33

Tirsdagen der fik ben at gå på

Friheden startede smukt med solskin og stille venten i Kayerødsgade. Der kunne jeg stå og nyde, at solen skinnede på en næsetip, som trængte. Inden havde jeg været inde hos den helt fantastiske grønthandel på hjørnet af Niels Ebbesens Gade og Danmarksgade. De får en varm anbefaling fra mig. Det er så lækre ting, jeg kan hente med hjem der fra. I dag blev det søde kartofler, to forskellige, friske bønner, store og saftige bøftomater og lidt friskbagt brød.

Fra Kayerødsgade kan man se op til torvet, men ikke til grønthandlen. Man kan til gengæld iagttage kunder defilere ind og ud af døren, når de frekventerer det liberale erhverv på første i samme ejendom. Den slags underholdning er heller ikke så ringe, når man alligevel skal vente længere tid, end aftalen egentlig var.

Da jeg havde stået og blomstret et kvarters tid, blev det altså for kedeligt og jeg trak langsomt ned mod Kjellerupsgade, hvor det blæste en halv pelikan. Øv, men så dansede bladene da for mig…

Endelig indfandt min chauffør sig og jeg kunne komme i gang med at arbejde et par timer, inden jeg holdt fyraften fra job nummer et og fortsatte i job nummer to.

Inde i Garnudsalget har der været nok at bestille. Jeg har, sammen med Kenneth, båret næsten 500 kilo garn ind på rette hylder. Jeg har pakket en del. Armene er lange. Jeg er endelig landet på min pind og nu vil jeg nyde duften af kalvesteg på rodfrugter, mens jeg måske finder strikkepindene frem. Jeg gider godt holde fri nu, kan jeg mærke. Faktisk gider jeg ikke bare. Jeg trænger.

Du vil sikkert også kunne lide