22

Nå, det er derfor… eller hvordan jeg opdagede, at jeg er et skravl…

Der var engang, hvor jeg holdt meget af at gøre rent. Jeg elskede arbejdet. Jeg var vild med, at det gav hurtige, synlige resultater. Jeg kunne finde på at tage tid på rengøringen. Jeg skulle være alene og så fik den fuld gas og musik på anlægget. Sådan en lørdag formiddag kunne jeg blive helt høj af.

Jeg er meget resultatorienteret. Det er ikke altid af det gode og det er ikke bedre end noget andet. Mit indre er bare fuldstændig uinteresseret i processer. Det er resultaterne, der tæller. Vi skal nå noget. Vi skal være effektive. Lad os nu komme i gang! Jeg er altid klar til at effektivisere, tænke nye, bedre veje og springe over, hvor gærdet er absolut lavest. Jeg er nok født doven, når det kommer til stykket.

– og sådan er vi bare forskellige, for jeg er ikke blind for, at andre har det omvendt eller slet ikke har det.

I nogle år har jeg syntes, at det rengøring er en plage. Jeg kunne ønske det hen, hvor peberet gror, men lige meget hjælper det. Det er noget, som skal overstås og det hjælper ikke længere med tidstagning og musik. Det er bare træls. I dag gik det pludselig op for mig hvorfor.

Min krop er slidt. Jeg har opdaget, at rengøring er belastende for kroniske inflammationer i led, som efterhånden er trætte. At vride, tørre, pudse og støvsuge kræver, at jeg negligerer, at det gør ondt og det gør jeg så. Dette er ikke en klagesang, for jeg gør stadig rent og jeg er stadig vild med resultaterne, men pludselig opdagede jeg, at det der før var let for mig; flytte møbler, støvsuge under og over, vride og pudse o.s.v, gør ondt og derfor forekommer mig at være langt mere besværligt.

Nu synes jeg pludselig, at det er i orden at drømme om at blive velhavende, så jeg får råd til rengøring. Det ville jeg altså ikke være ked af ;-)

PS – fik jeg sagt, at jeg er færdig OG har en tomatsauce stående på komfuret, hvor den skal hygge sig og langsomt forvandles til velsmag, som skal forsøde smagsløgene i aften. Nu kan der strikkes. Lige NU!

Du vil sikkert også kunne lide