Jeg sendte først en sms. Så sendte jeg èn mere. Så ringede jeg og fik absolut ingen kontakt. Så blev jeg bekymret.
Til sidst opdagede jeg, at det på én dag var lykkedes mig at sendte sms’er til et nummer, som slet ikke er Ellas (jeg har tastet det forkert) og ringe til en eller anden ukendt på fastnettelefonen, fordi jeg tilsyneladende lider af svigtende hukommelse og derfor heller ikke kunne huske det telefonnummer. Til sidst lykkedes det nu alligevel og hun har det dejligt og hun gad godt komme til eftermiddagste, så sådan blev det.
Oline elsker Ella og jeg elsker dem begge. Jeg kender ingen som er så god til at lytte og interessere sig for, som Ella er. Oline fortæller så længe, at jeg altid ender med bekymret at lægge vattæpper omkring hende, fordi jeg er overbevist om, at hun om lidt besvimer af iltmangel. Hun glemmer nemlig helt at trække vejret. Oline altså, men i dag også næsten Ella. Hun fik en nerve i klemme i ryggen. Det er ingen fest, men vi kom altså til at grine alligevel, da vi troede, at hun blev nødt til at defilere ud til bilen i samme stilling som den, dronning Ingrid altid indtog. Hun kunne slet ikke trække vejret igennem for den nerve, men jeg har været i kontakt siden og det ser ud til, at hun overlever ,-)
Det gør hende blog i øvrigt også. Jeg linker ikke til hende, for hun er blevet hacket og der ligger skidt på hendes domæne, som fagmænd lige skal have tid til at rydde op i. Når det er sket, lover Ella at være tilbage i samme form, som vi kender. Hvis altså hun får tid for alt det garn, hun nåede at finde frem inde hos naboen ;-)
19 kommentarer
Birthe S
30. september 2011 at 23:30Hej Liselotte
Mange tak for opdateringen om Ella og et dejligt billed af de to du holder af. Godt det går bedre med Ellas ryg.
Der ser da også hyggeligt ud ved dit køkken/langbord og rart for Jer at køkkenet snart er ok.
Liselotte
1. oktober 2011 at 14:31Det var sådan en dejlig eftermiddag, Birthe :-)
Marianne fra Ønskeøen
30. september 2011 at 08:55Det ser mere end hyggeligt ud, der skulle jeg gerne havde slået mig ned…..
Liselotte
1. oktober 2011 at 14:30Du ville være meget velkommen, Marianne :-)
Ella
29. september 2011 at 21:03Åhhh som jeg nød selskabet, og Olineopdateringen – jeg er vild med den unge dame – og med jer. :-)
Ryggen er meget bedre i dag, jeg kan bare lære at sidde ordentlig på en stol ;-)
Og til jer der savner mig, Ole arbejder på sagen og jeg vender frygteligt tilbage, når der er gjort hovedrent på bloggen.
Liselotte
30. september 2011 at 07:27Det var bare en dejlig eftermiddag, Ella :-)
Godt at ryggen faldt til ro. Det klæder dig ikke med den der Dronning Ingrid ;-)
Liselotte
29. september 2011 at 17:04Det blev bare sådan en dejlig eftermiddag. Lige hvad jeg trængte til og Ella skal nok vende tilbage :-)
Lene
29. september 2011 at 10:22Dejligt at høre nyt om Ella, selv om det er træls med nerver i klemme. God dag til dig :-)
Marianne
29. september 2011 at 09:51Så herlig med gode venner som stiller opp til ettermiddagste når man savner dem.
Forkjærte telefonnummer er litt pinlig, men pytt pytt. Kan jo være en mulighet til en koselig samtale. ;)
Håper Ella blir bra i ryggen! Raskt!
Tina - omme i London
29. september 2011 at 00:21Aaah, det sidste billede emmer bare af hygge og snak paa tvaers af generationer. Det er noget af det jeg er aller mest vild med. :)
P.S. Tak for Ella-nyt, jeg havde lige sendt hende en besked i gaar, da jeg var ved at vaere traet af spammeddelelsen. :)
Kat
28. september 2011 at 21:09Du maa hilse Ella (som jeg slet ikke kender) og sige til hende at hun har det mest fantastiske haar jeg laenge har set. Super flot.
Tante T
28. september 2011 at 20:56Dejligt at se Ella, og dejligt at høre hun er ok (hvis man kan være ok med en smertende nerve!)
Vil du ikke sige til når Ella igen er til at besøge. Jeg har nemlig måtte have IT-assistance til at få en vild trojaner ud af computeren efter besøg hos Ella. Én trojaner er en underdrivelse, – jeg er åbenbart på besøg så ofte, at jeg havde samlet en hel fold ;)
Og siden har jeg altså ikke turde komme der….
Lisbeth K
28. september 2011 at 20:31Tak for opdateringen. Jeg savner, som i savner rigtig meget, Ellas glimt af tilværelsen. Dejligt med en forklaring så jeg ikke skal bekymres! Og hvor godt I har hinanden alle sammen – samt en humoristisk sans når fysikken driller ;0)
marianne Jensen
28. september 2011 at 20:05Jeg er faktisk godt til at huske de fleste ting, men ikke telefon nummre. Efter mobilen blev et kært eje, er det jo ikke nødvendigt mere, men det er altså flovt, at skulle tjekke mobilen efter sit EGET nummer. Men pyt, så er vi gode til så meget andet.
Mette
28. september 2011 at 19:55Jeg kom tilfældigvis forbi din blog forleden – engang imellem tager jeg på “blog-surf” hvor jeg klikker på tilfældige blog-links på blogs jeg læser fast, og ser hvor verden tager mig hen – og nu fandt jeg så vejen forbi dig.
Jeg har straks sat din blog på min favoritliste!
Jeg elsker at intet er for småt og du er ærlig – det hele er ikke lutter lagkage og færdige hæklerier.
Mon ikke jeg bliver ved at kigge forbi, en rum tid endnu…
Helle K.
28. september 2011 at 19:41Det er dejligt at være godt skåret for tungebåndet :)
SKønt at se og høre at Ella er i fin form – og snart er tilbage :)
Det der stunt med telefonnumrene, det kunne jeg såmænd også have gjort ;)
Liselotte
28. september 2011 at 19:51Hold nu op, som jeg følte mig som en idiot, da jeg havde banket Kenneth helt op i det røde felt af bare bekymring ;-)
Heidi Pedersen
28. september 2011 at 19:28Hej Liselotte.
Hvor ser det bare hyggeligt ud hos dig : ) Min datter (My) snakker lige så meget som Oline, nogen påstår de ikke har det fra fremmede ; ) Jeg var inde for at skulle købe noget af mit yndlings garn Blackhill uld/bomuld, men jeg kan ikke finde det. Jeg Håber det kommer igen : )
Hilsen Heidi.
Liselotte
28. september 2011 at 19:33Nogen vil sikkert også påstå, at Oline ikke har det fra fremmede, Heidi ;-)
Blandingen Uld/Bomuld skulle komme igen, men jeg ved ikke, om det først kommer til foråret. Jeg skal lige melde tilbage til chefen, at der er forespurgt på den kvalitet :-)