Hvis man skyder sig selv af sted med tilstrækkelig høj hastighed, kan man nå imponerende mange ting i løbet af en dag. Det bedste jeg har nået er, at jeg har været ude forbi og kramme Ella. Vi havde ventet så længe, at det var begyndt at gøre ondt i hjertet og der var kun én kur, så vi nåede lige en time i deres hyggelige, nye stue, mens Ole kokkererede.
Bagefter er det min tur til at lave aftensmad til en solid flok, så det er jeg i gang med nu. Jeg laver Ann-Christines Gryderet med peanutbuttersauce. Det dufter svært dejligt.
Engang var mit køleskab fyldt med aftaler, børnetegninger og kvitteringer på alverdens ligegyldigheder. Så skulle det have en ende, sagde Kenneth og ryddede hele skidtet. Nu må kun én ting hænge der. En lille gave, jeg har fået af Heidi. En køleskabsmagnet, men ikke en hvilken som helst køleskabsmagnet. Den er pyntet med det miderste foto på siden her og jeg elsker den, for selv om jeg ikke må, så kommer jeg til at skrupgrine, hver gang jeg får øje på de skønne unger. Jeg elsker min magnet og min svigerinde.
Om lidt lander Søster Lystig. Jeg elsker også min svigerinde for at lade mig låne hende. Jeg elsker vist bare hele bundtet og det kan da ikke være helt skidt på en ganske almindelig onsdag i november :-)
20 kommentarer
Sanne
3. november 2011 at 08:57Sikke et hyggeligt køkken I har :o)
Liselotte
3. november 2011 at 11:18Jeg holder meget af det, Sanne :-)
Tante T
3. november 2011 at 07:52Jeg bliver HELT rolig inden i, ved synet af dit stemningsfulde køkkenbillede og tanken om at du får hjertevarmt selskab.
Sådan skal november skæres…
Liselotte
3. november 2011 at 11:17Det skal den… for det er altså ikke min yndlingsmåned :-)
Helle
3. november 2011 at 07:01Åhh sådan kan det gå, når forventninger og virkelighed ikke spiller på samme hold ;-) Håber så bare, pizzaerne var gode.
God torsdag til Jer <3
Liselotte
3. november 2011 at 07:03De var fine, Helle – så det hele endte lykkeligt alligevel :-)
Liselotte
3. november 2011 at 06:44Det blev den dejligste aften og i rigtig godt selskab. Vi fik introduceret Annemette til spillet Wordfeud, men det ser vist ud til, at Kenneth også introducerede hende til årets glögg ;-)
Heidi, jeg elsker den magnet. Jeg griner, hver eneste gang jeg ser den og vi mangler dig her. Jeg savner dig bare, men Annemette havde vist også godt af en til at holde hende i ørerne.
Omkring gryderetten, så beklager jeg, men den er altså ikke lige os. Både Kenneth og jeg var enige om, at vi ikke var vilde med den og ja… jeg havde fulgt opskriften slavisk, men… det endte altså med pizzaer :-)
Ann-Christine
3. november 2011 at 22:45Nå, det er jeg ked af at høre … Vi synes den er god herhjemme – men hver sin smag jo …
Liselotte
3. november 2011 at 23:12Netop og derfor skal du da ikke være ked af det :-)
moster
2. november 2011 at 23:28Hikkkssss,skønno gløgg, og var også dejlige pizzaer vi fik til aften….. Jo jo,schwester havde brygget på en gryderet og så kan man jo tænke over hvorfor vi sad med pizzaer….
Heidi
2. november 2011 at 22:53Tak for de pæne ord :-D
I fik kun eneste tilbageværende magnet, fordi jeg ved, I har nogenlunde samme syge humor som mig og holder af at grine MED og ikke AF andre….der er en STOR forskel ! Hyg og håber din søster når at smage Kennets berømte gløgg, så får hun det garanteret meget bedre. Forøvrigt så er hun altid til låns, bare jeg får hende godt hjem igen.
Gode tanker og hilsner fra mig af
Beate
2. november 2011 at 22:40:) Tror sannelig jeg også skal prøve meg på gryten
med peanøtt-smør til vårt helge-besøk.
Kan veldig godt like at maten “lager seg selv”
så man får god tid til snakk og hygge:)
God middag i kveld!
Beate
Lis
2. november 2011 at 21:13Det er da også et godt billed, for hvem fanger hvem.
Håber I får en hyggelig onsdag, sådan noget er ikke at kimse af midt på ugen.
Kh. Lis
GitteSP
2. november 2011 at 20:17Tiden er en elastik, siger en af min kloge veninder…. den kan strækkes så man alligevel kan nå det man skal – og det man ikke når…. tja – det hele går som regel alligevel.
Se det er en anti-stress filosofi der er til at ta’ og føle på ;-)
Ha en skøn onsdagsmiddag med dine kære omkring bordet
Sole
2. november 2011 at 20:13Mums, gryderet med peanutbuttersauce…. det har jeg taenkt paa i aarevis, siden jeg engang saa en udsendelse om (afrikanske) indvandrere, hvor vi saa en gryderet blive til, netop lavet med peanutbutter, det har jeg altsaa taenkt paa lige siden, og bare aldrig gjort noget ved det… nu er denne opskrift behoerigt gemt og skal snarest afproeves. Hyg i aften!
Camilla
2. november 2011 at 19:57Hvor lyder det hyggeligt :-) Men vi savner nu at hoppe fra din til Ellas dejlige blog og tilbage igen.
Liselotte
2. november 2011 at 20:04Jeg tror også gerne, at Ella vil skrive igen. Hun skal vist bare lige finde overskuddet :-)
Tante T
3. november 2011 at 07:54Kan man besøge søde Ella igen, uden at få snavs i maskineriet?
Marie
2. november 2011 at 19:57Det lyder til, at du får en herlig aften på sådan en helt almindelig onsdag aften, Nyd det i fulde drag!
Liselotte
2. november 2011 at 19:59Det gør jeg, Marie :-)