Det er bare SÅ meget sommer i dag…
Jeg drøner ind og ud. Jeg er slet ikke ude og nyde. Jeg løber bare gennem vejret, for at komme om bagved og hænge tøj til tørre. Når det er gjort, løber jeg retur. Jeg véd jo, at der venter 14 intense dage med masser af sol og sommer om et øjeblik, så jeg ser stort på, at det vist allerede skal begynde at regne i aften. Jeg har råd til det.
Katostene er sprunget ud. Så er det virkelig højsommer. Den gør mig altid så glad.
Jeg drikker koldt og varmt, strikker, vasker og nyder, at ferien begynder at tage form. Vi skal nok nå det.
Det eneste jeg ikke når er, at aflevere denne lak til Ella. Det er bare så meget hendes farve. Hun testede den på sommerbrune fødder forleden og jeg kunne se, at den var helt igennem rigtig til hende. Jeg er selv meget forelsket i farven, så jeg tænkte, at jeg ville købe en til hende. Det var nemmere sagt end gjort, for den er fra en tidligere kollektion. Til sidst fandt jeg den på ebay.
Den ankom for nogle timer siden. Grundigt pakket i bobleplast og flere frimærker, end jeg nogensinde før har set. Den er helt ny og akkurat magen til min. Jeg glæder mig til, at kan aflevere den efter ferien. Sikke vi skal lakere så, Ella og jeg. Og grine.
13 kommentarer
Hanne Bente
7. juli 2011 at 07:42Hvor er katosten smuk, mine er endnu ikke ret langt fremme.
Flot neglelak – jeg elsker lilla.
Ha´en god torsdag.
Knus Hanne Bente
Liselotte
7. juli 2011 at 08:18Ja, den er virkelig smuk, Hanne Bente :-)
Lilla er en smuk farve og denne er virkelig flot til solbrune tæer :-)
Eva_O
7. juli 2011 at 07:32Som du da får motioneret Liselotte… :-) … og hvor er katosten smuk, når den står i flor…
God torsdag til dig…
Liselotte
7. juli 2011 at 08:17Åh, som jeg løber… som om… ;-)
Lise Lorenzen
6. juli 2011 at 22:56Godaften
Nu er jeg lige kommet dumpene forbi dig tænkte lige på om du ikke havde lyst til at få en plads på min side under link hvis du linker mig får du en plads hos mig (: Tænkte osse lige på noget andet har noget der hedder på besøg du kan læse mere her http://dytbat.wordpress.com/pa-besog/ Håber du har lyst til at være en af dem… Håber at høre fra dig på min blogger måtte jo lave ny pga ham jeg havde hos snakket jeg ikke med mere og endt med at han bare lukket den ned uden jeg fik det at vide så håber du kan lide min blogger nu jeg kun har været igang i en halv uge ca… (: Forsæt god aften…
Mange knuser fra Dytbat/Lise
Liselotte
7. juli 2011 at 08:17Hej Lise og velkommen til :-)
Jeg laver aldrig link-byt på den måde. Jeg synes ikke om det. Jeg linker udelukkende til dem, jeg gerne anbefaler til andre og jeg kender jo slet ikke din side endnu, så der kan jeg altså ikke være med, Lise. Hvis jeg sidenhen finder din side læseværdig og værd at anbefale, så linker jeg, men det er altså kriterium for at jeg gør det, at det er en side, jeg synes, at andre kan have glæde af :-)
Ella
6. juli 2011 at 22:47Du er simpelthen da den sødeste veninde man kan have, Liselotte – jeg glæder mig til lakering og masser af snak :-)
Liselotte
6. juli 2011 at 22:48Også mig :-)
Liselotte
6. juli 2011 at 22:46Åh så dejlig en sommerdag… :-)
GitteSP
6. juli 2011 at 21:14Dejlige billeder :-) ….. og hvor er du betænksom – er sikker på at din lilla gave gør lykke. G’ aften :-)
unikarina
6. juli 2011 at 20:45Hmmm Liselotte – jeg synes faktisk at du er lidt dristig. Der kan faktisk også forekomme dårligt vejr sydpå, så du må hellere vare din mund :o) Fortsat god fornøjelse med ferieforberedelserne – og god tur, når I når dertil.
berit
6. juli 2011 at 18:11lilla har jeg aldri hatt.. hmm.. kanskje jeg skulle forsøke den : ))
nyt sommer, tøj, vind og varme..
Mette
6. juli 2011 at 17:31Sommeren er fantastik lige nu. Så må vi se hvor længe det varer i denne omgang. Jeg er også klar på bare at nyde det for vi skal også 14 dage til Grækenland i september, så der er rummelighed og overbærenhed, hvis vejret sadler om i morgen. Lad os nu se…:-)
God tur.