12

Væk mig aldrig før seks…

På trods af en dag, som vendte helt akavet og startede på den helt forkerte side af klokken fem denne morgen, er resultatet her ved ti-tiden om aftenen slet ikke så dumt endda. Måske jeg føles, som var jeg slæbt frem og tilbage langs væggen ovenfor og det mere end én gang, men i sidste ende synes jeg faktisk, at det hele er endt hæderligt alligevel.

På vej hjem med Lone efter en dejlig aften omkring mit spisebord, fik vi på motorvejstilkørslen vendt verdensscenariet med Lone ved roret. Jeg kan lide hende som diktator. Varmen i mine bilsæder gav plads til en ide om, at man skulle kunne tabe sig alene ved at sætte sig godt til rette i en sauna og bare nyde. Jeg kan lide innovation af den praktiske og velbehagelige slags. Jeg stemmer på Lone næste gang vi skal vælge diktator. Du må også gerne.

I morgen er fredag. I morgen er feberredning, så jeg ikke behøver ud i verden på maskespil og kunstigt smil. I morgen er også starten på min efterårsferie. Den skal være så hjertelig velkommen, for jeg har plads til den. Åh, som jeg har plads. Også til Amsterdam. Dejlige dage med Kenneth og et par unge, sprøde mennesker, som er så sjovt og dejligt selskab. Der er godt i vente.

Du vil sikkert også kunne lide