Morgenen er stadig ny. Det er begyndende mørkt, når jeg står op. Ind af vinduet sniger sig en brise, som ikke er kold, men tydeligvis heller ikke sommervarm. Der er en duft af sensommer i luften og jeg ved det godt.
Tegnene har været der i et stykke tid, men jeg nægter at se dem, for jeg har endnu ikke badet i Vesterhavet. Jeg har endnu ikke svedt en hel dag ved stranden, mens jeg har bygget stenspiraler og samlet hulsten. Jeg mangler stadig at fylde gabende tomme hylder på d-vitamin-depotet og jeg har endnu kun haft alt for få af de sene sommeraftener, hvor man nægter at gå ind, fordi alting er lyst, lunt og dejligt udenfor. Jeg har vandret barfodet gennem alt for lidt græs, jeg har samlet for få sommerminder og jeg synes ærlig talt godt, at nogen kunne vise forståelse og gøre en forskel. Giv os dog en Indian Summer. Det kan nås endnu. Sagtens.
Jeg sidder lige her og venter. Bare så I ved det.
28 kommentarer
Liselotte
19. august 2011 at 06:48Vi kan sagtens nå det endnu, men sommeren er uigenkaldeligt på slutningen og det er alt, alt for tidligt efter min mening :-)
Hege
18. august 2011 at 20:48Tropisk har det ikke vært her i Sør-Norge, men vi har hatt en varm, fin sommer. 37 dager i sommerhuset ga 7 med regn og 30 med opphold og mye sol. Det ser ut til at vi aldri kan få det på samme tid. I fjor hadde jeg det som deg. Det regnet og regnet her hos oss, og jeg følte at jeg ikke hadde fått fylt lagrene. Da hadde dere det fullstendig fantastisk. Vi ble faktisk så deprimerte, at vi snek oss til Gran Canaria i høstferien for å få fylt opp resten av lagrene. Det virket. Men ennå kan det skje mye. September kan gi varme.
anette
18. august 2011 at 17:33Jeg venter også!
Synes i den grad, at vi har fortjent en Indian Summer efter den halvlunkne sommer vi har haft i år :-)
Liselotte
18. august 2011 at 17:08Tænk engang… jeg har ikke været på stranden én eneste gang i år. Det er trist, synes jeg. Jeg savner søde sommerminder. Jeg mangler næring til at stå vinteren igennem på. Måske får vi en sensommerchance for at indhente. Jeg håber det :-)
Hanne Schjødt-Pedersen
18. august 2011 at 16:14Spørgsmålet er om vi ikke skal lave indian summer: tænde op i brændeovnen, selvom det måske egentligt er pjattet og slet ikke nødvendigt, lave mojitos og flytte planterne ned på gulvet og bygge en urskov…lade lampen være solen og så lade somom….. jeg mener, det handler vel mest af alt om at skabe de minder, der kan varme os på en grå og regnfuld efterårsdag….. :-)
Anette
18. august 2011 at 15:49Indian Summer – yes please
Ulla
18. august 2011 at 11:46Det er første gang (så langt min hukommelse rækker) i mit 52’enstyvende årige liv at jeg ikke har ligget på min ynglingsstrand, badet, snakket, læst ugeblade og hyggespist af madkurven … Jeg er SÅ enig med dig – Hvaffor’ en sommer?
Lena
18. august 2011 at 10:48Og jeg venter og længes sammen med dig!!
Sidsel
18. august 2011 at 10:48Det SKAL komme. Ser lovende ud i dag. Men er spærret inde fra 12 til 21. Derfor må det alligevel godt blive varmt, tak.
Benedikte
18. august 2011 at 09:42Ja, sikke en sommer vi (ikke) har haft.
Forhåbentlig kommer der et lille strejf inden sommeren er helt ovre.
Deborah
18. august 2011 at 09:35Jeg tror, vi kan danne en hel forening Liselotte – suk! Mangler også mere af den gode varme og sol. Der var lige et glimt af noget i går aftes her, og solen er her også nu, så måske….. fingers crossed!
ThinkingSpace
18. august 2011 at 09:30Jeg venter også, længes og venter!
Berit
18. august 2011 at 09:18indian summer har vi hatt en hel uke.. en fantastisk opplevelse.. jeg kan ikke huske at vi noensinne har opplevd det tidligere.. måtte den komme til dere også !!
Kong Mor
18. august 2011 at 09:11Se.. du skulle tage en tur til Normandiet – alt det jeg savnede i Danmark får jeg her. :-)
Sol og varme og græs mellem tæer og den slags man kan lagre til dårlige tider.
Håber at I får lidt varme i september!
Tante T
18. august 2011 at 09:04Når regnen har silet ned her på Fyn, har jeg nydt dine ord og billeder med et sensommerligt islæt.
Men savnet af sommer bliver kun større af at læse dine ord for idag…
Solen skinnede her onsdag, kun afbrudt af svage byger, og idag ligner tørvejr…
Jeg er med på en indian summer, – så kommer høsten nok også i hus ;)
Jette / Villa Ko
18. august 2011 at 08:56“Om sommeren er produktionen af D-vitamin i huden så effektiv, at det kun kræver 10-15 min. midt på dagen tre gange om ugen og med bare hænder og ansigt at fylde depoterne op.” Kilde: Kræftens Bekæmpelse.
Så ingen ko på isen, vil jeg tro ;-) Men ja, lidt mere sol ville da være dejligt!
Anette
18. august 2011 at 08:32Du er bestemt ikke den eneste der venter. Jeg kan slet ikke komme i gang efter ferien, der manger energi i depoterne og jeg syntes slet ikke jeg har nyt haven nok i år.
KH Anette
Anne
18. august 2011 at 08:20Jeg er bange for, at du skal sætte en tipi op i haven, krænge en fugl på hovedet og give dig til at ryge pibe, hvis du vil have Indian Summer. :-(
Pernille
18. august 2011 at 08:05Det kommer. Jeg er sikker.
Måske er jeg naiv, men nogen gange er det godt at være naiv :)
Anna
18. august 2011 at 08:04Du beskriver lige præcis den sommer længsel jeg stadig har. Det har været en kort sommer af slagsen i år, den koldeste i 49 år. Derfor har vi også forlænget sommeren med 14 dage i Sydens sol i september, for vi trænger til at få fyldt d-vitamin depotet op og blive gennemvarm af sol dagen lang med 25-30 grader.
Vi kan dog håbe, at der er lidt i vente i de næste uger…
Ulla
18. august 2011 at 07:55Jeg sidder også….
God torsdag til dig<3
GitteSP
18. august 2011 at 07:35Åh ja, en skøn varm – og lang sensommer af den Indian’ske slags skal være så velkommen så velkommen ….. go dag :-)
Irene
18. august 2011 at 07:31Hvor er jeg enig med dig, vi er slet ikke færdige med sommer endnu, vi trænger stadig til masser af sol og varme……
Randi
18. august 2011 at 07:27Jeg tilslutter mig ønsket om en Indian Summer :-)
Helle Læsø
18. august 2011 at 07:23Hørt hørt ! Vi vil ha’ Indian summer !!!!!
Kan du ha en forrygende dejlig torsdag :-)
Lene
18. august 2011 at 07:09Jamen jeg kunne ikke være mere enig :-) God torsdag mens vi venter.
Eva_O
18. august 2011 at 07:03Hørt…!! Ditto her…!!
God torsdag til dig, Liselotte…
Iben Jensen
18. august 2011 at 06:44ja, sådan har jeg det også.
Men der er masser af svampe i skovene.