12

Nogen gange skal man bare række ud og trække i håndbremsen…

Først var der en dejlig arbejdsdag i Lones gode selskab. Vi rykker igennem på indretningsfronten inde på kontoret, så det er så vældigt nu. Der er både grønne planter (vi får se efter weekenden), passende og kulørte urtepotter, små, farverige skilderier på væggene og stearinlys i hobetal. Det er faktisk en fornøjelse og vi er glade for det.

Lige omkring frokost greb jeg pakkenellikerne og det sunde islæt og strøg ud af døren. I den anden ende ventede et par lektioners tolkning. Det var herligt og da klokken lød, var der fyraften for mit vedkommende. I hvert fald fra de officielle pligter, for herhjemme ventede jo malerbøtte, pensel og gulvklud.

Nogen gange skal man ignorere den slags. Nogen gange skal man sætte en fod i jorden og insistere på pause fra det liv, som løber alt for stærkt. Da jeg stod der midt på gaden og skulle hen og med bussen hjem til alle pligterne, besluttede jeg i stedet at give mig selv en gave. Jeg havde fortjent den. Mor bor lige 2 minutters gang fra stedet, hvor jeg havde tolket. Hun var hjemme og hun gav gerne en kop te, så der har jeg nu siddet i nogle timer og bare haft det rigtig dejligt. Hun er det dejligste selskab :-)

Weekenden er skudt i gang på bedste vis. Om lidt vil jeg fatte malerpenslen. Nu er energien til det :-)

Du vil sikkert også kunne lide