Der er så meget fart på alting lige nu, at jeg ikke kan følge med. Jeg prøver og jeg mærker, at jeg snart må give op og lande, hvor jeg når at finde fodfæste, inden jeg falder. Det er skidt, men jeg gør mit bedste for at huske, at jeg rent faktisk skal trække i nødbremsen, inden det er for sent.
Det ærgrer mig, at det er sådan lige nu, men hjertebanken fortæller mig, at skal passe på Liselotte. Nu er der dømt fyraften efter en følelsesladet morgen og en kort, men intens arbejdsdag inde hos chefen. Jeg kan ganske simpelt ikke mere, men har truffet beslutning om, at jeg er fritaget for enhver hjernebelastende aktivitet resten af dagen. Det inkluderer også at finde på aftensmad, vaske tøj og rydde op. Pause!
Mens jeg holder pause, vil jeg gerne dele den smule af julen, jeg har nået indtil videre. Min neon-orange julestjerne fra Indien er kommet op at hænge. Jeg købte den af Berith på Nordkrafts julemarked sidste år og jeg elsker den. Den er fantastisk og den gør mig glad. Måske gør den også dig glad.
Jeg har lige én aftale, inden pausen. Om et øjeblik skal der vinterdæk på min lille bedstefar-automobil. Ja, jeg kører fornuftigt nu og kigger i stedet langt efter Alphalfa. Vi skal ikke tale om det. Jeg øver mig i at blive voksen. Det er svært, synes jeg og dørtræk kan jeg glemme alt om. Jeg ved det! Tro mig… *suk*
28 kommentarer
Annegrete Olesen
9. december 2011 at 13:49Hej
Jeg nyder så meget at føle med på din blog og også andre kreative menneskers blogge. Og det undrer mig bare så meget, hvordan I både når at strikke flere projekter inden for meget kort tid, lave lækker syltning og hjemmebag og alle de andre skønne ting, samtidig med job og børm og så oven i købet at skulle beskrive og fotografere det. Meget, meget overskudsagtigt. Jeg har ingen børn og bor i en tre værelsels lejlighed midt i KbH. Har et almindeligt job og alligevel er jeg da konstant bagud med alt muligt. Slapper af med at læse Jeres blogge og bliver inspireret til så meget, hvoraf jeg kun når en brøkdel. Så jo, jeg forstår godt, hvis det indimellem bliver for meget. Glæder mig dog til du får kræfter til at fortsætte, så jeg kan nyde mit lille pusterum her. Pas på dig.
Sheila Nielsen
8. december 2011 at 16:11Hvor er det godt du har den evne at kunne lytte til din krop og sætte grænser – specielt i denne tid, hvor man næsten kan få stress af stressen…
Smuk julestjerne, mesa like! Sådan lidt retro-agtig? :-)
~Sheila~
Dorit
8. december 2011 at 12:16Smuk stjerne! Jeg tog min store kasse julepynt op for et par dage siden, tog de øverste genstande ud og satte kassen tilbage i kælderen. Simple Christmas, kan det ikke også være en dyd? :)
Benedikte
8. december 2011 at 00:14Pas på dig selv kære Liselotte!
Sidsel
7. december 2011 at 23:00Hvil du nu bare. Du når det du skal. Din stjerne er så fin. Den sender varme og energi til dig i den mørke tid
Berith er på Nordkraft i år. Og med stjerner. Købte en sidste år, men den pose blev væk for mig. Sammen ned julegaver og mine grønlandske luffer.
Pas nu på dig, kære.
Marianne Bentzen
7. december 2011 at 22:51Jeg tilslutter mig alle de kloge, varme ord fra alle dine trofaste læsere. Pas på Jer.
Kh Marianne
Sole
7. december 2011 at 22:37stemmer i med alle de andre: haaber du faar pustet godt ud og trukket vejret igen dybt og laaaaaangt ned i maven. Elsker simpelthen de stjerner, men det lykkedes mig aldrig at finde lige praecis den, jeg kunne li’, nemlig de orange/roede nuancer, saa jeg er stadig helt uden julestjerne, bortset fra de par kaemper, vi fik med hjem i bilen idag, og som nu pryder en halvvissen forhave ;-)
Wong Wai
7. december 2011 at 22:33Wong Wai: ” Hej”
Mener det samme som Ella, Dorthe & Kim-
Din “stjerne” minder lidt om “den grønlandske julestjerne” som hænger i ALLE DE VINDUER jeg har :-)
SKØNT, siger jeg bare – hyggeligt med traditioner – som “man” ikke aner før senere ” i livet”.
Kenneth, lyder ellers som e`n der passer på sine piger….
God nat til dig og dine ( I sover forhåbenligt super skønt lige nu)
Bodil Stahl
7. december 2011 at 22:13Sikke en glædesskabende stjerne så smuk og varm i gløden :-) Den gør bestemt også mig glad.
GODT at du har trykket på pauseknappen. Jul bliver det under alle omstændigheder…PAS rigtig godt på dig selv…og NYD din stjerne og dine kære.
Mette
7. december 2011 at 21:58Pas godt på dig selv. Intet skal være så travlt, at du får hjertebanken og følelsen af ikke at slå til.
Denne smukke julestjerne pynter også på min kollegas kontor nede ad gangen. De mange skønne mønstre er en fryd for øjet og en utraditionel og forfriskende pust blandt alle de stjerner, vi normalt ser i denne tid.
Julen kommer. Men der er intet ved den, hvis man er træt og stresset.
A.Winther
7. december 2011 at 21:33Ja kære Liselotte, slap af…..selvom det nogen gange føles umuligt i vores stressede verden, især op til jul. Vi skal huske at passe på os selv, det er nemlig ikke sikkert at andre gør´ det for os!!…jeg ved hvad jeg taler om, havde selv det laaange ben fremme i mange år, og er nu endt op med fibromyalgi. Så husk dig selv, at geare lidt ned, vil din krop takke dig for…
Mange tanker Alice
Nyder også din smukke stjerne…:o)
Margit
7. december 2011 at 21:32Hvis jeg var dig, Liselotte, ville jeg: Tage søde Oskar og måske din gode mand med i “dytten”, og så ellers køre ud til nærmeste strand eller skov, hvor I bare går og går og nyder naturen – gerne et par timer. Sådan gør jeg med hund og mand et par gange om ugen, og der findes ikke noget bedre for krop og sjæl. Ja, det tager tid, men giver samtidig meget mere energi bagefter.
Lis
7. december 2011 at 20:43Håber du passer på dig selv. Træk stikket ud, nyd din familie og dit strikketøj. Der kan klares mange ting medens man sidder og strikker.
og det er ikke imorgen, men fra nu af.
Kh. Lis
Marianne Kruse
7. december 2011 at 18:31Følelsesladede morgener er af det onde. De bliver som regel siddende inden i een hele dagen og æder al energi. Tag en leverpostejmad til aften med et godt glas rødvin til. :-) Og pas så på dig selv.
Hanne B
7. december 2011 at 17:12hvor er det em smuk stjerne . den giver lys og varme til sjælen syntes jeg . den måtte gerne hænge her hjemme hos os.
Ulla
7. december 2011 at 17:01Ikke bilens men din egen håndbremse skal du trække i…
Godt du lytter, bare du også lystrer…
kim
7. december 2011 at 16:50Selvfølgelig skal du have pause – det manglede bare!
Jeg har med stor respekt fulgt din blog, og dine indlæg, uden dog altid at kommentere. Og jeg har intetsteds set en så varieret og samtidig så ofte opdateret og livsklog blog, som din.
Der er dælme fart på, der hvor du befinder dig Liselotte.
Nu skal du have fyldt batterierne op igen, og forkælelse er nøgleordet her. Jeg glæder mig til du er klar igen, tag den med ro, så flasker det sig helt sikkert.
Glædelig jul, og med ønsket om et godt nytår
Kim Hansen
Dorthe
7. december 2011 at 16:30Søde Liselotte – Du skal i den grad passe på dig selv, det er de færreste som har nogen, der gør det for en. Når det er sagt, har jeg en fornemmelse af, at netop du måske har en lille “guardian angel”.
Jeg håber, du får en god og velfortjent pause – hvor du husker ikke at presse dig selv – og hvis den kommer til at vare lidt længere, går det vel nok alligevel.
Du får et kram på vejen og et wuhuuu fordi din stjerne i den grad gør godt for humøret :)
berit
7. december 2011 at 16:27så fant altså Liselotte endelig handbremsen.. det var ikke en dag for tidlig !
jeg håper du sitter ned..med en stor kopp chai.. har strikketøy mellom fingrene og musikk i øret.. i så fall.. NYT ! om ikke.. bør du innta den posisjon straks.. før handbremswireren går i stykker !
ha en god aften.
Marianne
7. december 2011 at 16:26Den pausen har du fortjent, bare pass på at du får tatt den!
Forresten, det er sikkert flere her inne som trenger til en hvil. Vi tar noen timer sammen, vi som har vett til det. ;)
Vi kan jo nyte synet av julestjernen din imens. :)
Marianne
7. december 2011 at 16:18Ja, det er pauserne der gi’r ekstra energi :)
Den stjerne gør også mig glad i låget – smuk smuk farve.
Lise
7. december 2011 at 15:58Jeg er ny læser, men allerede småafhængig af din blog, med mange spændende og utrolig velformulerede livsbetragtninger. Kender alt for godt , det med , at nu er det tid til pause ! Pas på dig.
Erika
7. december 2011 at 15:57Nyd din pause, og træk vejret dyyyybt!
Intet er så vigtigt, at det skal ske på bekostning af dig. Jul bliver det uanset, og det skal nok blive en god en af slagsen… sådan er det også hjemme ved os i år.
Knus og kærlige tnker herfra. :-)
Ella
7. december 2011 at 15:57Pas på dig selv for pokker da, Liselotte – puuuuust ud og pause på :-)
jytte
7. december 2011 at 15:50Klog kone lytter til sin krop og du er en meget klog kone ;-) God pause!
Lene
7. december 2011 at 15:43Håber du holder pause nu og trækker vejret dybt ned i maven, det dyrebare hjerte skal ha ro, og imens kan du nyde synet af den smukek stjerne. Jeg overvejer et besøg på Nordkraft, har nemlig aldrig været der.
gittesp
7. december 2011 at 15:26Dørtræk bliver man nok så’n aldrig rigtig for gammel til…. og vinterdæk er en betingelse hvis du alligevel skulle komme af sted med det.
At mærke efter og stoppe op i tide er derimod en af de mange ting man kan blive bedre til med alderen. Godt at du i det mindste ved at der findes en håndbremse ;-)
Glædelig 7 december under den fineste neonstjerne!
Olines
7. december 2011 at 15:14Hmhm, jeg håber du mærker efter og husker, at stoppe op hvis det er det der er brug for? Der er kun dig til, at sige fra! Pas på dig!