Mmmm…

Det er dagen derpå. Dagen efter dagen. Normalt er jeg akkurat lige så frisk, som jeg var dagen før, men denne gang har fødselsdagen nu alligevel snuppet lidt af fruens energiske væsen og i stedet efterladt en halvslatten, hovedpineplaget og småtræt Liselotte på otteogfyrre.

Måske det i virkeligheden ikke er alderen der trykker, men mere den vin, jeg fik smag for i går. Jeg tror det, men det var pokkertagemig en dejlig dag, med alt det jeg elsker og jeg er møgforkælet. Virkelig! Skønne mennesker omkring mig hele dagen og de dejligste gaver til at forsøde nu’et og fremtiden med. Jeg fik også vidunderlig mad og de skønneste vine. En hidtil ukendt, men nu åbenlys last i form af en ungarsk dessertvin, som smager i retning af vellagret sherry, er brudt ud i lys lue og hvem havde lige set det komme? Ikke mig, men jeg tror måske, at det er der, jeg lagde grunden til dagens tunge hoved. Jeg lærer det vel…

Kenneth overraskede mig med en gave på sengen. En tung  gave. Faktisk en meget tung gave. Det viste sig at være en kærlighedsgryde og overraskelsen var, at jeg aldrig nogensinde tidligere i alle vores år sammen – og det er jo, som bekendt, mange – har fået en fødselsdagsgave fra en isenkræmmer. “Nå ja, det var vel også på tide”, tænkte jeg og gryden elskede jeg og forkælet var jeg jo allerede blevet tidligere på ugen, så jeg havde faktisk slet ikke en forventning om noget.

Jeg elskede min gryde og var allerede i gang med at drømme om risengrøden, da Kenneth spurgte, om jeg ikke skulle kigge i den. Et underligt spørgsmål, syntes jeg, men kun til jeg fik lindet på låget. I gryden var silkepapir og på silkepapiret lå en længe næret drøm; et armbånd fra min absolutte yndlingspusher hvad den slags angår; Athena. Ikke at jeg mangler, men jeg elsker. Mest Kenneth :-)

Resten af dagen blev lige så skøn, som morgenen var. Hele dagen. Det var lige en dag efter mit hoved. Om aftenen havde jeg gæstebud og selskabet var umanerlig godt. Åh, som jeg hyggede mig og grinede og nød, at der var fyldt op omkring langbordet. Det gider jeg gerne gøre igen og igen og igen. Måske lige minus så meget af dessertvinen ;-)