Filmeftermiddag uden popcorn og biografsæde

Jeg snuppede en dag i selskab med vaskemaskinen og sofaen i går. Vaskemaskinen betød arbejde, men sofaen betød et par gode film. Hver med sin charme og sine kvaliteter, for de var faktisk meget, meget forskellige og alligevel et par gode, storladne film. Den ene var fuld af drama…

Jeg så Australia med blandt andet Nicole Kidman og Hugh Jackman. En dejlig film til en regnvåd søndag eftermiddag. Ind imellem lidt klichefyldt, men helt igennem skøn og med potentiale for et gensyn om et års tid eller to, tænker jeg. Der var krig og kærlighed, som episke dramaer må have. Der var Happy Ending, som er et must i den slags film, som angler efter anerkendelse og gerne vil, at de engang kaldes en klassiker.

Bagefter snuppede jeg en anden film, som har ligget mindst lige så længe og ventet på, at jeg fik tid og lyst; Coco Chanel & Igor Stravinsky.

Allerede inden filmen var gået i gang, var jeg trykket så massivt ned i sofaen, at jeg følte mig tæt på at drukne af depressionsoverload, men det skulle vise sig at tålmodighed belønnes, for filmen skulle have en chance og faktisk endte jeg med at synes, at også denne fortælling havde almengyldige sandheder og var i stand til at vække genkendelse og genklang hos mig. Den er tung. Den er langsom og de store dramaer er af den tyste slags, men det gør dem ikke mindre interessante.

Jeg var godt underholdt ind imellem vasketøjet og jeg vil gerne anbefale begge film. De er fantastiske på hver deres måde.