Rembrandtplein og lidt om sporvogne, busser, parkeringshuse og regn

Vi ankommer til Amsterdam akkurat i tide. Kenneth kører helt ind i centrum, finder en parkeringsplads og vi strækker trætte kroppe, instruerer de unge mennesker i at affeje ethvert forsøg på bøde og finder tunge og trætte vej til kontoret, hvor vi skal have udleveret nøglen til lejligheden, som skal danne rammen om de næste dage i byen, der aldrig sover.

Der ser mørkt og lukket ud. Vi kigger en ekstra gang, glipper forbavsede med øjnene og konstaterer ved at tage i dørhåndtaget, at der rent faktisk er lukket og slukket. Så hører vi en stemme. En mand på vej op på jernhesten spørger, om vi er Weller og det kan vi jo kun svare bekræftende på. Så stiger han af cyklen igen, låser døren op, tænder lys og byder indenfor, mens han fortæller, at vi er heldige. Han var lige på vej ud i byen og var ikke kommet retur i et par timer. Heldig er en morsom formulering, for der er indtjek indtil klokken 22 og vi er ikke i nærheden af det tidspunkt, men sådan er det i Amsterdam. Regler er til for at brydes og alting er løsere end løst. Det går jo alligevel.

Vi finder bilen og beslutter os for, at vi ikke orker køre udenfor byen og parkere i et af parkeringshusene i aften*. Vi håber på en plads tæt på lejligheden og er villige til at betale for dovenskaben. Vi ender med at parkere på Herengracht lige bagved Rembrandtplein, som er vores udsigt de næste mange dage. Det koster knaster, men vi er ligeglade. Håndbremsen trækker vi og finder bakgear, for vi holder med snuden helt ned i kanalen. Vi kigger på hinanden, griner lidt og er enige om, at det ikke skal være vores bil, der er en af de runde tohundrede, som hvert år ender i kanalerne i Amsterdam. Så går vi.

Vi finder op på Rembrandtplein. Her leves livet. Barer omkranser torvet og her er aldrig stille. Vi skal bo midt i og ovenpå. Ad en stejl og smal trappe finder vi vej til en dejlig, rummelig lejlighed, som byder velkommen med vin på køl, kaffe og te og masser af plads til alle. Vi slår straks vinduerne op og har direkte adgang til underholdningen. Aftenen er mild og vi nyder, at vi endelig er fremme.

Vi finder ned i Marqt, som er et ualmindelig lækkert og velassorteret, økologisk supermarked, som kommer til at danne basis for de fleste indkøb resten af ferien. Her køber vi mælk, brød, ost og pålæg.

Vi køber lidt af alting og vender hjem igen, hvor vi indtager aftensmaden akkompagneret af gademusikanter og liv levet lige for næsen af os. Det passer godt, at vi bare kan lade os underholde, så det gør vi, mens vi nyder, at vi endelig er ankommet og logiet er helt, som vi havde forventet.

Nattelivet lukker vi ude, da vi går i seng. Heldigvis er lejlighedens værelser placeret, så vi intet hører til alle festlighederne, hvis vi ikke vil. Den aften vil vi ikke. Vi sover godt.

Vi bor meget centralt. Når vi træder ud af gadedøren, kan vi gå op ad Reguliersbreestraat. Oppe for enden ligger Munttoren (tårnet du kan se for enden af gaden) og her starter også det flydende blomstermarked (ikke noget jeg nogensinde har været imponeret af, men her kan købes løg i massevis) og Kalverstraat, som er et af byens strøg.

Vi når at gå den tur mere end en gang i dagene i Amsterdam. Det er nemt at gå op i byen, hvis man har ærinde der og det er nemt at lade sig opsluge af sidegaderne omkring Rembrandtplein. Her fra går også flere af byens sporvogne, som skal bringe os ud i hjørnerne. Det er nemt at gå ned på gaden og i løbet af et minut eller to sætte sig til rette i sporvogne, som bringer ud, hvor man ikke selv orker gå.

Vi snupper sporvognen nogle gange, hvor vi bevæger os tværs gennem byen. Det er nemt og indlysende logisk at benytte sig af den offentlige transport i Amsterdam. Vi går mange kilometer, men vi tager altså også den nemme løsning. Christian er kortholder og rigtig god til det. Han har hele tiden styr på retning og stoppesteder. Jeg er bange for, at vi andre er lidt for ustrukturerede, men så er det godt at have en, som uden besvær finder vej og guider i den rigtige retning.

Vi er ikke mange turister i hverken sporvogne eller busser. De fleste går måske rundt. Det kan man sagtens. Amsterdam er ikke større, end man snildt kan gå fra bydel til bydel, men vi sparer benene på denne måde og det passer os fint, for så når vi lidt mere.

Vi køber ikke smarte kort og pengebesparende billetter. Vi glemmer det og er også usikre på, om vi egentlig vil få brugt sådan en anordning tilstrækkelig meget. I stedet betaler vi os bare fra de ture, vi ender med at tage. Jeg har ikke regnet efter, men det kunne sikkert have betalt sig at investere i et af de tilbud, der findes, hvis man var flittigere til at benytte sig af tram og bus. Vi er ikke. Vi er for ustrukturerede og kan lide friheden til at gå og pludselig ombestemme os, hvis vi trænger.

Vi har downloadet en applikation til mobilerne. IAmsterdam er en hjemmeside, som er god at benytte og de tilbyder også denne app, som gjorde det nemt for vores unge rejsende at finde vej, finde nyt og få idéer. Desuden har vi hentet citymap og kort over transportsystemet ligesom vi har hentet andre, sjove tilføjelser til turen. Prøv selv at tjekke, hvis du skal af sted og har en smartphone eller iPhone.

Vejret har været blandet. Det ses tydeligt på vores billeder. Nogle er med sol og smuk, blå himmel. Andre styrter regnen ned på. Der har været tørvejr, men der har også været massiv regn og ind imellem har det hele været krydret med pludselige, intense byger, som den ovenfor. Paraplyer havde vi ingen af. Vi blev våde, når det regnede og tørrede, når solen kom frem. Ind imellem var vi hjemme for at tørre og andre gange klarede vi os med en smut indenfor i en butik eller to, mens vi ventede på, at det værste drev over. Det er efterår. Også i Amsterdam.

Vi kan ikke bestemme vejr og vind, så vi tager det sure med det søde og lader regnen løbe langs kraver og kanter og vi bander ikke det mindste, når en sporvogne passerer og kaster kaskader af vand op af ben og ryg. Vi er. Lige nu og lige her. Det fungerer fint. Vi når en masse og allerbedst ingenting. Sådan skal en ferie være.

*Næste morgen tager Kenneth bilen og kører ud til et af Park + Ride’s parkeringshuse. P+R Bos en Lommer, Leeuwendalersweg 23b, 1055 JE Amsterdam. Når man parkerer i et af deres huse, får man en gratis returbillet til byen med det offentlige. Tram 14 kører lige hjem til Rembrandtplein, så det bliver ikke nemmere og tilmed koster det kun 8 Euro/døgn at parkere derude. Det koster næsten det samme i timen at parkere, hvor vi smider bilen for natten. Parkeringshuset er åbent 24/7 og man henter bare sin bil, når man skal bruge den. Den er parkeret med opsyn og det føles meget trygt.