Nu skal det ikke hedde sig… og faktisk grinte jeg også bare og sagde okay, men altså…
Jeg har lige drønet rundt, som en flue i en flaske. Pludselig var det også mig, der måtte hente datter i skole. Nu og her. Ingen ko på isen. Jeg er igen kørende og svært tilfreds med det, så jeg kastede mig bare ind i bilen og af sted gik det til den anden ende af byen. Næsten altså, for jeg har det med at overdrive.
Ude foran skolen stod Oline og en ven. “Mor? Hvad siger du til, at du bare får min taske med hjem?”. Det var på det tidspunkt, jeg kom til at grine. Jeg er så ringe til at blive sur. Så fik jeg Olines taske med hjem. Vennen fik Oline med hjem og nu sidder jeg så her og har besluttet, at jeg blæser i fyraftensfløjten. Ikke om jeg gider mere!
Jo, jeg gider godt hamstre lidt. Der skal jo være nogen til at lave strikkeprøver, ikke? Ny Blackhill Tweed med blandt andet Angora og Cashmere. Det er svært ikke at være begejstret. Let som en sky, blødt som bare pokker og akkurat kompatibel med Comfort Cardigan, som Karina bar, da hun var heroppe hos Kenneth forleden. Jeg var helt og aldeles forelsket, så det er da nærmest for oplagt, ikke?
Jeg har noget med gråt. Og sort. De to har altid fulgt mig. Det stopper vist aldrig. I dag ligger der også gråt og sort på bordet. Nammenam, hvor det garn er for lækkert.
Jeg tror, at resten af dagen er dedikeret lidt gråt tweed og Liselottes velbefindende. Det er akkurat passende, synes Liselotte, hvis nogen skulle spørge :-)
14 kommentarer
Moster Tulle
25. oktober 2011 at 22:57Jamen er det da ikke bare fantastisk at være mor til en teenager :-). I dag måtte vi hente yngstesønnen hos en ven – sønnike havde glemt, at busserne ikke rigtig kørte i vores retning. Storesøster sad og muggede over at hun (nu 18 år og voksen!!) aldrig blev hentet eller bragt længere. Glemt var alle natkørslerne åbenbart og ikke mindst afhentningen blot 1½ time tidligere af hende + veninde….ak ja, vi morer os også og tænker at de nok bliver voksne en dag…det gjorde vi jo, sådan da i hvert fald.
Liselotte
25. oktober 2011 at 22:06Jeg bliver aldrig sur over den slags. Jeg var selv meget værre, så jeg “skylder” storsind i alvorlig grad, hvis vi skal regne sådan ,-)
Hun er en skøn unge. Det samme er kammeraterne. De må næsten alt for mig. Jeg kræver kun, at de er gode ved og passer på hinanden. Altid. Resten blander jeg mig ikke i og jeg kører hellere hundrede gange for meget end én gang for lidt :-)
Garnet er FEDT at strikke med og det bliver toplækkert, kan jeg allerede fornemme. Jo, det kommer til salg i butikken, men efter en lille ferie, er der et efterslæb, som kommer før at liste nyt garn, men om lidt så…
Hjortebjerg
25. oktober 2011 at 21:58Årh, kan næsten mærke garnet gennem skærmen. Er ikke god til uld mod hud (men eeeelsker at strikke med det), men de billeder dér har jeg altså lyst til at bruge som hovedpude, for det ser så lækkert blødt ud. Og farven……den er gudeskøn! Jeg elsker gråt!
Hatten af for at du bare kunne grine – jeg var skisme nok kommet med en lille opsang på et par vers eller tre. Men det havde tilgengæld ikke givet point på positiv-kontoen…måske jeg skulle prøve dit trick istedet:-)
Lisbeth Bula
25. oktober 2011 at 21:15Hvis du lo etter å ha kjørt tvers gjennom byen bare for å hente en sekk… ja, da må jeg si du er en større kvinne enn meg. Jeg hadde kanskje ikke tatt så hardt i foran vennen, men du verden som jeg hadde holdt en tale med diverse ukvemsord alene i bilen hjem igjen. :-D
Og så tenker jeg på de ENORME pallene med garn du viste i en tidligere post- og er forundret over at du i det hele tatt fant veien ut i bilen. Trodde du “satt i garnet”, jeg ! :-D)
Helle K.
25. oktober 2011 at 20:53Teenagere ;) sådan en nej to har jeg også … den cardigan er flot – og i gråt garn vil den være helt perfekt. :)
karen
25. oktober 2011 at 20:39Jeg synes det er fantastisk å høre at teenagers er teenagers. All over the world! :-)
Men du? hva er det du sier? Tweed? Cashmere?? Grått??! Lalalalala….jeg holder for ører… og øyne.. ;-)
Sidsel
25. oktober 2011 at 20:39Det synes jeg også:-) Liselotte. Du er heldig med alt det uld…
Sanne
25. oktober 2011 at 19:30Jamen for pokker da, OM man forstår dig. Men altså for pokker da, hvor vi bare GLÆDER os til at se hvad det er for nogle mange mange kilo garn Kenneth har fået hjembragt.
For han HAR vel tænkt sig at sælge det, det er vel ikke Jeres nye isolering af huset, vel ?!? ;o) ha’ en dejlig hyggelig grå-sort aften
KirstenK
25. oktober 2011 at 19:11Jamen det var da altid noget du fik tasken med hjem…så kørte du da ikke forgæves… God tweed-aften til dig og LiseLottes velbefindende!
Lone Veggerby
25. oktober 2011 at 17:54Det synes Lone også;-)
Marianne
25. oktober 2011 at 17:51Er der noget som et godt strikketøj med lækkert garn , ja altså når man har fundet pauseknappen :)
Vigdis Stensrud
25. oktober 2011 at 17:29Gleder meg til dette garnet kommer i nettbutikken, det ser virkelig lekkert ut :)
Erika
25. oktober 2011 at 16:56Ha, du fandt knappen! Nyt garn mellem fingrene lyder helende. :-D
Liselotte
25. oktober 2011 at 17:02Jeg fandt den, Erika – og det nye garn. Ha!
Det er for øvrigt voldsomt lækkert… *suk*