18

1. december eller hvordan Lone prøver at udfordre min opfattelse af smukt…

Jeg er lige mødt på kontoret efter at have været ude i verden og tolke. På bordet står et eller andet og lyser. Diskret placeret bag min telefon forsøger det at gemme sig længst muligt, men jeg har en kollega, som simpelthen ikke er i stand til at montere et fornuftigt pokerfjæs, så hun er afsløret allerede ved første øjenkast. Det lyser ud af hende, at hun har gang i et eller andet og derfor varer det heller ikke længe, før jeg har øje på det lille træ, som flittigt skifter farve.

Sidste år havde vi et dansende juletræ. I år har vi altså så et lysende…

Nu hænger det i mit vindue. Kommer du forbi Niels Ebbesens Gade og ser det lyse, kan du sende mig en tanke, for så er det fordi, jeg sidder og lader som om, jeg er flittig, mens jeg spiser pebernødder, synger julesange og nyder, at Lone også har bidraget med dejlige, røde lys og kanel og clementiner. Det skal nok blive jul igen i år :-)

Du vil sikkert også kunne lide