Jeg har det som billedet her. Fuld af forbehold og insisterende hensyn. Lad være med at skubbe. Jeg tåler det ikke denne morgen.
Jeg er sprød, men hvis du holder ud, har jeg en kold fadøl i baglommen, vi kan dele.
Jeg har det som billedet her. Fuld af forbehold og insisterende hensyn. Lad være med at skubbe. Jeg tåler det ikke denne morgen.
Jeg er sprød, men hvis du holder ud, har jeg en kold fadøl i baglommen, vi kan dele.
11 kommentarer
Sidsel
25. oktober 2011 at 20:24Sødeste dig. Det er svært at være Liselotte/god pige. Det at være sine følelsers vold, synes jeg, er det sværeste. Indleven, empati, næstekærlighed…. Men godt at nogen ER! At blive rørt, mindet på osv… Kan følge dig. Men det æder jo op indefra.. Desværre har min søn også arvet den rem af huden. Han bliver så ulykkelig, af ting han faktisk ikke forstår endnu.. Må vi dog vokse fra det! Kram til dig.
Liselotte
25. oktober 2011 at 22:03Jeg er vist ikke af den slags, som vokser fra, desværre. Nogen gange ville jeg ønske, at jeg var og vi har en aftale om herhjemme, at vi ikke partout skal redde hele verden, men vores hjerter ligner hinanden og er bløde som smør på en sommerdag, så vi græder på andres vegne og vil alt det gode og det er ikke skidt, men bare belastende ind imellem ;-)
Liselotte
25. oktober 2011 at 16:55Åh, hvor jeg hader dage som denne. De kan gøre mig helt kulret og jeg kan hverken finde hoved eller hale i alle de tanker og følelser, der drøner rundt indeni.
Jeg bliver optaget af mennesker, som har det svært. Jeg vil helst redde hele verden, hvis jeg kan få lov og det kan man jo ikke altid… så jeg prøver lige at finde jordforbindelse og realitetssansen frem :-)
karen
25. oktober 2011 at 13:38Sender deg en stor virtuell klem og deler gjerne en øl når du er klar! :-)
Louise
25. oktober 2011 at 12:44Beundringsværdige Liselotte, uha, så er blæsten vist des køligere mod dine kinder i dag… Håber du snubler blødt over nogle sene hindbær i solen, og at du forkæler dig selv lidt – det er på sådanne tidspunkter man har allermest brug for det. Må vinden puste dig blidt i ryggen resten af dagen.
Ulla
25. oktober 2011 at 11:18Du får lige en blød krammer af mig<3
Lissi
25. oktober 2011 at 10:27Også mange gode ønsker fra mig af. Jeg kender alt for godt til det at være tyndhudet. Gode feriedage giver ikke altid overskud, men nærmere et lille dyk når man vender tilbage til hverdagen og dens udfordringer. Og årstiden hjælper jo heller ikke ligefrem. Dejligt at vi er omgivet af mennesker, der vil os det bedste..
Erika
25. oktober 2011 at 10:02Jeg håber sådan, at verden griber dig og bærer dig på hænder og fødder gennem dagen. At være tyndhudet er svært, for når man er det, er alt en satsning. Pas godt på dig selv, og må dem omkring dig også passe godt på dig. Gode ønsker herfra.
Lis
25. oktober 2011 at 09:20Jeg håber du finder din indre styrke til at klarer dagen uden for at forvirringen bliver total.
Håber Solen når frem i lille Danmark idag, til dig og mig og alle der bare trænger.
God tirsdag Liselotte.
Kh. Lis
Winnie
25. oktober 2011 at 08:19Håber alle på din vej pakker dig ind i vat – til du igen er klar til livets små knubs :-) Ønsker dig en skøn dag på trods af sprødheden *ss*
Winnie
Liselotte
25. oktober 2011 at 08:29Jeg er heldig, Winnie, for der er plads og ro lige her :-)