9

Lidt klar er man vel altid… eller hvordan tidstyve arrangerer forhindringsløb

Jeg er ved enden af alt det kedelige, som så gør så glad, når det er gjort. Det er rengøring, tøjvask (ikke helt i bund, men…), oprydning (mangler lige eget domæne og det er IKKE for børn) plus det løse, som alt det, som har en tendens til at hoppe lige ned i skødet på mig og æde enorme mængder tid. F.eks. skulle jeg bare lige have lidt styr på skoene ude i vores ene gang og pludselig stod jeg med en kurvfuld vanter, tørklæder og andet vinterkluns, som MÅTTE sorteres. Bagefter skulle jeg bare lige have mel i spisekammeret og endte med at have fyldt langbordet med alverdens ting, som også tiggede og bad om en sortering. Det gik akkurat på samme måde, da jeg lige ville lægge tøj på plads. Tidstyve!

Nu gør jeg ikke mere, for gør man ikke noget, er der heller ikke noget, der kan hoppe ned i skødet og insistere. Nu varmer jeg ovnen og venter tålmodigt…

Det skulle ende med boller og brød. Ostemadder og te skal der til, når Lene indfinder sig efter en lang og forhåbentlig spændende arbejdsdag.

Jeg glæder mig sådan :-)

Du vil sikkert også kunne lide