10

Så kan vi lidt igen eller hvordan Kenneth klarede ærterne

Nogen vil måske huske, at vi toppede ferien i Novasols rotterede op med en havetraktor, som valgte at opgive ævred på præcis det helt forkerte tidspunkt. Græsplæner er skræmmende lange efter flere ugers ferie og de trænger grumme til en trimning, men sådan skulle det altså ikke være her på matriklen.

Da Kenneth ville investere i den drivrem, som måske kunne redde både maskinen, plænen og hans gode humør, var den i restordre og ville ikke komme før i starten af denne uge. Det var så i dag, hvor Kenneth endte med at måtte tage havetraktor og sit gode humør og så ellers rejse ned ad Gugvej i gåtempo, for at bede om assistance hos Almas.

Han fik så fin en service. Masser af hjælp og gode råd og endda ekstra hjælp til vedligehold af en maskine, som ellers er slidt af flittig brug. Nu er den i topform igen og om lidt er plænen det sikkert også…

Der ligger meget græs, når det er så længe siden sidste gang, hvor plænen er klippet, men Kenneth glemte helt andet end at nyde, at han havde reddet traktoren. Svært tilfreds tog han mere end én runde derude.

Der er meget græs her. Vi har en grund på 2600 m² og en stor del af den er udlagt til plæne. Det er nemt og bekvemt og til at holde, når man er forældre til to børn hvoraf den ene er multihandicappet. Tid har der altid været alt for lidt af i vores familie :-)

Engang havde vi en almindelig, men dog motoriseret plæneklipper. Sådan én, vi selv skulle skubbe. Det tog mange timer at klippe græs. Så opgraderede vi til en selvkørende og syntes virkelig, at vi var godt med, men efter nogle sæsoner, hvor vi gerne brugte mellem 4 og 6 timer om ugen alene på at slå græs, fik jeg et lille overskud, som jeg investerede i en havetraktor. Siden er plæneklipningen gået som en leg. Kenneth er rutineret. Han bruger ikke mere end 15-20 minutter. Jeg er mindre talentfuld ved rattet, men jeg kan alligevel lide at slå plænen. Det er meget tilfredsstillende arbejde, for man kan virkelig gøre en forskel på mikroplan.

Haven er sirlig igen. Ah…

PS – det var mig, der kørte på skidtet, da den opgav. Godt Kenneth forstår sig på førstehjælp.

Du vil sikkert også kunne lide