36

Øvelse ender med at gøre mester eller hvordan jeg er julecool med cool på…

Der har været temmelig meget fart på livet det sidste stykke tid og det ser ikke ud til, at det har tænkt sig at trække håndbremsen foreløbig, så jeg kan konstatere, at det tætteste jeg kommer julen lige nu, er et forkølet blok-kalenderlys smidt hastigt i en stage og stadig ikke brændt ned forbi den anden, så nej, her er julestemningen ikke landet endnu. Der er ikke pyntet, ikke bagt og ikke købt én eneste gave. Der er heller ikke planlagt nogen af delene.

Der er små oaser af ingenting ind imellem og dem holder jeg hellig, så de forvaltes ansvarligt og med lige akkurat ingenting. Jeg trænger sådan.

Jeg læner mig tilbage i sikker forvisning om, at julen kommer, uanset om jeg har bagt, pyntet og købt ind i vildskab eller ej. Jeg husker hver dag at rose mig, for jeg synes, at jeg er sej. Jeg kan godt. Jeg kan læne mig tilbage og være sikker på, at jeg når alt det, jeg skal. Måske viser det sig at være ingenting, men vigtigst af alt, bliver det kun lige akkurat det, jeg finder glæde ved at nå.

– og må jeg så lige bede om, at vi ikke absolut skal overskride hastighedsgrænsen i hverdagen. Elastisk, langsom uge, tak.

Du vil sikkert også kunne lide