16

Gid jeg kunne finde min gid…

Man skal ikke være ude i særligt mange minutter, før man indser nødvendigheden af en solid, varm gryderet af en slags. Regnen vælter ned med et raseri, der er en fornærmet teenager værdig. Man når lige at tænke, at det kunne ligne tørvejr og en god idé at få handlet nu, inden regnen igen vælter ned og gør alle gode intentioner til skamme.

Der er handlet nu. Der er lagt i kakkelovnen til en Currie af en slags. Om lidt vil jeg gå i køkkenet og lade fantasien råde. Det skal være hot. Vi skal have løbenæser og røde kinder, når vi har spist. Senest klokken otte, sagde jeg!

Mens gryderetten simrer, vil jeg overveje, om jeg orker gøre mere ved æblerne, som står på gulvet og venter på, at jeg fylder dem med marcipan og nødder. Måske man virkelig skulle tage sig sammen, for det er da ikke det grimmeste, man kan udsættes for sådan en råkold torsdag aften. Varm æblecrumble med marcipanlåg og nøddeknas. Jeg tror måske, at jeg gider :-)

Nu skal jeg også bare lige finde gid til at rejse mig. Hvor var det lige, at jeg lagde den…

Du vil sikkert også kunne lide