Jeg er sprød som den tyndeste is. Jeg er hudløs. Alle nerveender flagrer overfølsomme og sarte i efterskælvet af stormen for fem år siden. Ingenting og alting vælter, river og flår. Uden varsel.
Jeg er i virkeligheden så utrolig glad for livet lige nu. Alle mine nærmeste er sunde, friske og glade. Så er jeg også. Altså når kroppens erindringer om november for fem år siden ikke forråder mig. Det gør de med mellemrum.
Øjeblikket hvor jeg holder udenfor Hasseris Gymnasium og venter, mens jeg ser himlen blive rød og smukkere for hvert sekund der går, får øjne til at løbe over. Jeg tørrer stjålent tårerne bort, inden Oline sætter sig ind på bagsædet med ham, som gør hende så dejligt glad lige nu. Der er nok at være taknemmelig for og jeg er det.
Når kroppens erindringer om november for fem år siden ikke forråder mig…
Om en uge er endnu et år gået.
November er for altid forandret. Ligesom mig.
35 kommentarer
Liselotte
24. november 2011 at 07:23November skal overståes. Bagefter er jeg klar igen… og en skønne dag er det måske ikke sådan længere. Jeg håber det, for engang elskede jeg november :-)
Signe
23. november 2011 at 19:47Åh, Liselotte…. Ja. November må være forandret for altid. Det burde ikke overgå NOGEN – nogensinde.
Hanne B
23. november 2011 at 19:16Hej Liselotte.
for den da hvor er du god til at formuler dig , det får næsten tåre til at trille også
fordi vi har kendt Alexnder og har været en del af hans og jeres liv.
Knus Hanne.
Rikke
23. november 2011 at 14:59Også rigtig mange varme tanker herfra. Jeg vil rigtig gerne sige noget mere, men alt hvad jeg skriver, virker så banalt, så nu har jeg slettet det igen og nøjes med: Rigtig mange varme tanker herfra.
Liselotte
23. november 2011 at 11:40Tak allesammen. Heldigvis er det jo sådan, at det ikke er hele tiden, at jeg er ked. Det kommer i små, spontane øjeblikke, hvor verden vælter og jeg tager et øjeblik til lige at mærke, at livet også gør ondt. Sådan er det. Jeg er ikke bange for smerten, men jeg er glad for, at den kun er en sjælden gæst :-)
Dorthe lige om hjørnet
23. november 2011 at 11:32Kram skal du ha’ – mistede min mor i sommer, og det bliver første jul uden, det er rigtig svært. Men at miste et barn, må bare være uendeligt hårdt.
Janni
23. november 2011 at 10:30Hvis ikke tårene skulle have frit løb en dag som i dag, hvornår skulle de så? Sender mange varme tanker til dig og resten af familien.
Helle
23. november 2011 at 09:58Også mange tanker herfra – jeg kan ikke sige noget bedre, end hvad der ellers er blevet sagt.
Helle
Mette
23. november 2011 at 08:24Åh, dit indlæg denne morgen rev tårerne frem i øjnene. Du har oplevet den største sorg i verden og det vil for altid være en del af din historie bundet i hver en nerveende og sansning, hver stemning.
For 4 måneder siden mistede jeg min mor. Alle lydene, lugtene og stemningerne fra de steder, hvor vi var i den forbindelse har mejslet sig ind i min erindring for evigt. Sådan er det nok bare….
Et stort kram til dig.
Anette
22. november 2011 at 23:14Cyberkrammer til dig :-)
November er også blandet for mig – for mere end 25 år siden fik jeg tæppet revet væk under mig i November. I de forgangne år har der heldigvis også været meget at glæde sig over i november – men jeg bliver også trist på vise datoer i denne måned.
Marianne Bentzen
22. november 2011 at 22:53de varmeste tanker til jer alle 3. Kærlige knus Marianne
Marie
22. november 2011 at 22:43De varmeste tanker til dig fra mig. At miste et barn vil for altid forandre livet, jeg ved det, selv efter 15 års forløb…så
Marianne
22. november 2011 at 22:14Kjære deg Liselotte, jeg sender deg en stor og god klem!
Marianne Kruse
22. november 2011 at 22:05Liselotte, du får tårerne til at trille frit her. Det er 18 år siden at verdens dejligste mand drog sit sidste suk. Og jeg bliver stadig sprød og skrøbelig ved visse højtider og på visse datoer.
Knus.
Maria Jensen
22. november 2011 at 21:36KNUS og tanker…. Livet ER godt-selvom de stormvejr vi nogle gange oplever fortsætter med og vælte os omkuld nu og da.
That too is a part of life.
KRAM
Dorthe
22. november 2011 at 21:20Du skal da ha’ et varmt kram … bearhugs :)
9na
22. november 2011 at 21:16man blir aldri ferdig med en slik sorg. desverre, men litt godt tross alt. kjærlighet..
kirsten pauli
22. november 2011 at 21:15jeg sender dig ogsaa varme tanker.
GitteSP
22. november 2011 at 21:10Vi har alle vores mærkedage – og vores minder – de gode og de der gør ondt ondt. Og det du nu fyldes af og mindes med både krop og sjæl er en af de umenneskelige svære….. må det flyde ….
Jeg kommer her i tanke om et af mine ynglingsdigte – har det ikke her og nu, men vil dedikere det til dig en af de næste dage.
GitteSP
24. november 2011 at 08:41Hermed gjort! God dag :-)
Liselotte
24. november 2011 at 10:06Tak Gitte :-)
ThinkingSpace
22. november 2011 at 20:53Jeg kan ikke finde ord, så jeg må nøjes med at sende en kærlig tanke afsted.
susanne
22. november 2011 at 19:47Uendelig mange varme og trøstende tanker til dig, ja Jer alle 3…..
Pernille
22. november 2011 at 19:31Måske er det netop der, hvor sorgen og glæden tørner sammen, at livet viser sit sande ansigt og følelserne for alvor tager fat, at alting rykker og vendes på hovedet i et sammensurium af liv, død og bevægelse.
Sidsel
22. november 2011 at 19:22((((Liselotte)))). Varmeste tanker til dig. Godt du er glad for livet. Det bærer dig, også, igennem sorgen. Og bare det at være i den. Kraaaam
Joan
22. november 2011 at 19:22Lad bare øjnene løbe….
Stort knus….
Joan
sweetymum
22. november 2011 at 18:57Sender dig en millionmilliard kærlige tanker…. tak fordi du deler så hudløst ærligt…
Lotte
22. november 2011 at 18:46Sender dig en stor kasse varme knus, til brug efter for-godtbefindende..
Tak fordi du deler, det gør også noget ved vandstanden i mine øjne..
Lotte
unikarina
22. november 2011 at 18:29Det gør ikke noget at være sårbar og sprød – det er kun forståeligt. Krop og sjæl glemmer aldrig – og heldigvis (i de fleste tilfælde) for det. Men din livsglæde bærer dig – du fanger dem gennem dem som er hos dig lige her!
Fríða
22. november 2011 at 18:29knuser herfra, og hvor er du god til at formulere dig selv, det er sundt, at kunne få det ud på en forståelig måde.
kh.fra Island
Frida
Lis
22. november 2011 at 18:22Sender varme tanker til dig, samt ønsker dig det bedste i nuet.
Kh. Lis
Ulla
22. november 2011 at 18:17Åh Liselotte.. Jeg putter dig ved mit hjerte<3
KirstenK
22. november 2011 at 18:17Også varme tanker herfra…
Lise
22. november 2011 at 18:15Din sorg gør mig ondt, men din evne til at glædes holder dig oven vande håber jeg.
Ønsker dig alt det bedste.
Anni
22. november 2011 at 18:08et stort knus fra mig til dig! bussi, bussi!