Jeg drikker BOH med rose, mens jeg lader lyden af Danmarksgade fylde ørerne. Bortset fra den, er her stille. Helt stille.
Mailboksen er fyldt og jeg er startet fra en ende og arbejder mig støt og roligt gennem de mange mails, der ligger og venter. I løbet af en times tid eller to vil kontoret sikkert genlyde af stemmer fra kolleger, men lige nu er her stadig stille. Jeg føler mig lidt alene. To uger endnu uden Lone er ingen spøg. Jeg savner hende, men solen skinner, sommeren er her og jeg har fundet ventilatoren. Det skal nok blive godt.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
16 kommentarer
Lone Veggerby
1. august 2011 at 13:27Jeg kommer snart og griner med dig:-)
Liselotte
1. august 2011 at 17:51Det håber jeg eddermugme, Lone! :-)
Anette
1. august 2011 at 11:29Liselotte – jeg er også tilbage på pinden og i gang med mailboksen og få overblik over det der skal tages fat i – og når man lige kommer i gang igen er hverdagen nu også ok
Liselotte
1. august 2011 at 12:39Hverdagen er der flest af, så den skal man helst holde af, Anette. Når det er sagt, så mangler jeg at holde ferie, synes jeg :-)
Katrine
1. august 2011 at 11:14Sikke en lækker gave at få – så smager teen bare af lidt mere:)
Liselotte
1. august 2011 at 12:38Det er en dejlig gave :-)
Katrine
1. august 2011 at 10:44Den der kop er for sej. Den må du have fået speciallavet?
Liselotte
1. august 2011 at 10:57Koppen er speciallavet og tilmed en gave, som jeg skatter meget højt. Jeg drikker te af den hver eneste dag, mens jeg glæder mig over, at den er tænkt til mig :-)
Grethe
1. august 2011 at 10:16Lone nyder livet over there. Hun er helt vild med Washington, men der er varmt. Den anden dag havde de 40 grader – føj siger jeg. De kører meget rund og har set en masse allerede.
Liselotte
1. august 2011 at 10:56Jeg håber sådan, at hun får en fantastisk tur, Grethe, men jeg savner hende frygteligt i dag :-(
Om nogle uger skal jeg høre ALT om turen. Det glæder jeg mig til :-)
Lene
1. august 2011 at 10:04Må din dag glide stille og roligt frem, og må eftermiddagen og aftenen blive tilbragt på terrassen med lækkerier i kop og på tallerken :-)
Liselotte
1. august 2011 at 10:56Tak for ønsket, Lene. Jeg glæder mig til udeliv senere :-)
Mette
1. august 2011 at 09:57Sommerferien er slut. Jeg har også første dag på arbejdet og jeg kunne snildt have brugt en uge mere, men sådan er det. Livet på arbejdet er også godt og vi er vi tilfredse med vores arbejde, så har det også sin charme at vende tilbage til pinden…
Liselotte
1. august 2011 at 10:55Jeg er slet ikke klar til at være tilbage, Mette. Slet ikke, men det er sådan og så går det jo også alligevel :-)
Beate
1. august 2011 at 09:19Ha en fin “første-dag-på-jobben-etter-sommerferien”, Liselotte.
Soppene i vinduskarmen var kjempesøte:)
Beate
Liselotte
1. august 2011 at 10:54Tak Beate – og soppene er falmede af solen efterhånden, men de er stadig søde :-)