16

Mandagsguld

I min have er der ribs mere end ét sted. De står åbenlyse steder, men de er også på de hemmelige. De sidste er der, hvor ingen opdager dem. Der kan de hænge i fred og brede sommeren ud over et imponerende antal uger. Fordi de er lidt hemmelige, er det også dem, som smager absolut mest fantastisk.

Måske vil jeg postulere, at det er det hemmelige, som gør dem ekstra velsmagende, men du skal ikke tro mig. Det er så enkelt, at de er de sidste jeg høster og derfor er de sprængfyldt med solskinstimer og ekstra søde og saftige.

Den største luksus er, at jeg kan tage lige akkurat, hvad jeg skal bruge i dag. I morgen kan jeg gå samme sted hen og hente lige akkurat så mange, som jeg skal bruge i morgen og sådan fortsætter det heldigvis en tid endnu. Fuglene og jeg er glade. Vi deler hemlignemlig.

I dag bliver det til rysteribs. En smag fra min barndoms somre. Farmor serverede frikadeller og nyopgravede kartofler til. Måske jeg skulle gøre det samme…

Du vil sikkert også kunne lide