31

Udfordret

I går fik jeg afprøvet mine tolkehukommelse. For alvor. Efter mere end to år uden at tolke og lidt småopgaver de sidste måneder, var i går endelig tidspunktet for en opgave af dem, der giver os alle sved på overlæben. Jeg ville være rusten. Der ville være tegn, jeg enten havde glemt eller skulle meget langt ned i hukommelsen for at hente. Der ville være tidspunkter, hvor min hukommelse ville komme i vanskeligheder, fordi den ikke længere er i tolketræning, men jeg var frisk og jeg glædede mig.

Jeg fik ikke brug for at gemme mig…

Jeg kunne have været ved at dø af skræk og det ville have været rimeligt efter så lang en pause, men jeg er sjældent ved at dø af skræk. Jeg har en kæmpeportion jordbæris i maven og en urokkelig tro på, at gør man bare sit allerbedste, er der ingen grund til ikke at lade solen skinne der, hvor den gør godt.

Jeg satte mig i tolkestolen med ro i maven og en god kollega ved min side. Hun ligner mig. Vi er svære at hidse op, så jeg tænkte, at det sikkert ville gå. Måske ville jeg ikke være tilfreds, men det ville gå. Jeg forventede heller ikke, at det ville være en præstation, jeg ville trække frem som eksempel, når jeg skulle huske mig selv på, hvorfor jeg elsker tolkejobbet, men det ville være min chance for at give den gas i den stol.

Jeg fik da delvis ret. Det er ikke min fineste præstation, men det er en af dem, jeg er mest stolt over, for min kollega var udfordret til et sted, hvor hun svedte badebassiner og jeg kunne faktisk følge med hende. Vi tabte ikke stamina. Vi kunne! Jeg kunne! Jeg gjorde det fandeme!

I dag er det fredag. Jeg skal igen tolke. Bagefter skal jeg holde weekend og det endda i det allerfineste selskab. Livet er godt.

Må du få en forrygende fantastisk fredag! :-)

Du vil sikkert også kunne lide