13

Fokus

Der er masser af dejlige øjeblikke, gode historier og sjove eller hyggelige steder, som jeg gerne vil dele med jer. Lige nu er jeg bare fyldt af alt det praktiske, som stadig venter på afklaring. Der er ikke overskud til meget andet end tøjvask, telefonopringninger og stille afventen, men alt det får da heldigvis også en ende, så jeg kan begynde at huske, at der også var skønt i Provence.

Så jeg får roen og husker, at jeg var klar. Helt klar. At det føltes som at komme hjem, da vi kørte ad motorvejen forbi Valence, Montelimar og Orange og lod Aix passere, mens genkendelsens glæde bredte sig i hele kroppen.

Alting får en ende. Også alt det, som tager energien lige nu. Lige om lidt… men først fokus på at eliminere.

PS – vi blev i går kontaktet af Novasols kundeservicechef Ingrid Vallin Jensen. Hun er vældig ked af vores oplevelse og enig i, at den er meget langt fra at være tilfredsstillende. I løbet af en dags tid eller to vil jeg vide, hvad Novasol synes en ødelagt ferie er værd. Så skal du høre nærmere. Indtil da venter vi.

Du vil sikkert også kunne lide