Lone og jeg er alt for flittige og derfor alt for dårlige til at udnytte, at vi holder til midt i byen klods op ad alle de lækre og sjove butikker. Vi glemmer det. Vi synger, griner og arbejder. Vi bander, generer omverdenen med opringninger, som skal opklare eller løse først det ene og så det andet eller driller hinanden med dårlige parodier på Pavarotti og det der er værre.
Ind imellem sker det så, at en af os kommer ud i verden. I dag var det mig, der trak det længste eller måske i virkeligheden det korteste strå og kom ud og opdagede, at sensommeren var kommet til byen.
Solen har skinnet hele arbejdsdagen. Det begyndte først at regne, da vi fik fri.
Jeg skulle op i en af vores gågader, for jeg var telefonisk udfordret og vore teleselskab skulle træde i karakter. Det benyttede jeg mig så af og gjorde det samme. Jeg kan nemlig godt selv finde ud af at trykke på mobilen og det er mig, der bestemmer tempoet, men det havde den unge ekspedient vist lige glemt et øjeblik, da h_n lænede sig ind over mig og trykkede, fordi det tilsyneladende gik for langsomt efter det unge menneskes smag. Så tog jeg mig friheden og mindede h_n om, at det faktisk var forbundet med stor fare, at trykke lige akkurat dér, for jeg svinger en proper næve, skal jeg sige dig… *suk*
Man kunne føle sig fristet til slendrian sådan en dag, men jeg gik den lige vej ud og hjem og havde ikke én eneste fristelse med tilbage. Kun mig selv, men heldigvis med fornyede kræfter, så jeg kunne underholde Lone resten af dagen med ufattelig ringe sang og demonstration af rusten musiksmag. Man skal aldrig gå ned på pinligheder.
Nu er det endelig blevet fyraften. Jeg tog en eftermiddagstjans inde ved naboen, men nu er det vist tid for et forsøg på at koge suppe efter tilfældighedsprincippet. Der er øjeblikke, hvor det ender lykkeligt. Det kunne da godt være i dag.
16 kommentarer
Mette
20. september 2011 at 10:34Det er sensommer og dine billeder gengiver smukt den stemning, der kan være i september, når de sidst solstråler varmer med et islæt af kulde og duft af den kommende vinter. Jeg så dog, at Østrig havde fået den første sne i går! Jeg skal ærligt indrømme, at det meget gerne må vente nogle måneder endnu…:-)
Liselotte
20. september 2011 at 11:30Sneen kan snildt vente længe endnu, Mette. Jeg stemmer for mere sensommer! :-)
Agnethe
19. september 2011 at 21:38Hold nu op nogle smukke billeder du har taget af både kirken og springvandet… Det er svært at forestille sig, at lige på den anden side af springvandet og hvis man lige vender sig 180 grader, så er gaderne gravet op og ser rigtig grimme ud… Godt du kan give et lækkert indtryk af byen ;)
Liselotte
20. september 2011 at 06:41Ja, det er det smukke hjørne, jeg har fotograferet, Agnethe :-)
I det nye år graver de hele Niels Ebbesens Gade op. Jeg frygter for det gamle hus og dets vægge ;-)
Kong Mor
19. september 2011 at 21:37Seriehader den slags unge ekspedienter med vokset hår der er så stift at man kan skære rugbrød med det.
At synge føles dejligt!! Ligemeget om andre kan lide det ;)
Liselotte
20. september 2011 at 06:40Der var håndvaps i luften, var der… for jeg bliver da så sur over, at de ikke er kundeopdraget, for så skal de da slet ikke betjene mig… *Grrr* ;-)
Steinkjerringa
19. september 2011 at 21:08Vi har jo et eventyr om å koke suppe på en spiker. Det burde du prøve…
Liselotte
20. september 2011 at 06:39Det eventyr kender vi også :-)
Helle K.
19. september 2011 at 20:13SÅ kan han lære det :)
Liselotte
20. september 2011 at 06:38Jeps!
Sole
19. september 2011 at 19:26Lige præcis på den lille plads Niels Ebbesensgade sad jeg i juni måned på vej hjem til min søster – sad og talte med min vidunderlige mand pr mobil… hmmm, jeg havde altså heller ikke problemer med at trykke på tasterne i et for mig korrekte tempo ;-)))
Liselotte
19. september 2011 at 19:33Åh, du har siddet lige ved siden af mit kontor. Næste gang, så… :-)
Lone Veggerby
19. september 2011 at 19:23Mine kjøtbullar var lækre:-) Og jeg lod mig nu friste i IKEA.
Liselotte
19. september 2011 at 19:33Åh Lone, dit skarn! Hvad mon du nu udvidede besætningen med… :-)
Marianne
19. september 2011 at 18:50Jamen,jamen – tænk på alle de penge du sparer og på alle de rester der blir brugt ;0))
Når man sparer penge må man bruge dem til sjov – tror jeg nok ;0)
Dejlig aften til jer.
Liselotte
19. september 2011 at 19:33Vel må man det, Marianne – og selv god aften :-)