Hold nu fast i tarmene på den blåhval, du er blevet slugt af, hvor det trækker tænder ud at ligge i byggerod så længe, som vi har gjort. Man skulle tro, at vi har vænnet os forlængst, med den historie vi har, men vi når stadig til det stadie lige før skilsmissen og der hvor lysten til at opgive, vende skidtet ryggen og bare trave til verdens ende ligner en lykkelig slutning. Så finder vi lige de sidste kræfter, for det skal man jo…
Nu tror jeg rent faktisk på, at vi når i mål. Endelig…
Det har været en hadeopgave, fordi det meste har været tidskrævende småting, som ikke giver den samme tilfredsstillelse som at vælte en mur, hugge hul til et vindue eller bygge et anneks giver. Der ser man virkelig, at der sker noget hele tiden. Det her har været finish, tilretning, opbygning af ny kogeø og montering af en emhætte, men mest af alt sådan noget småtteri, som bare tager så ufattelig lang tid. Forude venter lige nogle timers oprydning, rengøring og så en sofa så blød, at jeg allerede drømmer om den. Vi skulle nemlig gerne lige nå at finde køkkenbordene igen.
Vi er alene. Huset er igen teenagefrit og der skal finsoves på sofaen til underlødig tv, spises alt det forbudte og måske drikkes en flaske vin. Vi har fortjent det.
24 kommentarer
Tina - omme i London
25. september 2011 at 11:53Skoent – tillykke med det! :)
Liselotte
25. september 2011 at 12:59Tak Tina. Det holdt hårdt ;-)
Marianne
25. september 2011 at 11:47Genialt med kjøkken midt mellom de to stuer!
Lekkert!
Og det kjøkkenet er det fra Ikea? Kanskje du har skrevet det en plass, men jeg har ikke fått det med meg.
Liselotte
25. september 2011 at 12:59Ja, det er fra Ikea, Marianne. Det udgår nu, men vi er allerede enige om, at vi skifter lågerne til hvide, for der må lys til i et lavloftet bondehus :-)
Liselotte
25. september 2011 at 11:17Jeg er svært tilfreds med det køkken. Det er blevet lyst og dejligt og passer perfekt ind i vores liv :-)
Tante T
25. september 2011 at 09:25Ja tak ;) Jeg elsker at se dit pæne hjem.
Nu kommer nydelsen, håber det har været alt arbejdet og ventetiden værd.
Og dit tørklæde, – det er da for efterårs-lækkert…
God søndag ♥
berit
25. september 2011 at 08:49dette blir flott ! og jeg vet godt hva dere har hatt av arbeid.. vi var gjennom det samme på gården i Hjørring.. det ble mer omfattende enn vi hadde drømt om.. hele flisegulvet måtte vekk..og legges nytt.. inden 4 dager.. ALDRI mer ! sier jeg bare..
håper dere hadde en hyggelig kveld og kunne slapppe av.. det fortjener dere !
Mette
25. september 2011 at 08:26Ja, ombygning og projekter af den slags kan trække tænder ud. Derfor har min gemal og jeg valgt taktikken med at vente med at få det lavet til vi vi kan fat i nogle erfarne håndværkere til at lave det. Vi har fået lavet vores køkken i foråret. Det tog nøjagtigt 10 dage fra nedrivning til alt var lavet. Vi magter ikke de processer med 4 børn i huset…
Hvor ser det bare dejligt ud i jeres nye køkken. Der skal I få mange dejlige timer.
Anette
25. september 2011 at 07:55-med mor og med far…..
Og det er trods alt det bedste.
Jeg kender også til ombygning og istandsættelse. Vores seneste projekt var et nyt badeværelse. Det startede i påsken…………….nu er det brugbart, men de sidste finesser mangler endnu. Planen var at manden skulle ordne det i sommerferien, og her taler vi om 7 uger. Tænk hvis ferien havde været lige så lang…:-)
Nå pyt! vi gør alle hvad vi kan og som du tidligere har sagt, mangler vi nogle gange et par timer i døgnet.
Rigtig god solfyldt søndag.
Hilsen Anette
Ida
24. september 2011 at 22:54Så fik man da lige den sang på hjernen;-) Men tju hej hvor ser det godt ud. Vi skal selv til at starte på noget nyt og spændende fra leje-lejlighed til hus. Der skal den lykkelige familie i al fald være, så må vi se, hvor pænt hjemmet bliver..
Helle K.
24. september 2011 at 22:47God fornøjelse med alt det forbudte – og gud hvor er det skønt at kunne se enden :)
Merete
24. september 2011 at 22:46Det skal være skidt før det blir’ godt… er der nogen der siger ;0)
Ser super lækkert ud – håber I har indtaget sofaen…
anette lyskjær
24. september 2011 at 22:07Tak fordi du inviterede indenfor i dit pæne hjem og til din lykkelige familie. Her er da rigtig hyggeligt og hjemligt. Træk vejret dybt, for lige om lidt er byggerodet slutslutslut og nyd aftenen i tosomheden.
Må jeg til gengæld, invitere dig til at se mit pæne hjem og min lykkelige familie. Måske en kop kaffe i værkstedet, hvis jeg lige rydder et hjørne ;)
Ha’ en dejlig søndag.
Rosa Cathrine Rensborg
24. september 2011 at 21:14Selvom det kun er småtings afdelingen der er tilbage så der det som regel det, som skaber prikken over i ´et.
Jeg har kendt min mand i 12 og på den tid er vi flyttet 6 gange. Det vil sige hvis vi tager gennemsnittet, hvert andet år. Vi har i hvertilfælde fået ryddet op:-) og muget ud en del gange.
Vi er hver gang flyttet til noget større, fra lege til ege også videre. Alt ting tager sin tid, men nu tror jeg at vi holder en pause for en stund. Har ikke behov for mere arbejde for vi mangler i forvejen timer i døgnet til at gøre alt det vi gerne vil.
Nyd dit nye køkken, bag måske en dejlig kage:-)
Britta
24. september 2011 at 20:00Rart at vide at vi er flere der sejler samme rute.. Af og til er DSBs forsinkelser vand i forhold til håndværker aftaler og byggemateriale levering…Hold op hvor er dit køkken/stue rum lækkert. STORT TILLYKKE med målet. Vi flytter i laden på lørdag så er først del af ruten nået.
KARI LAUNDAL
24. september 2011 at 19:07sÅ FINT DET BLIR, MEN JEG SYNTES JEG SKIMTER NOE FARGERIKT BAKERST PÅ BILDE. dET SKULLE VEL IKKE VÆRE STABLER MED GARN VEL???
gO HELG, KOS DERE. kARI
Conny
24. september 2011 at 18:43Sikke et dejligt hjem – og med velassorteret garnreol lige ved hånden :) Ombygningsprojekter er altid sjovest, når de er veloverståede – og bøvlet er glemt, når en ny god ide dukker op. God aften i sofaen :)
Lene
24. september 2011 at 18:27Det ser så godt ud, et hjem hvor man kan trives og hvor der er hjerterum :-)
Lone Veggerby
24. september 2011 at 18:22Det ser sgu da helt fantastisk ud.
Lisbeth Bula
24. september 2011 at 17:55PS: for ikke å snakke om å omtrent ende på kanten av å gå til verdens ende , kanskje også med skilsmissen forrest i tankeboksen! En gang tapetserte vi et kjøkken og -jeg pleier å si, for morsomme historier blir det jo alltid etterpå- at det siste hjørnet kostet omtrent ekteskapet siden det ikke var rett hverken horisontalt eller vertikalt! Og selv var vi rede til å gi hverandre skylden enda ingen av oss hadde bygd huset..
Lisbeth Bula
24. september 2011 at 17:51Jeg kan ikke identifisere meg med å ha vært igjennom mange av denslags prosjekter- for her er vi to som ikke liker det spesielt godt- og dermed forsøker å leve med ting slik de er ganske lenge. MEN vi har da vært igjennom NOE.. Og jeg unner dere derfor en kveld som beskrevet!
La meg bare nevne at det var en nytelse og en fryd å se en EKTE kjøkkenbenk der folk bor og arbeider (hardt) – i motsetning til alle de stylede benker som ses på alle interørbloggene. Jeg tror minsanten dere er ekte mennesker, jeg. Slik som hos oss! ;-)
Marianne
24. september 2011 at 17:39Rigtig dejligt når man når vejs ende, så nyd i bare hinanden, sofaen, vin og alt det andet vi har brug for ind imellem :)
GitteSP
24. september 2011 at 16:18Herligt at komme i mål – jeg slås med malerrulle på det nyopsatte filt…. jeg har stadig lang vej – men den venter ….
Herligt med teenagefri voksentid, nyd den.
Herlig nem forklaring til det smukke tørklæde – jeg må prøve, jeg kunne dog lige se det hæklet af “garnblomsten” – hvis sådanne bliver tilgængelige – på den måde ville blandingen af farver blive lige så tilfældig som sådan et tørklæde fortjener – tilbage til rullen – god lørdag!
Olines
24. september 2011 at 16:10I er ikke alene! Vi kæmper også med ombygning, tilbygning, finish og alt lige det sidste der mangler… Hver eneste gang vi er lige ved, så finder vi på noget nyt og jeg er egentlig ret sikker på, at vi aldrig bliver færdige med, at bygge om. Måske kan vi ligefrem lide at være “skabs” håndværkere!
Tillykke med, at i snart er i mål og nyd lørdagen fra sofahjørnet!