Kenneth er kørt til Roskilde. I dag åbner en af vores gode veninder sin nye butik; Long Island, fyldt med lækre møbler og brugskunst. Hvis du er i nærheden, skal du smutte forbi og tage et kig. Det bliver en rigtig dejlig butik at besøge, er jeg sikker på.
Long Island • Køgevej 2 • 4000 Roskilde
Jeg ville gerne have været med, men uomgængeligt irriterende omstændigheder har gjort, at jeg er hjemme. Til gengæld er det sommer for fuld musik i min have. Næsten 30 grader inde i skyggen. Jeg si’r det bare. Det er virkelig noget, der kan mærkes. Jeg kan slet ikke finde ud af at være i det.
Først vandt jeg garn op. Ude i solen, fordi jeg er en tosse. Bagefter gik jeg ihærdigt i gang med at skabe skygge derude.
Så drev jeg lidt rundt i skyggen. Nippede en Pelargonie eller to, vandede lidt, hvor det var tiltrængt og nødvendigt og prustede voldsomt over, at det pludselig er så pokkers varmt. Skiftende temperaturer er vel i orden, men fra 15 til 30 grader er alligevel noget, min krop gerne vil nå at vænne sig til, kan jeg mærke og nej, tredive grader her er ikke det samme som tredive grader i Provence. Jeg sveder tran her.
Nu har jeg forsøgt at etablere et skyggehjørne. Jeg har fundet et strikketøj og en god lydbog. Om lidt kan du finde mig ude under parasollen. Om et par timer, får jeg gæster. Indtil da skal livet leves med et absolut minimum af fysisk aktivitet. Jeg er klar.
11 kommentarer
Liselotte
30. juli 2011 at 08:28Tænk en dejlig sommerdag vi havde her i går. Jeg ved, at der andre steder i Danmark var mindre sommerligt og det er utroligt, at så lille et land kan rumme så meget vejr :-)
I dag bliver også fantastisk, kan jeg se. Man skal nyde, mens man kan :-)
Ulla
29. juli 2011 at 22:14Solen kom også til Mols.. I formiddag med masser af blæst, så det var umuligt at finde læ.
I eftermiddag så meget at jeg var ved at tabe pusten.
Du har så ret Liselotte, det er er ikke let at komme fra 15 til 30… vi er åbenbart svære at gøre tilpas…
I aften har det været så skønt, med kylling på grillen begge børn hjemme og råhygge på terrassen i dejlig sommervejr……men det er en helt anden historie;0D
De bedste hilsner fra mig til dig om en fredelig og hyggelig weekend…
Kirsten Jensen
29. juli 2011 at 18:12Ha, jeg gider da godt bytte. Her ved Gudhjem har vi fået ca. 90 mm regn siden onsdag middag. Og det vræler stadig ned. Det er faktisk ikke sjovt længere.
Våde fredagshilsner fra
fru Jensen
Gudhjem
Kirsten
29. juli 2011 at 18:09Hvor er der stor forskel i så lille et land. Her er det 17gr. og store sorte skyer driver over himmelen. Et dryp falder i ny og næ – dog ikke alvorligt. Hvis det i morgen blev 30gr. her, ville jeg nok også futte lidt omkring mig selv, og ligemeget hvilke aktiviteter jeg kunne finde på , ville det være for varmt.
Men nyd det alligeven, mens det er der :-))
unikarina
29. juli 2011 at 17:54Jeg kørte hjem fra arbejde i det smukkeste solskin og varme- glæded mig til at skulle råhygge i solen, når jeg nåede hjem. Men 6 km før jeg nåede hjem – så begyndte det at regne!!!! Det var IKKE det jeg havde bestilt. Æv… Jeg håber at du fik styr på hedeslaget og nu hygger med gode venner.
Anna
29. juli 2011 at 17:18Jeg elsker, når der er 30 grader efter mange regnfulde dage her i Danmark. Det skyggehjørne ser da for hyggeligt ud…:-)
Ihhhh
29. juli 2011 at 16:33Det ligner da et maksimalt hyggeligt hjørne du har fået lavet dig dér :-) Enjoy :-) Vi sveder osse tran i Nordsjælland og har gigtfingre, det er vist noget med luftfugtigheden :-( Tak for en dejlig Blog. Du får mig til at smile og hverdagens gøremål, udfordinger og glæder. Og tak for smukke fotos :-)
Frk. Lehmann
29. juli 2011 at 16:02Sikke et smukt skyggehjørne du har valt !! :o) Her i Danmark har vi enten silende regn eller 30 grader..Middelvej – NOPE :o) Fortsat go´sommer dag.. I SKYGGEN :o)
gitte
29. juli 2011 at 15:43Jamen Liselotte :-) Jeg synes, du mosler lidt rundt med det hele i øjeblikket og var sikker på at du ville være den sidste, der klagede over varme… men i hvert fald – velkommen hjem :-)
Benedikte
29. juli 2011 at 15:09Sikke dejligt det ser ud! Du har godt nok nogle skønne omgivelser.
Jeg håber du har det godt, eller hurtigt får det, så du også kan komme med på tur. Selvom der ser skønt ud der i skyggen!
Marie-Louise
29. juli 2011 at 15:03Hvor er du heldig. Går her og sukker efter rigtigt sommervejr som indbyder til strand og skønne udendørs timer. Suk.