Udlængsel

Udlængsel burde jeg vist ikke lide af, men ikke desto mindre er det præcis, hvad jeg gør. Jeg er slet ikke mæt. Min ferie blev helt anderledes, end jeg havde set frem til og mine oplevelsesdepoter er ikke fyldt op. Så er det godt, at jeg har en mand, som også gerne gider.

Min frokost blev spist med ryggen til Vitskøl Kloster og udsigt til Livø. Slet ikke dårligt…

Inde i Aalborg væltede regnen ned. Oline ringede og meldte om skybrud, men alt holdt tæt, så vi tog det helt roligt, som vi sad der i solen på kanten til fjorden.

Frokosten var en hjemmesmurt klemme. God, stærk ost, skinke og lidt oliven og osteblokke sammen med små, stærke og krydrede pølser fuldendte måltidet. Det hele blev skyllet ned med rigelige mængder koldt vand, for der var ualmindelig varmt lige der i solen.

Vi var ikke de eneste med den idé, men vi var heller ikke mange om at deles om pladsen. Der var rigeligt til os alle. Sandstrand er der ikke meget af, men nok og udsigten er i alle retninger uovertruffen. Der er virkelig smukt ved Bjørnholms Bugt og bedst af alt er der ikke overrendt. Frokosten blev indtaget i naturlig stilhed. Ikke en lyd var der. Først da de skruede toppen af termokanden et godt stykke længere henne ad stranden, var der andre lyde end naturens. Ah…

Det var svært at rejse sig og ende øjeblikket, for der var dejligt og jeg vidste, at det var sidste feriedag. I morgen venter hverdagen og jeg er slet ikke klar. Øv, men dagen i dag kan bære langt og i næste weekend ligger Bjørnholms Bugt stadig, hvor den lå i dag. Det skal jeg bare huske, når uret ringer klokken lidt i seks i morgen tidlig. Åh, som jeg skal huske det.