Vi har bare haft to skønne dage i det allerbedste selskab, jeg kan forestille mig; Anne, Amanda og Nugga. Det bliver ikke bedre.
Oskar har været helt rundt på gulvet og er så forelsket, at han er nødt til at ligge ude foran hoveddøren og græde nu, hvor han pludselig er blevet forladt. Oline og Amanda har vi ikke set meget til og det varmer mit hjerte at opleve, at det ikke kun er Anne og jeg, som er gode til at hygge i hinandens selskab. Vi er for øvrigt pokkers gode til det. Ah, som jeg elsker, når hun sidder lige der, overfor mig, ved spisebordet og vi bare strikker, snakker, drikker te, griner og er alvorlige. Når vi bare er. Det gør godt.
Denne gang var ekstra speciel, fordi jeg havde glædet mig sådan, til Amanda skulle komme. Sikke dog en dejlig feriestart og så bærer vi naturligvis over med, at Nugga har givet Oskar en hoftedysplasi foruden en ulykkelig forelskelse. Naturligvis. Det manglede da bare.
10 kommentarer
Liselotte
3. juli 2011 at 08:59Vi havde sørme lige et par rigtigt dejlige dage og det dejlige er jo, at nydelsen ved selskabet er gensidig. Jeg er fyldt op af dejlige timer i ualmindelig godt selskab :-)
GitteSP
3. juli 2011 at 07:54“Venner er stille engle der løfter os op, når vores vinger har svært ved at flyve”
Mette
2. juli 2011 at 19:58Det lyder dejligt. Det er vigtigt at være sammen med mennesker vi holder af og trives med. Så glemmer vi, at det danske sommervejr lader vente på sig i øjeblikket..:)
Sidse
2. juli 2011 at 18:14Jeg kunne nu godt tilbringe timer i selskabmed Oline. Hun er en rar og klog (og smuk), pige. At bruge hinanden er vel en af de største gaver, vi har som mennesker.
Louise
2. juli 2011 at 18:02Hvor er det bare skønt for jer alle. God bedring til Oskar :) så sød han er!
Fríða
2. juli 2011 at 18:00dejligt at I kunne hygge jer sammen, jeg ved at Anne fik en masse god stötte hos jer som vil hjælpe hende videre.
kh.fra Island
Frida
Pernille
2. juli 2011 at 17:49Ja, bare at være og strikke og snakke. Det er godt :)
unikarina
2. juli 2011 at 17:26Det er ikke svært at have det rart i Annes selskab… Hun er bare så dejlig og ligetil! Og jeg er sikker på at du også bidrager med en masse godhed!
Jeg forstår godt Oskar – for Nugga er bare så charmende.
Sole
2. juli 2011 at 17:21Hahaha, undskyld kunne ikke lade være, Oskar med en hoftedysplasi og ulykkelig forelskelse, det er sødt, Liselotte…… og så kan jeg selvfølgelig ikke lade være med lige nu at tænke på Anne, som jeg slet ikke kender, kun via bloggen!!!!! Så varme tanker til jer, der går igennem, støtter og varmer!!!!!
diana rose
2. juli 2011 at 17:18Kære Liselotte.
Dejligt, at I er så gode til at tage hånd om og af hinanden i jeres lille gruppe nordpå, – når det brænder på, men også i gode stunder.
Håber det går bedre med din finger.
Gode knus fra Diana