Vi er alene hjemme, Kenneth og jeg. I dag er min dag med arbejde på egen matrikel. Jeg bestemmer hvornår. Vi er langsomme. Jeg er stadig ikke helt i omdrejninger, men hygger med kaffe og nattøj. Jeg lopper den. På mere end én måde…
På spisebordet står nemlig en af mine lopper. En lille guldskat fundet af min kusine, men generøst delt med mig, for der var to og vi kan nøjes. Nu bor den ene hos mig og spreder glæde og lys i vindueskarmen eller på bordet, når mørket alt for tidligt falder på.
Lysestagen er fra Nymølle og det er Poul Høyrup, som står bag de fine og tydeligt danskinspirerede tegninger.
I dag får den lov til at akkompagnere min magelighed. Ah…
11 kommentarer
Mette
9. november 2011 at 11:45Hvor er den fin – og sikke heldig du er med sådan en kusine der vil dele :-)
Liselotte
9. november 2011 at 12:41Ja, jeg er heldig med hende :-)
Liselotte
2. november 2011 at 19:35Nattøjet kom af, men som jeg dog har hygget mig og det var tiltrængt. Dagens bedste indslag var vist krammet, jeg fik af Ella :-)
Lene
2. november 2011 at 18:19Håber at nattøjet slet ikke kom af i dag ;-)
Fríða
2. november 2011 at 16:41åh, hvor er den söd, sådan på helt særlig gammeldags, dansk måde.
kh.fra Island
Frida
Ulla Andreasen
2. november 2011 at 15:33Utrolig flot Bjørn Winblad lysestage, I har bare været heldig at finde dem. Håber I har nydt jeres hjemmedag, har lige været ude at gå en lang tur med mine små hunde, vejret er bare så dejlig. Fortsat god dag til alle.
Lis
2. november 2011 at 14:54Jeg håber du nyder din hjemmedag?
Det er en utrolig smuk lysestage. Hvor er du heldig, at din kusine vil og kan dele med dig. Så er nydelsen så meget større.
Kh. Lis, som også hygger med strik og kaffe på sin matrikel.
Erika
2. november 2011 at 13:54Skønt loppefund, og tak fordi du med dine ord lige mindede mig om, at det er tid til de langhårede kattes loppekur. ;-)
Her er tempoet også skruet helt ned, og det er ikke spor skidt! :-) God “alene hjemme”-arbejdsdag til dig og Kenneth
Sidsel
2. november 2011 at 11:18Nyd din hjemmearbejdsdag. Det er vel tiltrængt. Har hjemmedag også….indtil Maj, så det…Skønt at vente med at gå ud indtil det bliver lyst. Uha denne mørke tid er hård. Så det er en god investering med levende lys. Fin stage ;-)
Helle fra Vejgaard
2. november 2011 at 10:00Ej den kan jeg godt forstå du er glad for, den er bare rigtig fin. den ville jeg også ha snuppet hvis jeg var kommet forbi den. Hvad købte du selv forleden, tror du lovede at vise det ;0) ?
Du er forresten alle vegne, søgte på æblekage og vips tilbage i dit hjem i 2005 :0) og søgning på æblesmør førte også til dig :0)
Vi har i overflod af de mest fantastiske madæbler i haven.
Har bagt æblemuffins, lavet mos til fryseren, og 5 glas æblesmør. (mon vi når at spise det? )
Laver du tryllerier med æbler i dette efterår?
Liselotte
2. november 2011 at 10:05Ingen æbletryllerier dette efterår, for vi har spist rub og stub og forvandlet resten til æblegrød i fryseren, så vinteren kan forsødes :-)
Ja, denne lysestage var jo én af købene, men mon ikke de andre også finder vej over tid, Helle? Jeg tror det :-)