Søndag er hviledag. Søndag er sådan en dag, som bare skal tilbringes med sjælefred, hygge og stearin. Søndag er søndag og ikke mere herhjemme, hvor adventskrans er en by i Rusland og julen må vente lidt endnu. Vi har alt for travlt med at være. Bare være. Søndagsvære…
Det knager og brager allevegne, men jeg er indehaver af et hus, som er præcis ethundrede år ældre end jeg, så jeg forestiller mig, at det har oplevet meget mere på vejrfronten, end jeg allerede har. Det holder nok. Det satser jeg i hvert fald på, mens jeg brygger te og brygger på endnu et håndarbejde. Det bløde tweed frister. En knælang cardigan, tænker jeg. Jo, jeg tror det… for jeg er lige blevet færdig med Heartache og jeg gider ikke rigtigt montere, så jeg sniger mig til nyt i stedet. Det må man godt på en søndag i storm :-)
16 kommentarer
Liselotte
28. november 2011 at 17:57Vi slap altså nådigt. Ingen skader. Vi er så glade for det her gamle hus :-)
Sebastian
28. november 2011 at 14:33Ej hvor ser det bare hyggeligt ud :) – Håber huset kom helt igennem stormen ;) ?
Lotte
28. november 2011 at 08:45Hmmmm….Kan se du også er til den gode Yogi the… Jeg elsker den og har altid en 5-6 forskellige i skabet.
God dag til dig og dine kære:)
Sole
28. november 2011 at 07:29Har lige siddet og set nogle af de vilde fotos fra stormen, haaber I red den fint af sammen med John Wayne??
KirstenK
27. november 2011 at 22:56Nemlig…det må man gerne på en søndag i storm…Det er vist ved at løje lidt af nu…men der har godt nok været gang i den…
Britta A.
27. november 2011 at 22:09Ha ha, Liselotte. Smiler lidt… Jeg har også gang i hele fire stk. strik. For det er sjovest på den måde med afveksling og hele tiden er der jo nyt der frister og skal afprøves. Eneste problem er at jeg får “sofarøv”, men det er så hyggeligt at sidde i fred og ro og nyde :) Glæder mig til at se nye billeder af dine strik. God aften !
Mette
27. november 2011 at 20:58Pyhh, her har stormen kostet et par tagsten og en venlig tømrer har rykket ud og fæstnet og repareret de andre tagsten, så der ikke sker større skade. Heldigvis har stormen redet det værste af og vi kan nu slappe lidt af med nyhederne lige om lidt. Mine børn sover og det er tid til at starte en ny uge i morgen….
Ella
27. november 2011 at 19:09Det må man gerne, Liselotte :-)
Her knager det også meget – og for lidt siden samlede jeg noget bortfløjet taginddækning op ude ved fordøren. Hvis mon det er, og bare ikke taget ligger der næste gang ;-)
Det ser grumme hyggeligt ude hos jer!
Liselotte
27. november 2011 at 19:10Her er såmænd hyggeligt og heldigvis helt, så vi kryber bare sammen i sofaen og nyder :-)
Liselotte
27. november 2011 at 19:09Jeg nyder sådan en søndag. Nu savner jeg bare Olines kæreste, Greg, for der bliver alligevel så stille, når han forlader os søndag formiddag, men mon ikke han er savnet hjemme? Jeg tror det. Jeg ville i hvert fald savne ham, hvis han var min :-)
Vi andre har hygget i sofaen, hvor jeg har set gammel film med John Wayne, mens resten af familien har finsovet til samme :-)
Lis
27. november 2011 at 18:56Dagen idag, har hos også været søndag. Slappe søndag, lave lidt og med lidt menes LIDT.
Vi har nydt at have tiden til at være, sidde og snakke, lave lidt og snakke videre.
Lige som du. Det er dejligt.
kh. Lis
Marianne
27. november 2011 at 18:25Her vil vi også være… sammen!
Det er godt!
Du har tatt slike herlige, fredelige bilder, Liselotte!
anette lyskjær
27. november 2011 at 18:11At være – og lige hjemvendt fra dejlige aktive familiedage – smide sig i den velkendte pudedynge og snuse til hjemligheden – så er det tid til bare at være. Vi blæser på den hylende storm, glemmer det væltede træ i haven og den fraværende adventskrans på bordet. Lysene hygger vel li’så dejligt i de gamle stager til lyden af velvære.
Her må julen også vente lidt endnu.
Randi
27. november 2011 at 17:37Der er heller ikke dukket nogen adventskrans op her i vores hjem endnu – måske springer vi den helt over i år?
Jeg plejer altid at være klar med et eller andet med fire lys i til første søndag i advent, men det føles helt okay at lade være – vi er vist slet ikke i julehumør endnu. Der er jo også laaang tid til jul :-)
Sidse
27. november 2011 at 17:29Jeg læner mig lidt op af den ro, der emmer omkring dine ord. Midt i orkanens øje, tror jeg nok…
Benedikte
27. november 2011 at 17:26Sikke dejligt bare at være. Sådan sker det også herhjemme i dag. Ren lykke!