13

Bare det snart var frikvarter…

Lige nu klipper jeg verdens absolut mest ondskabsfulde klatrerose. Ned som i helt ned! Ned som i aldrig mere. Jeg er revet til blods flere steder og jeg er træt af, at jeg tilsyneladende aldrig bliver klogere, for det er 15. år i træk, jeg står og bander over den rose. Nu skal det være slut. Denne sommer var sidste gang, vi nød de smukke, fyldige og dejligt duftende roser. Jeg klipper den ned, væk, ud og bort! Bierne foretrækker alligevel stokroserne, så berettigelse har den efterhånden slet ikke mere.

Jeg nyder solen, mens jeg klipper. Der er det smukkeste sommervejr på min gårdsplads. Vi har været heldige de sidste mange dage, men jeg er ekstra heldig i dag. Posten har været forbi. Om nogle timer skal jeg lege…

Keramikperlerne er købt hos Smykke-Univers og leveret lige til døren. Jeg glæder mig, til det bliver frikvarter :-)

Du vil sikkert også kunne lide