- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
16 kommentarer
Deborah
29. juni 2011 at 16:22Jeg har en sød veninde, der har lovet at hjælpe mig, så forhåbentlig når jeg også det “ah-ha-moment”, hvor jeg “ser lyset” og ikke synes, det er så bøvlet. For GUD, hvor er jeg misundelig på alle jeres smukke kreationer – har jeg sagt det før? (tror det) ;-)
Liselotte
29. juni 2011 at 18:41Du skal nok få skovlen under redskaberne, Deborah. Hvis du vil, kan du :-)
unikarina
29. juni 2011 at 10:39Sådan et magisk øjeblik håber jeg også kommer til mig. Jeg har nemlig ikke knækket hækle-koden endnu.
Liselotte
29. juni 2011 at 11:12Det kommer, Karina – og ellers må vi lave en aftale og så gør vi det sammen :-)
Catarina
29. juni 2011 at 09:45En rigtig magisk tirsdag. :)
Liselotte
29. juni 2011 at 09:46Ja, det er da skønt med dem. Flere, tak ;-)
Mette
29. juni 2011 at 09:29Jeg sidder i øjeblikket sammen med min gamle farmor på 98 år flere gange om ugen og er i gang med at lære at hækle. Hun er næsten blind, så vi sidder med lup og tykke briller. Hun vil gerne videregive håndværket til en kvinde i slægten og jeg er den oplagte kandidat. Det er meget intenst at sidde med hende de timer vi har sammen. Hun er meget gammel og kan falde bort hvert øjeblik det skal være. Tanken fylder mig med tårer, men jeg forsøger at lære så godt jeg kan. Min farmor er meget dygtig, så det er ikke sikkert, at jeg når at lære det hele, men det er dejligt at sidde med hende.
Liselotte
29. juni 2011 at 09:45Det lyder som en rigtig dejlig måde at dele både tid og håndværk på, Mette. Det er godt at være opmærksom på, at livet slutter en skønne dag og vi skal huske at være til stede lige nu og her. Det minder timerne med din farmor både dig og nu os andre om :-)
Deborah
29. juni 2011 at 16:21Hvor ville jeg ønske, jeg havde min mormor her, så hun kunne lære mig. Hun var SÅ ferm med hæklenålen og gjorde i det lige til, hun desværre blev senil.
Liselotte
29. juni 2011 at 18:40Det er hyggeligt at hækle, Deborah. Måske du kan finde en strikke-/Hækleklub i nærheden :-)
Kong Mor
29. juni 2011 at 09:18MER magi? Sådan en magi kunne jeg altså godt bruge. Jeg har opgivet foreløbigt – går i gang med noget mere i næste uge når det er sommerferie!
Er lidt ærgerligt at vejen til Provence ikke går gennem Normandiet ;-)
Ellers var I velkomne!!
Liselotte
29. juni 2011 at 09:25Så skulle vi have fundet hæklenålene frem og så skulle du bare se løjer. ALLE kan lære at hækle. Det er overraskende let, men jeg forstår godt, at nogle finder det næsten uoverskueligt at lære, hvis de kigger i en bog med beskrivelser… men det handler vist bare om, at jeg selv er en skovl til manualer og hellere vil have tingene mellem fingrene. Sikke hyggeligt det kunne være blevet i skyggen under et af æbletræerne, ah… det gad jeg nu rigtig godt :-)
Grethe
29. juni 2011 at 09:09Hallo, har min datter lært at hækle? Hun bliver da en rigtig garnnørd en dag. Men det er også svært ikke at blive inspireret af dig med alle dine projekter. Jeg glæder mig hver eneste dag over alle mine lækre nøgler (mange) fra Kenneths butik, det er bare superlækkert strik at tage fat på, og sommetider mere spændende at starte end afslutte. Da jeg jo helst vil strikke på p. 3 går det ikke stærkt med trøjer i min størrelse og længde.
Liselotte
29. juni 2011 at 09:13Ja, det har hun da, Grethe – og det endda i løbet af et øjeblik :-)
Jeg forstår glæden ved garnet og strikketøjet. Jeg er så glad for, at både min mor og min farmor har givet deres store glæde ved håndarbejde videre til mig, for det giver også mig stor glæde og tilfredsstillelse og så er det en næsten meditativ beskæftigelse, som i hvert fald er god for mig, når jeg er lidt fortravlet :-)
Du er en god kunde hos Kenneth. Fortsæt endelig, Grethe ;-)
Karina
29. juni 2011 at 08:57Jubiii! Og det er skide sjovt. Og nemmere at putte i feriekufferten når man ikke kan ha så meget med. Win win win jo :)
Liselotte
29. juni 2011 at 09:11Det er nemlig en rigtig sjov disciplin og nu skal vi bare lige have fundet nogle projekter, som er sjove at lave :-)