I min have er der ribs mere end ét sted. De står åbenlyse steder, men de er også på de hemmelige. De sidste er der, hvor ingen opdager dem. Der kan de hænge i fred og brede sommeren ud over et imponerende antal uger. Fordi de er lidt hemmelige, er det også dem, som smager absolut mest fantastisk.
Måske vil jeg postulere, at det er det hemmelige, som gør dem ekstra velsmagende, men du skal ikke tro mig. Det er så enkelt, at de er de sidste jeg høster og derfor er de sprængfyldt med solskinstimer og ekstra søde og saftige.
Den største luksus er, at jeg kan tage lige akkurat, hvad jeg skal bruge i dag. I morgen kan jeg gå samme sted hen og hente lige akkurat så mange, som jeg skal bruge i morgen og sådan fortsætter det heldigvis en tid endnu. Fuglene og jeg er glade. Vi deler hemlignemlig.
I dag bliver det til rysteribs. En smag fra min barndoms somre. Farmor serverede frikadeller og nyopgravede kartofler til. Måske jeg skulle gøre det samme…
16 kommentarer
Liselotte
23. august 2011 at 07:58Jeg holder meget af ribs. De kan sagtens koges til gelé, men friske i en kage eller som rysteribs til kød eller pandekager er de nu allerbedst, synes jeg :-)
Benedikte
22. august 2011 at 21:27Jeg ved ikke rigtigt med det der ribs… Jeg kender kun ribs gele?!
Men man kan vel bruge det til en hel masse lækkerier… :)
Marianne
22. august 2011 at 20:50Og når man er blitt mormor, så fører man tradisjonen videre til barnebarna.
Lillegutt og jeg satt nettopp på trappen og spiste rips med vaniljesaus! Mmm!
Britta A.
22. august 2011 at 20:29Ooooh, de er så smukke så’n nogle ribs og de smager Skjønt… mums!
Tine Bjerre Fuks
22. august 2011 at 20:08Rysteribs og mormor = uh hvor det vækker skønne sommerminder!!
Bodil
22. august 2011 at 19:14Ribs er skønne!!! Jeg kan allerbedst lide dem lige fra busken….det er sol og sommer.
Og ja, så har jeg hele sommeren gået og drømt om rødgrød som jo også indbefatter ribs…det er både sol, sommer og barndomsminder for mig.
Velbekomme med rysteribsene :-)
Sidse
22. august 2011 at 18:19Smagen er fantastisk! Da jeg havde ferie i Sverige bød hver dag på “Rysteblåbær”, om aftenen til et stykke knækbrød med ost og en god kop kaffe. Uhmm… tror jeg vil prøve at ryste ALT (c:
Liselotte
22. august 2011 at 18:11Rysteribs er i min verden ribs og sukker, som får lov til at stå og trække sammen i nogle timer, så jeg tror, at du kender det alligevel, Mette :-)
Jeg rystede gerne ribs i alle retninger. I år har der været mange. Der er fortsat gode håndfulde og der er allerede delt ud til højre og venstre. De smager pragtfuldt :-)
Mine pærer ser også lovende ud i år. Pærekompot med vanille smager vidunderligt på vinterens ostemadder og pandekager :-)
GitteSP
22. august 2011 at 17:46Hemmelige steder og rysteribs. Det lyder skønt! Velbekomme.
Jeg har nogle pærer liggende jeg vil koge en marmelade, måske sammen med ingefær og en masse vanillie eller … vi får se :-)
Sole
22. august 2011 at 17:41Uhmmmmm, rysteribs, ja, det bringer minder….. nyopgravede kartofler og frikadeller….. Uhmmmmmmm igen!!
Mette
22. august 2011 at 17:38Som fast leser av bloggen din blir jeg rett som det er både imponert og inspirert. Denne gangen må jeg be om litt oversettelse. Til tross for nære forbindelser til Danmark kjenner jeg ikke til rysteribs. Er det ganske enkelt rips med sukker på, eller er det noe annet spennende? Tror jeg tar turen ut i hagen og sjekker om fuglene har glemt noen bær, fikk plutselig lyst på rips m/sukker og vaniljesaus :-)
Pernille
22. august 2011 at 17:33Jeg har ingen hemmelige buske. Det lyder ellers skønt.
Men jeg har en bærblanding, der også tæller ribs, i fryseren på mit arbejde. Fordelt i små firkantede frysebokse, blandet med en smule sukker og vanilie, kan de tages frem, hældes i smootiemaskinen sammen med mælk og blive til gode mellemmåltider, når de stakkels altid sultne børn, kommer fra skole…
De er et hit, og med en ny årgang og nyhedens interesse, får fryserens indhold hurtigt ben at gå på… Der skal vist snart planlægges endnu en tur til Metro efter store poser med frosne bær :D
Therese
22. august 2011 at 17:03Ryster du ikke lidt ribs i min retning? – jeg har en ribbensteg i ovnen, og ribs ville da være lækkert tilbehør ;-)
Randi
22. august 2011 at 16:53Sæsonens sidste ribs fra min have ligger i fryseren – de skal ende som ribssaft til juledagenes rødkål. De var ved at være overmodne, så de skulle plukkes for ikke at gå til spilde. Ellers er jeg også vild med rysteribs og såmænd også med ribs lige fra busken.
Donald
22. august 2011 at 16:39Det var godt jeg så den lille historie her! Jeg har også en ribsbusk hvor noget står i skygge og bærrene ser gode ud, men jeg turde ikke spise dem, fordi jeg tænkte det er alt for sent – men det er det åbenbart ikke :)
Liselotte
22. august 2011 at 18:12Du skal bare klø på, Donald. Mine er fortsat friske og saftspændte, så de er i hvert fald spisbare et stykke tid endnu. Mon ikke det samme gælder for dine? :-)