine drenge på weekend hos vores reservebedster og hele lørdag får vi gode venner med et andet hold småtøser på alder med mine døtres. Det er glæde og hygge.