Jeg beklager, at jeg forsvandt sådan uden varsel og lidt brat, men nogen gange er livet sådan, at kræfterne må rettes derhen, hvor der er brug for dem. I nogle dage har jeg investeret andetsteds og det var lige, hvad der skulle til, så det var en investering med et rigtigt fornuftigt afkast. Livet vender igen rigtigt, hvor det var kuldsejlet og det betyder, at kræfterne langsomt vender tilbage både her og der. Det er dejligt og det var der brug for.
Oline er startet i skole igen, så nu er hverdagen for alvor landet hos os. Vi skal lige vænne os, men allerede i dag sidder Oline hjemme ved spisebordet og læser lektier efter en meget kort skoledag, så formen skal hun nok finde i en fart, fornemmer jeg. Hun er optaget af nye klassekammerater, nye lærere og nye fag. Hun er sprød, dejlig, tænksom og klog som bare pokker. Jeg bliver så glad for, at hun er min, når jeg stille sidder og iagttager hende, mens hun læser med panderynke og briller, der langsomt glider ned ad næsen.
Livet er godt. Ikke let, men godt. Der er nogen, som skal klatre over større sten end andre. Jeg har både sikkerhedsreb og opmuntrende tilråb, men jeg kan godt mærke, at jeg bliver træt af de, som synes sporten er at spænde ben. Det er usselt og det er grimt, men det gør jo ikke livet mindre godt eller mindre sjovt for de af os, som vil det sådan. Det husker jeg, mens jeg sender kræfter i den retning, som trænger.
Må din dag blive fyldt af sten i passende størrelser :-)
22 kommentarer
Jane Andersen
13. august 2011 at 09:39Hej Liselotte… Jeg bliver nød til at kommentere det fantastiske foto med sommerfuglen da jeg er en ivrig sommerfuglemaler og ikke mindst på hænder. Måske kan det være et af mine næste malerier :-) Skøn blog du har KH Jane
Liselotte
13. august 2011 at 10:55Tak skal du have, Jane – og velkommen til :-)
Liselotte
12. august 2011 at 07:49Jeg er vist klar til at deltage i verden igen og det er dejligt :-)
Bente
11. august 2011 at 18:56Så fin blogg du har! Gleder meg til å lese mer..
Marianne bentzen
11. august 2011 at 17:01Dejligt at høre din “stemme” igen!!! Ja livet er mangfoldigt, meget tit svært og meget tit rigtig godt. Det ville jo nok ikke være godt såfremt man aldrig prøvede smerten, men det er skisme svært sålænge det gør ondt.
Silende regnvejr, et godt strikketøj, og en god bog “Vindens skygge” af Carlos Ruiz Zafon så har man det meget rart nåja og den kop kaffe.
Kærlige tanker fra Marianne (en af dem)
Anette
11. august 2011 at 13:43Kære Liselotte.
Jeg bliver lidt bekymret, når der er “langt mellem snapsene”
Dejligt at høre fra dig og at du har det godt :-)
Mange regnvejrstanker
Anette
Marianne
11. august 2011 at 13:42Livet er godt, ikke let, men godt – hvor er det dog nogle smukke ord og rigtige ord.
Dejlig at “høre ” din stemme igen, små mennesker findes desværre alle steder :(
Regnvejrsknus :) til dig , bare fordi –
Liselotte
11. august 2011 at 13:30Livet er jo dybest set godt og det er vigtigt at huske på, når nogen spænder ben.
I de sidste dage har der været alvorlige ting på spil. Jeg har det sværest med at være magtesløs. Det har jeg været, men jeg tror alligevel, at jeg har gjort en lille forskel. Jeg beklager allermest, når der er mennesker, som mener, at deres vigtigste rolle her i livet er at revse andre og meget gerne spænde ben for alt det gode. Øv, hvor de er små mennesker, men sjældent sejrherrer. Det sidste kan man glædes over :-)
Sidse
11. august 2011 at 18:23Den slags mennesker findes desværre. Og er det kan være en provokation, at man prøver at opfører sig, som et ordentligt menneske. Det kan virkelig få nogle til at snerre og spænde ben, og deres grimhed forstærkes og deres smålighed udgraves. Kender dem godt, alt for godt, og de er i virkeligheden slet, slet ikke værd at værdige et sekunds opmærksomhed, selvom det ikke altid kan ignoreres, hvad der findes på. Godt at se dine ord igen. Og selvfølgelig er Oline klog og vidunderlig, at betragte i sin optagethed af at blive klogere på verden.
Berit
11. august 2011 at 13:26så vet vi at du har det godt ! vi var mange som var bekymret !
stort knus : )
Marianne
11. august 2011 at 13:22Jeg er en af dine stille læsere, som bare nyder at følge med – og idag har jeg så tilladt mig at citere dine ord omkring sten og hjælp og spænden ben – fordi det ramte bare lige noget i mig – det gør du tit – og det er dejligt – og nogle gange så man får tårer i øjnene, af glæde eller smerte…..dejligt du er tilbage og at livet er godt.
Sidsel
11. august 2011 at 13:11Dispostioner er en klog klog ting. Ellers kan da godt være at man dræneres mere end man ville..
Håber det vender rigtigt igen. Og der er sikkert nogen som har nydt godt af dit væren.
Rigtigt dejlig tordag til dig og dine
Anna
11. august 2011 at 13:00Godt at høre, at du er tilbage. Med en blog, der opdateres flere gange dagligt bliver man jo lidt bekymret, når der pludselig bliver stille.
Marianne
11. august 2011 at 12:46Sender deg en edelsten. :)
Så godt at tingene ordner seg!
sand
11. august 2011 at 12:37Takk for at du er tilbake! Takk for gode ord til dagen!
Annette
11. august 2011 at 12:21Dejligt at du er tilbage, livet er ikke altid nemt, det ved jeg kun selv alt for godt….. men det forhindre mig ikke i at være bekymret for andre, selv om jeg “kun” kender dig via denne blog. Sender hermed dig og din familie lidt knus og gode tanker Annette
lissy
11. august 2011 at 11:52dejligt du er her igen, jeg nøjes med grus,…
pas på dig, og alt det der er vigtig for dig og familien…
lissy
Karin
11. august 2011 at 11:51Hej Liselotte.
Jeg er bare glad, for du er her igen, selv om jeg, som mange andre, undrede og bekymrede sig over tavsheden. Din dispostion lyder til at være den helt rigtige og sender hermed varme tanker i din retning. Sten kan jo være glatte eller kantede, nogle rare at røre ved, andre skærer man sig på og andre igen kan tårne sig op til et helt bjerg. Håber dine med tiden bliver så runde og bløde, at de bare skvulper med tidevandet og herefter forsvinder.
Kærlig hilsen Karin
Pernille
11. august 2011 at 11:17Livet er vigtigst i alle dets aspekter, specielt når der er brug og det er det, der skal til.
Alligevel må jeg indrømme, at det er dejligt med en opdatering, for hjerner er fantasifulde, og det er nemt at blive en lille bitte smule urolig.
Det havde jeg alligevel ikke troet, da jeg for godt tre år siden kastede mig ud i bloggeriet :)
Kong Mor
11. august 2011 at 11:13Åh sand er vist den størrelse sten som passer mig i dag. Ikke overskud til mere end det. Og jeg sender gerne en sandstrand/storm/kasse (vælg selv) i din retning.
Tante T
11. august 2011 at 11:05Dejligt du er her igen.
Og godt at høre om dine dispositioner med hensyn til uddeling at støtte og hjertevarme. Godt for dig, godt for dem under dine vinger…
Og tak for de gode ønsker for dagen. Jeg satser på småsten, sådan nærmest bare lidt fingrus, – og ønsker det samme for dig :)
Annette
11. august 2011 at 11:01– at ha en ven/veninde som er der, når man har brug for det, er stort og guld værd…