Jeg har hæklet et halsrør eller en halsedisse eller er rundt halstørklæde eller…
I hvert fald har jeg haft fingre i den tykke hæklenål. Den der ikke lader sig betjene med elegant underspillet ekspertise, men den som efterlader et indtryk af en hæklenovice med en jomfrus forskrækkelse for alt, man skal holde ved. Jeg bliver så vred, når jeg hækler på den måde. Irriteret og vred. Ingenting vil, som jeg vil. Måske jeg bare skulle lade være så, men resultatet er jo alle anstrengelserne værd.
Jeg har været i gang med hæklenål nummer 10 mm og det er på kanten af det forsvarlige, vil jeg sige. Vi nærmer os en hegnspæl og jeg vil tro, at den snildt kunne understøtte mindre byggerier.
Ikke alene er farven helt fantastisk, men resultat er bare sådan et, jeg er helt vildt tilfreds med. Jeg kommer til at elske den tingest for vildt. Opsigtsvækkende vildt, tænker jeg. I hvert fald opsigtsvækkende. Man går ikke stille gennem livet med den om halsen. Farven er sådan en art neonrød/-orange, som bare gør noget godt for ethvert antræk til efterår.
Opskriften har jeg fundet her. Jeg har brugt 377 gram af en ny uld, som snart kommer i Kenneths butik. Man kunne bruge så meget andet og også noget, som er lettere, men jeg er faktisk temmelig vild med den tunge fornemmelse garnvalget giver.
Jeg var ude i naturen i morges. Jeg var derude sammen med min nye halsven. Jeg ville fotografere den. Lad mig bare sige det med det samme. Det var ikke nemt. Alene er halsedissen nem at arrangere, så mønstret kommer til sin ret og det er jo smukt, men det er straks vanskeligere at se, hvordan hækleriet tager sig ud arrangeret om en passende hals. Sådan en havde jeg ikke, så jeg måtte bruge min og for enden af den sidder altså et hoved, som er både morgenkrøllet og faktisk ualmindelig svært at arrangere, så det komplimenterer den smukke halsting.
Først besluttede jeg, at jeg straks ville kassere, som i slette for evigt og aldrig nogensinde se igen, alle billederne, men så tænkte jeg, at virkeligheden jo egentlig er, at sådan her ser jeg ud en tidlig morgen, når jeg endnu ikke har arrangeret alt pynten og sat krøllerne. Når jeg står og skæver et andet sted hen, fordi jeg tror, at jeg kun tager et billede af kraven og slet ikke selv kommer med på billedet (ha, hvor jeg tog fejl, for jeg mangler det nederste af kraven og får i stedet alt for meget mig med, men det lod sig ikke rette med mine korte arme). Når jeg står og tænker, at jeg også lige må huske at veje halsedissen. Når jeg egentlig ligner min far så meget, at jeg næsten får et chok ved synet. Når jeg kan genkende alle folder og rynker. Ikke som mine, men som fars.
Det må være godt nok, tænkte jeg så. Det er jo mig, Liselotte, så her er jeg råt for usødet. Halsedissen er da meget pæn.
56 kommentarer
Thea
10. november 2011 at 11:18Hej Liselotte.
Hvor er det bare en lækker blog du har dig her – jeg elsker bare, at læse med.
Dit halsrør – eller hvad nu den nu endte med at hedde er super skøn.
Jeg har tjekket opskriften ud, oversat den, hæklet, trævlet op igen, hæklet lidt, trævlet op, trævlet op igen og igen og igen og igen :0)
Jeg bare slet ikke få det til at fungere… øvøv
Jeg vil spørge dig om du evt. har lyst og ikke mindst tid selvfølgelig til at oversætte opskriften og lægge den her inde?
Uhh jeg håber meget du vil hjælpe.
Tusind tak for en herlig blog.
Mange november-hilsner fra Thea
Liselotte
10. november 2011 at 12:20Tak for alle de pæne ord, Thea :-)
Desværre har jeg ikke tiden til at oversætte opskriften, men måske er der andre, som ser dit nødråb og har lyst og tid. Det kan vi da håbe :-)
Thea
18. november 2011 at 10:06Det er også bare helt iorden. Uh, er der ikke en anden venlig sjæl der har tid og lyst til, at hjælpe mig med denne opskrift da den efterhånden giver mig grå-hår…. Jeg håber meget, at høre fra en af jer. Rigtig god weekend til jer alle sammen!
Venlig hilsen Thea
Camilla
6. oktober 2011 at 10:16Hej Liselotte, ja, jeg læser jo også din blog ofte! Du kan noget fantastisk – både i ord og billeder. Tak for det! Jeg regner med ,at det er den nye geelong, du har hæklet i, men hækler du med dobbeltgarn? Jeg kunne nemlig også godt tænke mig at hækle sådan et fint halsrør
Mange hilsner Camilla
Liselotte
6. oktober 2011 at 10:48Tak for de pæne ord, Camilla. Jeg hækler i den nye Geelong og med dobbelt tråd :-)
Sheila
1. oktober 2011 at 09:13Generelt er jeg (nyudsprungen, skal siges..) fan af alle dine indlæg, da du skriver på en måde der er en blanding af finurlighed og skarp men kærlig observans.. Men når jeg læser et indlæg som dette, bliver jeg næsegrus begejstret over hvad du kan med ord – og hvordan du kan formidle de simpleste men dog interessante budskaber.
Fantastisk at finde og følge en blog som din. Du skriver helt fantastisk :-)
Go’ weekend til dig og dine!
Venlig hilsen Sheila
PS – Genial farve til din halsedisse. Den er rigtig fin.
Liselotte
1. oktober 2011 at 14:32Tusinde tak for de smukke ord, Sheila :-)
Katrine
30. september 2011 at 19:57Den er flot, din halsedisse. Eller whatever vi skal kalde sådan en…;-) farven er lige til at sætte lidt krudt i efteråret. Når dét kommer. Og spændende når gemalen får garnet i sin forretning.
Men – må indrømme, at jeg ikke har nogen som helst erfaring med de engelske opskrifter. Kan ikke forstå row 1. Kan du hjælpe mig i gang? ;-) Har endda oversættelse af hækleord, men kan ikke knække koden til sc?
Liselotte
1. oktober 2011 at 14:32Tak Kathrine og sc betyder Single Crochet eller fastmaske :-)
Elin
29. september 2011 at 21:49Flott farge! Fin høstfarge. :-)
Liselotte
30. september 2011 at 07:28Ja, det synes jeg også, Elin :-)
Pia Knudsen
29. september 2011 at 17:10Liselotte hvis jeg så så skøn ud om morgnen ville jeg ikke være ræd for at kigge i spejlet – men det er jeg HVER morgen :)
Skønt billede og skøn halsting.
Hav en rigtig god og varm dag
Pi@
Liselotte
29. september 2011 at 17:17Ha ha ha… tak Pia, men vi kan vist være enige om, at nogen morgener er værre end andre :-)
Sole
29. september 2011 at 11:33Jeg VIDSTE jo, at jeg skulle ha’ købt noget mere garn ;-)
Liselotte
29. september 2011 at 17:08Vel skulle du da så, Sole ;-)
Det var så hyggeligt at se dig igen, selvom jeg var lidt rundtosset og småtravl :-)
Sole
29. september 2011 at 18:15Rundtosset og småtravl??? Det mærkede vi altså absolut INTET til. Jeg mærkede kun den sædvanlige varme, åbenhed og ualmindeligt store imødekommenhed!!!! Er VILD med det garn jeg fik med hjem – af både den ene og den anden slags, tak igen til jer begge!!!!
Liselotte
29. september 2011 at 19:35Og tak for besøget, som jeg nød. Jeg er glad for, at du oplevede det sådan :-)
Pernille
29. september 2011 at 11:27Halsedissen ser varm ud, og de smukkeste billeder af mennesker er oftest de uarrangerede :)
Liselotte
29. september 2011 at 17:09Du har ret, Pernille :-)
Hjortebjerg
29. september 2011 at 09:34I gør et flot par i to!
Tak for linket til opskriften, den skal vist afprøves:-)
Liselotte
29. september 2011 at 17:09Den er sjov at hækle, så klø endelig på :-)
Anna
28. september 2011 at 20:01Det er jo derfor jeg holder så meget af din blog. Du bygger ikke et pastelfarvet eventyrunivers op, men er hudløst ærlig. Du er ikke bange for at vise de mindre skønne sider ( og her hentyder jeg ikke til dit morgenansigt :-)) af livet. Og alligevel finder man ikke en mere livsbekræftende blog end din. Og halsedissen er også skøn ;-)
Liselotte
29. september 2011 at 17:08Jeg håber bestemt, at det skinner igennem, at jeg er et helt almindeligt og gennemsnitligt menneske, Anna :-)
Kirsten Jensen
28. september 2011 at 19:43Lækker ,,disse”, lækkert indhold. Lad os dog stå ved de spor livet sætter på os, så er vi alle smukke hver på sin måde. Knus til alle fra
fru Jensen
Gudhjem
Liselotte
28. september 2011 at 19:50Så absolut, Kirsten! Jeg er heller ikke andet end tilfreds, men jeg overraskes over de spor, der er trukket i mit ansigt, når jeg ser det udefra på denne måde :-)
Liselotte
28. september 2011 at 19:12Tusinde tak for alle de opmuntrende kommentarer omkring bærerens udseende ;-)
Halsedissen er jeg helt igennem glad for og jeg er altså vild med den farve :-)
Hybel
28. september 2011 at 17:11Må da gi dig ret i, at sådan en fætter, vil lyse op på den mest gråtriste dag til efterår/vinter.
Hold da fest som den klæder dig.
Lene
28. september 2011 at 16:16Hvor er rosinen henne? Jeg synes du og halsedissen klæder hinanden rigtig godt, og jeg er som Helle vildt forelsket i den farve :-)
Helle K.
28. september 2011 at 15:41Du er da også rigtig skøn at skue :)
Den farve har jeg tænkt på i dagevis – og jeg drømmer om noget større, end en halsedisse…
Susanne
28. september 2011 at 15:36Den er bare så flot, og du ser nu heller ikke værst ud, hvis det er dit morgenlook, så er der ingen grund til bekymring. Det er utroligt hvad du når.
Betina
28. september 2011 at 14:46Jeg synes nu at både halsedissen og hende der bærer den er ret så skønne begge to. Jeg kan godt lide rynker, hver en rynke gemmer på en lille historie og er med til at give en person karakter ;o)) Meget smukt stykke tekstil du har fremtryllet.
Britta
28. september 2011 at 13:21Både tørklæde og ejer ser skøn ud :-)
Gaia´s mor
28. september 2011 at 12:46Jeg ser en dejlig kvinde, der har mærket livet på både godt og ondt – og nå ja, selvfølgelig også en dejlig halsedisse!
Kh Joan
Lina
28. september 2011 at 12:44..og det er du da også! Tænk på hvordan det er for os 35-årige som sidder og venter på at blive 10 år ældre, men at det ikke må ses. Vi har da brug for kvinder som står ved deres alder, på godt og ondt. Og som stadig er inspirerende, smukke, vilde, værd at kigge efter og fulde af livskraft.
Og hvis ikke jeg skal gøre det samme, for at give dem på 25 noget at vente på, hvem skal så?
Du må komme forbi mit fotostudie og forære dig selv en “jeg er lækker som jeg er”-pakke en dag hvor det hele er for leverpostejsfarvet. Jeg lover ikke mirakler, men tror på at ALLE kvinder har noget smukt i sig…
Eva_O
28. september 2011 at 12:40Hva’ gør lidt rynker, når udtrykket i øjnene er ungt… :-)
Fedt tørklæde – lækker farve…
Gitte
28. september 2011 at 12:01Jamen hvilken lækker rosin :-) Du ser hamrende godt ud Liselotte. Vi ældes med ynde! Det er godt jeg er ved at være ved vejs ende med mine igangværende projekter, så jeg kan få startet nyt op. Og det kunne nu sagtens ske at være sådan en smuk sag som denne.
Betina
28. september 2011 at 11:47Den er virkelig flot – og det er du også :-) Jeg er til stadighed imponeret over din speed hækling og strik – du er simpelthen så hurtig. Også når du hækler med hegnspæle.
kim
28. september 2011 at 11:41Smuk, som et stjerneskud…
Ege
28. september 2011 at 11:41flot halsdisse
Du kan bare bruge Fotoshop ……………….;-))))))))))))))))))
Så ser vi alle 30 år yngre ud ,men hvor kedligt!
Ulla
28. september 2011 at 11:28Jeg er som du ikke gode venner med mig selv på billede.
Men har det sidste stykke tid taget tyren ved hornene og konsekvent (næsten) altid fotograferet mig iført mine kreationer.
Jeg har selvudløser på mit kamera, så jeg behøver heldigvis ikke tænke på mine korte arme, for det er helt umuligt at nå så langt ud at der bare kan komme halvdelen af mig med;OD
Jeg hader stadig billederne, men jeg ser jo nok sådan ud som de viser;O))
Glemte jeg lige at sige at jeg synes du ser dejlig ud<3
sweetymum
28. september 2011 at 11:25du har haft en ualmindelig smuk far…
Smuk smuk onsdag til dig i det Nordjydske
Britta A.
28. september 2011 at 11:15Nej, hvor er det et smukt halsklæde, du har hæklet der. Skøn farve og mønster :-)
OG… du kan tro at jeg er glad for det Højlandsuld. Det er så godt til mange ting. Ikke mindst er det dejligt at det ikke kradser!! For jeg er meget følsom mht. uld!
Dejlig dag til dig!!
Louise
28. september 2011 at 11:12I ser dejlige ud:o)! Og så klæder I hinanden, dig og halsedissen. Kender du måske nogen som helst, der kan hækle yndigt og kvikt på store nåle?! Nej, vel – så klap til dig på skulderen for at du ikke har kastet det langt borte i irritation inden du blev færdig:o)
Hanne
28. september 2011 at 11:02Lækker farve til den grå trøje….og til Liselotte. Jeg havde startet på en i sort tyk højlandsgarn, men opgav irriteret og jeg havde endda kun en 9er hæklekrog…..Nu vil jeg hellere have en rød og ondt i fingrene :O)
Anne-Marie
28. september 2011 at 10:56Og det er du altså også: MEGET pæn!
Hannah
28. september 2011 at 10:54Åh ja, men så er der jo PhotoShop… Men det behøver rigtige mennesker jo ikke.
Maria Jensen
28. september 2011 at 10:49sikke en dejlig varm farve :)
Lotteriet
28. september 2011 at 10:19Nu får jeg bare endnu mere lyst til at lære at hækle!!
Wauw!!
Hvis det der er dit morgenansigt, så vær du glad!! Jeg ikke bare har min fars rynker, jeg LIGNER en gammel mand, når jeg lige er stået op!! :-)
En kvinde er lige så gammel som hun ser ud, indtil hun tager sit ansigt på..Har jeg læst.. suk.. Stakkels mig..
hihi
hej
28. september 2011 at 10:10haha.. morgen… og ens mange forskelige ansigter… man kan jo ikke gøre ved at det er morgen og man ikke har haft gang i den store sukke kur, syntes nu at både du og hlas venne ser gode ud og ikke mindst varm din nye ven må være. dejlige lige som den skal være, det er rigtig flot.
Mette
28. september 2011 at 10:10Det er da et ualmindeligt skønt billede. Halsedissen er larmende og sej – her komme jeg. Motivet er da også ganske pænt – og dejligt, at du deler – råt og usødet…:-)
Lotte
28. september 2011 at 09:43Vist er halsedissen pæn – men jeg kan nu stadig bedre lide den del af motivet, der er dig :-)
Jeg kan godt lide, at du ikke har noget i mod at vise alle dine mange læsere, at du faktisk er et menneske.
Liselotte
28. september 2011 at 09:42Jeg bliver rigtig glad for den lysende røde halsedisse, er jeg sikker på :-)
Solveig
28. september 2011 at 09:42De er flotte begge to!!!
Nydeleg farge og mønster i halsen, takk for tipset!
Solklem
Ine
28. september 2011 at 09:38Halsen ble kjempefin:)
Tror jammen jeg skal hekle en til meg selv!!!
Ha en strålende dag!!
Ine
Joan Munk
28. september 2011 at 09:37Hvor jeg bare nyder at se et billede af dig…..morgenhår eller ej….
Super flot hækleri….Mange hilsner fra joan M.
Yrsa
28. september 2011 at 09:33Morgenhåret kan man jo ikke se :-) Jeg synes du ligner en som er ved at dø af grin…. :-)
Halsedissen er flot – ælsker rød