21

Måske jeg skal blive lidt gul…

Kenneth har landet nye fibre. Jeg er mundskænk. Jeg får lov til at få fingre i dem, for han kan endnu ikke strikke, så det er mig, der teststrikker og fornemmer en vejledende pind, som et led i alt det, der skal til, inden han for alvor kan lægge garnet på de virtuelle hylder. Der er endnu ikke taget billeder. Der er lang vej, men jeg har hjemmebanefordel, så jeg har selvfølgelig allerede snuppet lidt…

Jeg har ventet med længsel på netop dette garn. Jeg tænker, at Goodwill vil være helt igennem lækker i det her tweed og strikkeprøver viser allerede, at jeg har ret. Jeg er endda der, hvor jeg overvejer at skrotte det allerede strikkede og straks kaste mig over en af disse smukke farver.

Gul? Jeg tror det næsten. Om lidt er der tid til lidt strik. Jeg gider godt :-)

Du vil sikkert også kunne lide