30

Vig bort mørke eller hvordan jeg med stædig vedholdenhed fik mulighed for at forkæle vindueskarmen…

Jeg fik lige – og må jeg have lov til at sige, ganske velfortjent – mulighed for at kæle lidt for sjælens behov for hygge og lys. Lidt mønt var faldet i mine hænder og skulle omsættes i en fart, men det var lettere sagt end gjort, for jeg vidste akkurat, hvad jeg gerne ville forkæle hjemmet og dermed os med, nemlig Kählers Urbania.

De er i restordre. Byens isenkræmmere er uden og beklager, men kan ikke få leveret. Endnu engang er Kähler blevet overhalet indenom af egen succes. Det er ret godt gået. Der stod jeg så uden, men stædig er jeg og ikke sådan en, som giver op lige med det samme, så jeg fandt dem. Ikke mange og nederst på en hylde, gemt for det meste af verden, men de var der. Alle tre! Så måtte de med hjem. Sådan!

Nu lyser de i husets hjørner. To sammen og i stuen og en enkelt sammen med min anden yndling i køkkenet. Om lidt vil jeg sættte mig med en kop kaffe, strikketøjet og bare nyde, at mørket alligevel har sin berettigelse, når man har Urbania i vindueskarmen.

Mandag er mørke, men mandag er også mild. Jeg kan lide mild.

Du vil sikkert også kunne lide