Det er tydeligt begyndende efterår derude. Jeg nåede lige at vende tre gange rundt om mig selv i den sprøde luft.
Når tid engang bliver mere end en luksus, vil jeg høste krydderurter, plukke æbler og koge lyserød mos til sprøde, italienske makroner og iskold flødeskum. Jeg vil skære kvæder i småstykker og håbe på en smuk, gylden marmelade. Jeg vil hente en mirabelle, en skålfuld brombær og de smukke, gule blomster, som bare står og venter. Jeg vil spise pærer. Med velbehag.
Når tid engang bliver mere end en luksus…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
8 kommentarer
Kirsten Holm
5. september 2011 at 23:43Min garnpakke kom i dag! Så er MIT efterår reddet….
Superlækkert garn – og farverne har bestemt ikke snydt mig!
Cille
5. september 2011 at 22:32Det er sjovt med det efterår… fordi det har været så forbasket koldt og vådt hele sommeren er jeg på det nærmeste groet fast foran min symaskine og det er som om haven er helt fremmed nu. I weekenden fik jeg endelig skåret nogle roser tilbage – det har jeg burde gøre siden juli. Ak ja… men det er da blevet til et par herlige tæpper i stedet og de skal varme godt til vinter :)
Irene
5. september 2011 at 20:14JA, døgnets 24 timer er slet ikke nok…..
Liselotte
5. september 2011 at 20:14Måske jeg skulle finde nogle soldater et sted… ;-)
Jeg håber på tid i den kommende weekend. Det er da et fromt ønske :-)
Tante T
5. september 2011 at 19:50Åhh ja, giv tid, giv tid…
berit
5. september 2011 at 19:18så skal du nok fordele og delegere litt av alle dine plikter til noen andre som nok klarer oppgaven.. bare du gir ordren ; ) prøv !
kirsten pauli
5. september 2011 at 19:17jeg bliver helt lækker sulten. :)
Wong Wai
5. september 2011 at 19:16Det er da herligt med alle de goder, at have en have….
Det lyder super, super skønt og sundt ;-)
Min “finger kunne ikke stoppe” på : bestillingsknappen AF HR WELLERS vidunderlige tilbudsside – hmm – glæder mig til “synet” når garnet ankommer. Super dæj`ligt med uld :-)
God aften til dig og dine