Den sidste aften i Amsterdam gik vi tværs over Rembrandtplein og ind på Indrapura for at spise traditionel, indonesisk ristaffel. Det var ingen skidt idé. Jeg vil gerne anbefale stedet og skal jeg være ærlig, synes jeg rigtig godt om, at der kun var små tyve skridt hjem, da vi endelig nåede til vejs ende og jeg ydermere havde indtaget den stærkeste Irish Coffee, jeg har fået i umindelige tider.
Trappen op til lejligheden var smal, stejl og talte otteogtredive trin. Ikke meget for nogen, men jeg skal ærligt indrømme, at det var rigeligt den aften.
Vi valgte et taffel, som var sådan midt imellem. Ikke det helt store og ikke det lille, men en mellemting med masser af småretter og fantastiske smagsoplevelser. Bordet var fyldt til randen med små fade og skåle toppet med velsmag. Hver især havde sine favoritter og det var morsomt at opleve, at det faktisk var lidt kønsbestemt. Måske tilfældigt, men i hvert fald pudsigt.
Nogle kunne spise desserter. Andre kunne drikke varmt velvære. Den slags flyder så dejligt i årerne, så jeg valgte det sidste og fik altså en Irish Coffee, som var overraskende stærk, velsmagende og helt igennem perfekt som afslutning på et skønt og rigeligt måltid.
Røde kinder og varme i maven. Indrapura blev en dejlig finale på en skøn ferie med dejligt selskab.
Indrapura • Rembrandtplein 42 • 1017 CV Amsterdam
Indrapura er for øvrigt i Michelin Guidens søgelys. De aspirerer. Det smager man.
6 kommentarer
djohanne
28. oktober 2011 at 10:55Vi smovsede og det smagte vidunderligt.
Tusind tak for tippet.
Hvor pudsigt at vi også bor lige om hjørnet;))
Liselotte
29. oktober 2011 at 11:04Åh hvor herligt, Hanne – og HUSK nu at benytte jer af Marqt henne på hjørnet og nede i kælderen. Jeg kunne BO dernede. Alt er økologisk og hamrende lækkert :-)
Moster Munter
24. oktober 2011 at 16:54uuhm mine tænder løber i vand. Har fluks noteret adressen! Tak fordi du delte :o)
Liselotte
24. oktober 2011 at 22:49Glæd dig, Moster Munter :-)
Marianne
24. oktober 2011 at 16:48Akkurat slik jeg husker Amsterdam!
Den indonesiske maten er bare vanvittig god!
Liselotte
24. oktober 2011 at 22:49Den er fantastisk, Marianne :-)