Overspringsmagi ved langbordet

Helle har sendt mig sit hjertebarn; Magiske Måneder. Tak, siger jeg og følger op med et “du skal endelig ikke tro, at jeg så skriver om din bog, for det gør jeg altså ikke, hvis jeg ikke gider og slet ikke, hvis jeg ikke synes, at den er værd at skrive om og…” og sådan skulle jeg lige have mig selv på plads i den postkassetømning, hvor bogen lå, men…

– det er en lækker bog. Det er en meget inspirerende bog, som jeg synes, at Helle skal være oprigtig glad for og stolt af. Det er den hyggeligste bog, jeg længe har udsat rengøringen med.

Det er sådan en bog, man ikke bliver færdig med. Den vil blive fundet frem igen og igen og ligesom f.eks. Camilla Plums bøger har en stor plads i mit hjerte, kunne denne ende med det samme. Bøger af denne slags bruger jeg som små muligheder for at smøre sjælen med lidt skub i retning af noget af det, jeg kan lide at beskæftige mig med. Jeg bruger dem til at finde mit indre legebarn og de fungerer absolut som inspirationskilder. De giver mig lyst til at eksperimentere i køkkenet, flyve med drage, løbe spidsrod mellem tossede hunde og glade unger og jeg får energi af at kigge i smukke, inspirerende bøger fyldt med alt det, jeg kan lide.

Sådan en bog er Helles Magiske Måneder. Sikke et held, at den endte her hos mig og så kan det da kun gå for langsomt med at kandiseret de æbler :-)