Foto: Lånt på nettet, hvor det ligger til fri afbenyttelse.
Ja, det skal jeg da lige love for, at der har været forbi her, hvor jeg sidder. Klokken før seks vågnede jeg med en forudanelse og der gik ikke mange minutter, før det hele brød løs og himmel og jord stod i ét.
Jeg har aldrig oplevet noget lignende, men jeg er jo også bosiddende i Nordjylland, hvor vi tilsyneladende er blevet forskånet for en del på den våde front. I morges vågnede jeg i Valby, hvor heftige vindstød, slagregn og en imponerende samling lyn og tordenskrald havde lagt vejen forbi, for at underholde. Jeg tør næsten ikke sige det, fordi jeg ved, at de her intense regnvejr har kostet så mange mennesker så meget, men jeg holder af at mærke, at jeg ikke er meget andet end et ligegyldigt komma i en meget gammel fortælling af episke dimensioner. Jeg er ligegyldig. Mindre end et komma. Jeg er knapt og det mærker man, når man underlægges naturens rasen.
Når det er sagt, så har jeg allerede sms’et til dem derhjemme, om de er okay efter nattens uvejr. Det er de, så nu drikker jeg min kaffe i adstadigt tempo og med nydelse, mens jeg overvejer, om jeg overhovedet orker strøgtur, når udsigten er regn og jeg har glemt min jakke.
Hvem sagde fjols?
23 kommentarer
Liselotte
28. august 2011 at 09:40Det gik lidt stærkt med at lægge et indlæg på i går morges, så jeg glemte at notere, at fotoet IKKE er mit og det er ret vigtigt, så det beklager jeg virkelig :-)
Regnen fortsatte da bare i går. Vi endte med at opgive Strøget og tog i stedet til Roskilde, hvor det regnede lige så meget. Ikke meget spas ved det… og nej, det blev ikke til en ny jakke, men lidt nyt kom der da med hjem ;-)
Haust
28. august 2011 at 08:45Fantastisk foto!
God søndag!
kim
27. august 2011 at 22:01Sikke et smukt billede af regnen, Liselotte.
Jeg er helt betaget!
Anna
27. august 2011 at 17:00Der er noget fantastisk ved den slags uvejr, hvis det ikke var fordi vores kloakker ikke er gearet til vand i de mængder og det koster for utroligt dyrt for hele det danske samfund. Jeg er heldig at bo på toppen af en vej, så al vand løber nedad, så vi rammes ikke af våde kældre….God fornøjelse i regnvejret.
Kong Mor
27. august 2011 at 16:51Du skal da ud og shoppe – og du kan starte med at købe en ny jakke? :-)
Eller et regnsæt?
Irene
27. august 2011 at 16:14Jeg tror de sælger jakker på Strøget, just sayin’!
Therese
27. august 2011 at 16:12Jeg sad og ammede, og nød det gullige lys. Pludselig sagde det BANG og så stod det ned i stænger, og lynede og bragede. Jeg nød det, og junior spiste videre, uden brok ;-)
For pokker, du er lige i nærheden. Giv et bip, hvis du trænger til en kop kaffe.
Tina - omme i London
27. august 2011 at 16:10Jeg tror vi er sluppet meget billigt paa denne side af Nordsoeen, men trods alt har vi godt nok ogsaa faaet nogle voldsomme byger ind imellem!
Marianne
27. august 2011 at 15:25Det er forhåpentligvis over nå?
Tor kommer en gang i mellom og minner oss på å være glad for litt stillhet og ro.
Og jammen kan han være dramaqueen!
Håper dere får en fredelig helg!
Helle Læsø
27. august 2011 at 14:42Uha her i Himmerland fik vi da oss så hatten passede og soveværelset blev indvarderet af mus og mænd ;-) Hunden startede med at stritte med ørene ved 23 tiden, og det fortsatte så faktisk det meste af natten ;-) Håber du nyder din dag i hovedstaden <3
Lea
27. august 2011 at 14:40Jeg ved ikke hvordan du gør det Liselotte, men sikke et fantastisk foto!
Jeg har selv forsøgt at fange regnen på kamera i formiddags, til et indlæg på min egen blog, men har mildest talt mislykkedes. Øvelse gør dog mester, som man siger, så nu må regnen godt komme igen for mit vedkommende, så jeg kan øve videre. Jeg kan dog gå med til, at den må vente, til du har fået skaffet dig en ny jakke. ;)
Sole
27. august 2011 at 13:35Ingen jakke: jamen, så er der da netop basis for lidt shopping……… Bare løb hurtigere, så vimser du så let som ingenting imellem dråberne. Her I Kbh og omegn er vi jo blevet hærdede i løbet af denne sommer ;-)))
Karina
27. august 2011 at 13:20Var der ikke nogen der sagde ny jakke i stedet for?? :)
Ulla
27. august 2011 at 12:51Jeg har nydt at være græsenke indtil i midnat i aftes. Så var den fest slut.
I guder hvor var jeg bange. Mig der elsker at se på tordenvejr ud over vandet.
Det her slog alt. I 1½ time var alt et stor lyshav af lyn og og kæmpebragen af torden og masser af regn.
Carla (hunden) og jeg valgte til sidst at kravle ind i min seng. Det er faktisk første gang ever hun har fået lov til det. Der sad vi og rystede af skræk begge to. Oveni gik lyset også, så jeg skulle ud og tænde relæet igen.
Det var tæt på. For tæt.
I dag er jeg træt og orker ikke andet end at sidde og nyde at strikke på min “efteraber”.
Må I få en fortsat god, forhåbentlig ikke for våd, weekend på Djævleøen
PS: kunne du ikke lige komme til at købe en ny jakke Liselotte;OD
Anette
27. august 2011 at 12:34Ja, i Nordsjælland var det også heftigt her til morgen, jeg har aldrig se den farve, ikke bare på himlen, men som om alt var dækket af et lyst orange/gult farvefilter. Og så brød det ellers løs. Og nu er det lige startet med voldsom regn igen og torden, dog ikke lige oppe over som i morges. Men du har ret det er nu ret fascinerende.
Håber du får en dejlig dag i hovedstaden trods vejret.
KH Anette
Sidsel
27. august 2011 at 12:12jeg vågnede også i nat med et sæt… Der var lyn og torden for alle penge…. Elsker naturens rasen, men vandmængderne kan godt undværes…
Snup en tur i Fiolstræde og KØB en festlig regnjakke…God weekende over there
Ida
27. august 2011 at 12:05Mon ikke man kan låne sig frem? Eller købe en jakke? Det kan være at der ligefrem er alburrum i forretningerne, hvis himlen forsat sender vand..
Sidse
27. august 2011 at 12:03Gule himmeler, lynglimt, som var uden pauser.. Har aldrig selv oplevet noget der bare var i nærheden af dette. ½ time i gallablitz, i stuen, med en hånd på hunden, så han ikke blev helt kulret. Tøjet pakket i hovedet, tænke igennem hvilke ting jeg skulle have med ud, når lynet, et af de tusinde, der glimtede uden pause, med sansynlighed ville ramme….
Så slemt gik det ikke, men det var helt helt vildt.
Et stråtækt hus er hyggeligt, og uhyggeligt, når det tordner.
Og Valby, (boet der i 10 år), der er tendenser til at lynene cirkler derinde, når det først er startet.
Lene
27. august 2011 at 11:26God tur ud i københavnerlivet, mon ikke du finder en udvej gennem regnen ;-)
Og nu havde jeg lige tænkt mig at sende en sms om du var hjemme :-)
Helle W J
27. august 2011 at 11:21Ja, den underligste svovlgule himmel ved 6-tiden her på Østerbro.
Lån en jakke og spring mellem bygerne! God bytur!
Lykke Elnif Bay
27. august 2011 at 11:16Ja Liselotte, det var voldsomt her i området (Sydhavnen!) og Valby. Det ER flot, men også uhyggeligt, synes jeg. Synd at det er sådan et vejr, når du/I har planlagt strøgtur. ØV. Håber, at du er kommet afsted. Det er jo bare vand – ikke?
P.S. der er garninspiration i Sommerfuglen og i Fiolstræde. Hm!
diana rose
27. august 2011 at 11:10KÆRE LISELOTTE.
Ja, jeg skal da love for, at vi også fik så hatten passede her i området i aftes. Jeg sad og så fjernsyn omkring midnat, da jeg ud af øjenkrogen så blitz som fra fyrværkeri..
Jeg bor i nærheden af både festplads, havn og en festsal, og er vant til jævlige fyrværkerioplevelser.
Jeg rejste mig for at se, hvor det kom fra denne gang, men det var på tidspunkt ikke stationært med lynene, så det kunne jo ikke være dét, men så…………….
Jeg har aldrig set noget lignenede – det var fantastisk at se vores smukke Marie Mølle i lynglimtene, og føj, hvor det tordnede. Trods alt en fantastisk oplevelse.
Jeg er ikke bange for dét vejr, men slukkede computeren, og fandt lys, lighter og lommelygte frem, for man vidste jo aldrig.
Nu be´r vi bare guderne om godt vejr resten af week-enden. Men endnu er luften tung af mere regn,
Hyggeknus fra Diana
Ulla Andreasen
27. august 2011 at 10:38Vi fik også uvejr her (Gistrup), jeg var oppe i nat ved 2 tiden da buldrede og bragede det med rigtig mange lyn og torden, og regn i stride strømme. Nu er vejret rigtig dejligt, tørvejr og vindstille, må det blive ved med at være sådan. Rigtig god week-end til alle.