Det var min farmor, som lærte mig at strikke. Jeg var ni, da jeg første gang strikkede et par strømper til mig selv. Jeg sad i farmors lille, hyggelige køkken i Dannebrogsgade og jeg har sikkert haft tungen siddende i mundvigen, for det har ikke været let. Al begyndelse er svær for de fleste, men med tålmodighed, er der næsten ikke grænser for, hvad vi kan lære og sådan var det også for mig. Jeg endte med et par strømper, men ikke uden kamp.
Farmor og hendes søstre. Karen Margrethe, som hun hed, sidder yderst til højre. Hendes hår var kobberfarvet og om sommeren var hun nøddebrun, men det var kun fordi, hun havde så mange fregner, at de flød ud i ét, når solen havde kysset dem. Jeg elskede hende.
Som farmor lærte mig at strikke, har jeg lært andre det samme. Min mor lærte mig at hækle og også hendes kundskaber, har jeg formidlet videre til de, som gerne ville lære. Jeg elsker, når man kan vidensdele og jeg kan virkelig godt lide at se, når et andet menneske pludselig opdager, at det behersker en ny færdighed. Jeg betragter det som en gave at få lov til at dele og lære fra mig, men jeg er efterhånden havnet i et dilemma, hvor jeg synes løsningen er svær at finde.
I min postkasse kommer hver uge mindst tyve og nok nærmere halvtreds eller flere mails, som tager deres begyndelse i denne side. De kan handle om alt mellem himmel og jord. Nogle af dem er dejlige hilsner, hvor en læser har lyst til at fortælle mig, at han/hun finder fornøjelse ved at kigge indenom. Nogen vil måske dele deres personlige historie med udspring i vores oplevelse med at miste et barn og andre vil fortælle mig om deres egne, personlige oplevelser eller det kan være et link, jeg skal se. De kan indeholde alt fra en hilsen til en lang fortælling om et liv, der leves et andet sted end her og jeg elsker hver eneste af dem.
Jeg svarer altid på mails. Jeg kunne ikke drømme om at ignorere dem, så har du oplevet det, kan du være sikker på, at der er noget galt og det er vist her, mit dilemma har sit udspring, for i den indgående post kommer også en stor mængde spørgsmål om strik og hækling.
Sådanne spørgsmål vil jeg rigtig gerne svare på. De interesserer mig og set i lyset af, at Kenneth nu har startet et garnudsalg, synes jeg også, at jeg på en eller anden måde er forpligtet og jeg vil jo så nødig, at en afvisning, hvor venlig den end er, skal ramme ham og hans forretning, men – for der er et men – de er meget tidskrævende. Fordi jeg engang har lagt en opskrift ud til deling her, betyder det nemlig ikke, at jeg til evig tid kan huske den udenad, så hvis der spørges ind til den, skal jeg finde den frem, læse den igennem og måske endda prøvestrikke eller -hækle, for at have en ide om, hvor vedkommende har problemet. Jeg kan heller ikke i løbet af et sekund eller to udregne, hvor meget garn der skal anvendes til en bestemt strikmodel. Det kræver en regnemaskine og et kvarters tid eller mere, ligesom jeg ikke husker alle opskrifter der findes og derfor ikke – uden at skulle tænke og lede – kan komme med nogle forslag til hvilke modeller, du kan strikke af en bestemt type garn.
Det hele tager akkurat lige så lang tid for mig, som det ville gøre for dig, som skriver til mig og jeg vil gerne, men jeg har opdaget, at jeg nu er begyndt at undgå min postkasse og en selvransagelse viser mig, at det handler om, at jeg er alt for dårlig til at få sagt fra. Det handler om mig. Det handler ikke om de mails, jeg modtager, for jeg er helt sikker på, at hver eneste af dem er sendt uden tanke for, at den ikke er den eneste af den type, jeg modtager den dag. Sådan skal det være.
Jeg skal lære, at det er okay at være egoistisk og det er jeg ikke god til. Det bunder dybest set i, at jeg kan lide at hjælpe, men virkeligheden er altså, at jeg ganske enkelt ikke har tiden til det, for det er min fritid, som skal investeres og den skal helst give optimalt afkast i form af glæde, sjov og energi og det kan jeg mærke, at jeg ikke henter ved at bruge tiden på andre, men i stedet på at bruge tiden på mig og mine.
Nu kan jeg så gå i tænkeboks, for hvordan får man på den ordentlige måde sagt, at man ikke vil hjælpe og kan man overhovedet det?
PS – jeg bruger vel tre til fire timer hver uge på at svare på mails af den ovenfor beskrevne type.
Måske er hjælpen alligevel nær…
På ravelry findes der et forum for stort set alting. Derinde vil det være mere end sandsynligt, at du kan få hjælp til netop din udfordring og jeg kan kun opfordre til, at du benytter dig af stedet, som er gratis at bruge, for det emmer af lyst til at hjælpe og inspirere hinanden.
Gratis opskrifter kan du finde mange steder, men ud over at opfordre til et medlemskab hos ravelry, kan jeg foreslå Drops, Familiejournalen og Hendes Verden.
Savner du oplysninger om pindestørrelser på de forskellige kontinenter eller vil du gerne vide, hvad en løbelængde på 300 meter kan strikkes på af pindestørrelse? Vil du gerne strikke af et garn, du drømmer om, men er du i tvivl om hvorvidt det kan lade sig gøre og har du brug for at tjekke løbelængden mod pindestørrelsen? Jeg vil opfordre dig til at tage et kig lige her, hvor der er lidt vejledende oplysninger omkring den slags.
Er du en af dem, som forsøger dig med kunsten at strikke efter engelske opskrifter, og er du pludselig i tvivl om, hvad K tog betyder, kan du måske finde hjælpen lige her.
Irene har skabt et meget omfattende sted, På Pinden, med hjælp til det meste, hvis det handler om strik.
42 kommentarer
Lene
2. oktober 2013 at 15:27Hej Liselotte
Jeg kunne godt tænke mig at strikke en lang cardigan i jeres chunky super kid mohair, men jeg kan ikke se et billede af den farve som hedder light army?? Har du evt en knoll supersoft som kunne passe i farven, da jeg gerne vil strikke den på en god tyk pind:-
Tak for en dejlig blog, jeg læser med hver dag;-)
Kh Lene
Liselotte
2. oktober 2013 at 17:35Kære Lene, du skal ringe til Garnudsalg i telefontiden, for så kan du få lige akkurat de råd og den vejledning, du har brug for :-)
Lene
5. september 2013 at 21:13Kære Lise Lotte
jeg skal blot takke dig, fordi du gav mig modet til at kaste mig ud i at strikke en sweater oppe fra og ned, uden opskrift. Jeg er næsten færdig nu og umanerlig stolt af trøjen. Den er til min yngste søn, og jeg har været lidt bekymret for om han nåede at vokse fra den inden den blev færdig. Den passer heldigvis fint. Garnet er rigtig lækkert let og blødt og fra en butik nær dig :-)
kh/Lene
Chalotte
28. august 2013 at 09:26Hej Liselotte.
Tak fordi du er dig, og tak fordi deler ud af dine evner og ideer. Jeg strikkede din Latte Baby Sweater, og den er herlig :-) og hurtig :-) tak :-)
jeg har lidt kommentarer til opskriften:
min første hurdle var at få det pænt (det gør man ved at tage en fra næste strømpepind over når man strikker ærme)
min anden hurdle var at strikke raglan, hvor jeg endte med at strikke helt forkert første gang, fordi din opskrift er lidt mangelfuld. Du burde nævne at grundindtagningen skal gentages 4 gange pr. pind man indtager på. Derudover, så fandt jeg alletiders raglaninstruktionsvideo, der kunne forklare mig det ordentligt (den kunne du måske linke til http://www.garnstudio.com/lang/dk/video.php?id=122).
min sidste hurdle var, at du skriver at man skal indtage 14 gange, men dit billede er noget misvisende i forhold til…
så det må være 9 striber med 4 indtagninger pr anden pind, og der er 5 striber tilbage til knapperne.
Håber det kan være til nogen hjælp.
/Chalotte
Lisbeth
1. juli 2013 at 12:50Hej Liselotte.
Jeg vil så gerne prøve at strikke din raglandssweaters strikket oppe fra og ned – den stribede :0), men i din opskrift står der ikke noget om hvor meget garn man skal købe. Kan du sige mig hvor meget der skal til af hver slagt til en str. L?
Bedste hilsner
Lisbeth
Pia Ragborg
21. november 2012 at 00:02Hej Liselotte -min ikke-strikkene svigerdatter har, ved at søge på lavendler, fundet din fine platform (hedder det blog). Min svigdatter faldt over din skønne lady marple, og den kunne hun godt tænke sig at jeg skule strikke, og hun fik på ravelry fat i opskriften som hun sendte til mig på fransk,,,, og garnet er alllerede bestilt hos din mand.
jeg gik i sort over den franske opskrift, og fik den ide at jeg kunne ringe til garnudsalg og spørge om i/du måske lå inde med opskriften på dansk. Kenneth anbefalede at vi skulle skrive efterår en engelsk opskrift, det viste sig at min svigerdatter havde modt. Både en fransk og en eng udgave. nu er jeg nærmere, men ikke helt, har aldrig strikket efter eng opskrift og er ærlig talt lige nu på nippet til at give op!
Så jeg er nu der hvor jeg spørger dig om du evt. Har en opskrift på dansk du kan fravristes?
venlige hilsner til dig fra en ikke så avanceret strikker/ PiaPia
Liselotte
21. november 2012 at 07:39Hej Pia – jeg har desværre ikke en dansk opskrift. Jeg har strikket cardiganen efter den engelske opskrift :-)
Jane
31. oktober 2011 at 10:32Hej Liselotte
På mit job er vi ramt af hækle feberen, og er blevet meget glade for at følge med her hos dig.
Vi har dog et lille problem. du har hæklet et fantastisk tørklæde i rød, på pind nr. 10, (håbet du ved hvilket jeg mener) dette er vi blevet meget forelskede i men vi har dog nogle problemer med opskriften. Det er nok fordi vi ikke er så skarpe til de engelske opskrifter.
Så vi tænkte om det var muligt at få en oversættelse af eksperten.
Mvh Jane og Co
Susan Thomsen
14. september 2011 at 14:00Hej Liselotte
Jeg har ingen hjemmeside men følger ivrigt med og finder stor inspiration i din hjemmeside. Det var også her at jeg fandt butikken Garnudsalg som sælger det lækreste garn til en fornuftig pris.Har allerede købt både Højlandsuld og Mohair og skal snart igen forbi efter lidt mere.
Mvh.Susan
Liselotte
14. september 2011 at 16:29Hej Susan – jeg er glad for, at du kan lide at komme forbi her på siden :-)
Garnudsalg er min mands forretning, men det skal nu ikke forhindre mig i også at synes, at han sælger nogle fantastiske kvaliteter til nogle helt utroligt gode priser :-)
Liselotte
26. juni 2011 at 22:48Jeg forstår sagtens, at spørgsmålene havner her, så jeg håber nu, at linkene ovenfor får hjulpet folk videre, for det er nok nemmere at spørge mig, men det er muligt selv at finde svar på det meste, hvis man anvender dem :-)
Lærlingen
27. juni 2011 at 11:24Det lyder som om du burde lave en bog.
De 4-5 timer du bruger på at svar om ugen – investeret i at samle alt det du allerede har en del af (dine yndlingsopskrifter, tips, links, foto), pyntet med din kreativitet som ALLE elsker – vola – det kan kun blive en sællert. Få den udgivet hos Klematis :-) Sæt den til salg hos Kenneth.
Henvis til den! Lav evt en online-udgave til “paperback”-pris.
Min mormor syede, hæklede og strikkede alt mit tøj. Jeg nåede desværre kun at lære lidt. Hun døde da jeg var 9 :-(
Måske du kunne lave en begynder bog til mig. Det de andre efterspørger er vist for kompliceret :-)
God sommer og store knus herfra!
Og tak for henvisningen!
Liselotte
27. juni 2011 at 18:23Og rigtig god sommer til dig, min allersødeste lærling. V må have sat gang i den med det samme! Jeg tænder grillen :-)
berit
26. juni 2011 at 22:25jeg forstår din oppgitthet.. det er da slett ikke meningen du skal fungere som en opplysningssentral.. men jeg tror grunnen til at du får så mange spørsmål er at du er åpen og privat her inne.. alle føler de kjenner deg.. og noen man kjenner, føler man også at man kan spørre til råds.. både om oppskrifter, garn og andre ting du skriver om her.
du reklamerer aktivt for din mann.. det er her de leser om garnudsalget.. da blir det også du som får alle spørsmål.. du får heller henvise spørsmål inn på din manns nettside.. la han besvare ; )
jeg synes forøvrig du har sagt pent fra om at du trenger ro.. jeg håper alle respekterer det !!
GitteSP
26. juni 2011 at 19:41Sådan! Så fint kan det gøres :-)
Gitte
26. juni 2011 at 19:37Selvfølgelig skal det ikke være en skræk at åbne mailen. Inden jeg var færdig med at læse dit indlæg, havde jeg haft Irene og På Pinden i tankerne. Dér er der mange tips og idéer for strikkeglade.
At sige fra uden at det bliver taget fornærmeligt op, ja det er nok en kunst. Jeg tror, at du må se i øjnene, at det nok aldrig bliver let at afvise, men tro alligevel på, at du kan lære det. Alternativt ender du med stress pga din hobbybeskæftigelse – og det er jo ikke meningen…
Ann
26. juni 2011 at 19:00Selvfoelgelig kan du sige NEJ, de fleste af os er opvokset i flinkeskolen og der sagde man ikke nej, men jeg kan fortaelle dig at det blive nemmere og nemmere at sige nej jo aeldre man bliver og samtidig foele at det er OK.
Da vi foerst kom her for ca 30 aar siden sagde jeg ja til at hjaelpe med alt hvad de bad om hjaelp til i boernenes skole, alt fra HotDog Day til at koere paa udflugter, laese med elever i klasserne, bage kager, ALT!! Som aarene gik blev det en byrde og jeg besluttede at sige NEJ, det blev ikke vel modtaget i starten men blev efterhaanden respekteret, andre sagde JA og jeg fik det godt med mig selv og sagde JA til de ting som passede mig.
Jeg er sikker paa, at dine laesere vil forstaa dig, du er saa utrolig gavmild med dine gaver, men der maa vaere en graense.
Haaber I faar en fantastisk tur til Provence og nyder at se de steder igen, der rummer saa mange gode minder.
Ann from far away
Catarina
26. juni 2011 at 17:11Nu hverken strikker eller hækler jeg, men jeg kan sagtens sætte mig ind i det dilemma (jeg får andre spørgsmål). Jeg tror, at du også skal nævne Google, for jeg har på fornemmelsen at de/vi tyr’ til den lette løsning, ved at sende dig en mail og de/vi kunne lige så godt prøve lykken på Google, for der kommer der faktisk mange brugbare løsninger op. :)
Hep for et godt indlæg. :)
Ha’ en dejlig søndag og forhåbentlig uden for mange spørgsmål fra nærog fjern. :)
Ellen
26. juni 2011 at 15:05Gruppen webstrik på yahoo er også god at melde sig ind, i dette netbaserede forum er der flere 100 medlemmer som altid svarer på strikke spørgsmål- så en henvisning dertil kunne da være en fin hjælp og et pænt svar :-) fra Liselottes brevkasse.
(har ikke sat linket ind da jeg så får at vide at det er spamlignende indhold :-))
Laila Hinrup
26. juni 2011 at 14:02Jeg synes faktisk, du får det formuleret på en meget smuk og hensynsfuld måde. Det er jo nok bare ikke ensbetydende med, at alle forstår det i samme ånd, men du er nødt til at passe på dig selv og din familie
Anette
26. juni 2011 at 13:24Liselotte – selvfølgelig skal du passe på dig selv – jeg synes dit indlæg fint beskriver hvad der gør at du ikke kan svare alle
Jeg vil lige gøre dine læsere og dig opmærksom på en side mere hvor der er god strikkehjælpe at hente http://www.paapinden.dk/index.php
Liselotte
26. juni 2011 at 11:18Jeg satser på, at det her kan lette livet lidt – og det er dejligt, er det :-)
Kat
26. juni 2011 at 10:52Helt enig. Du er jo naermest blevet til OBS herinde:) Laeg denne side i dit banner paa forsiden, saa ved folk hvad de gaar ind til.
Men, jeg bliver altsaa noedt til at spoerge om du engang omkring jul har modtaget en pakke fra mig indeholdende en lille aeske?
Liselotte
26. juni 2011 at 11:19Øh… nej, det har jeg ikke, Kat. En pakke, som du har sendt her til?
Lone
26. juni 2011 at 10:42JA, du står nok i samme dillema, som den godt havemand, Claus Dalby, jeg har også læst at han får mange mange spørgsmål på mail, og ikke kan finde timer nok i døgnet til at besvarer alle.
Jeg kan godt forstå dig, du har jo også et job (eller 2) og din familie der skal findes tid til :-)
Helle
26. juni 2011 at 10:17kan se/læse du har gået i flinkeskolen og at det er svært at komme ud af den … som jeg siger til mig selv “helle du kan ikke redde hele verden” men det tager tid at lære :)
madam M
26. juni 2011 at 10:15åh ja, farmødre og deres strikke/hækletøj.
Jeg er selv opvokset med en farmor, som jeg skylder stor tak for at lære mig at hækle.
Når farmor ikke ordnede hus, have og hjem, – eller var i stalden eller marken, så hæklede hun.
“Man skal ha’ noget i hænderne” sagde hun “folk skal ikke tro at man spilder tiden”.
Og for ikke at spilde tiden, så hæklede hun mellemlægsservietter, duge, løbere, de yndigste mellemværk til sengetøj, smukke og mere grove håndklæder, kanter på fint hvidt lærred til de yndigste lommetørklæder, – alt kunne hun hækle.
Jeg var meget syg som barn og skulle farmor passe mig, så fik jeg udleveret hæklenål og garn, – og derfra stammer mine evner udi hæklingen!
Herligt da/eng-link. Er straks sendt til en bekendt, der faldt over en Rowan-opskriftbog, og nu sidder med mange overvejelser om hvordan hun kommer igennem de smukke opskrifter :-)
Og Liselotte, – man skal huske at sige fra, at være egoistisk, så man ikke bliver spist op! Husk det nu!!
Ha’ en go’da’
violykke
26. juni 2011 at 10:04der er den helt rigtig måde du lige nu har gjort det på, tager hatten af for alt den viden du giver her på bloggen, og så lige det link til det engelske, det har jeg manglede meget længe, så tusind tak ♥
Liselotte
26. juni 2011 at 09:33Tusinde tak for alle jeres tilbagemeldinger. Jeg synes, at her er rigtig gode ideer til, hvordan jeg kan formidle hjælpen uden selv nødvendigvis at skulle yde den og det er dejligt, hvis det bliver en mulighed.
Jeg har forsøgt at samle lidt links, som burde give flere muligheder for at løse et bredt bundt af problemer, så jeg håber, at det kan være til gavn, når jeg fremover vil henvise til dette indlæg :-)
tove
26. juni 2011 at 10:06Det er helt igennem forståeligt. Jeg kan ihvertfald sagtens forstå det. Og jeg kan tilføje at på Rokken.dk(et håndarbejdsforum) er der usandsynligt mange hjælpsomme private mennesker, der er klar. Dette er ikke ment som en reklame for Rokken, men kun fordi jeg selv har fået meget hjælp der…….
God søndag
Jane
26. juni 2011 at 09:31SÅDAN Liselotte! Det er overhovedet ikke spor egoistisk, jeg vil nærmere kalde det egenomsorg.
jytte
26. juni 2011 at 09:27Kæreste Liselotte
Hvordan siger man fra på en ordentlig måde?
Nøjagtig som du så sobert, kærligt og velreflekteret netop har gjort . Intet menneske er forpligtet ud over sin grænse, heller ikke du, som giver SÅ meget af dig selv på bloggen. Det er altid en rejse værd, at smutte forbi dit deleunivers her. Fabelagtige fotos, udfoldelse af et (næsten ;-)) helt almindeligt liv formidlet med stort varme, kærlighed og anerkendelse af andre, som du ser og forsøger at forstå.
Bekymret omkring en eventuel reaktion, der vil kunne påvirke Kenneths firma, behøver du ikke være. Vel er du via bloggen hans super PR-kvinde, men han kan fint klare at du ikke er brevkasseredaktør også ;-)
KiG ( Kenneth i Gug) fibrene er så lækre og hans engagement stort. Det ved du, og det ved alle vi, der har handlet med ham. Hvormange forhandlere ringer lige til kunderne for at gøre opmærksom på, at en vare man han købt ikke svarer til hans forventninger og at han lige laver en dekort?! Fantastisk, intet mindre!
Godt du fik sagt fra, Liselotte, det manglede da bare.
Velfortjent søndag til dig og dine.
Anne
26. juni 2011 at 09:25:) Du har sagt, hvad der skal siges og hold nu bare fast, der skal vel også være plads til dig selv…trods alt? ;)
God søndag :)
Christina i NZ
26. juni 2011 at 09:09Jeg er helt enig med alle de andre. Du kan ikke, og bør ikke, være et strikke-forum som har svar på alt. Henvis til denne post, Ravelry, og også knitty.com, der er også en hel del sider med forskellige teknikker etc., godt nok på engelsk, men der er masser af billeder også.
Men vigtigst af alt, bliv venligst med med at skrive her på bloggen, dine tanker og ideer er ikke til at undvære!!
Ulla
26. juni 2011 at 08:45Det er SÅ stærkt at du nu har fået sat ord på Liselotte…
At begynde at tænke på sig selv og finde ud af hvad der giver “knuden” i maven er et stor skridt. Et meget vigtigt skridt!
Du er ikke egoistisk Liselotte, du er menneskelig!
Ved at du deler ud af dit liv, tror jeg at mange herinde føler de kender dig, og kan som til veninden eller naboen lige bede om et råd. Det er jo også fint hvis det bare er naboen eller veninden, men når man har så mange “venner” som du, vil det selvfølgelig blive uoverskueligt.
Løsningen?!?! måske som der også bliver foreslået her, link teksten.
Jeg tror bestemt ikke der er nogen der kan blive stødt over den. Og kan de så er de ikke bedre værd!
Go for it, nu du er kommet igang!
Anette
26. juni 2011 at 08:42Hej Liselotte.
Når man begynder at læse din blog, bliver man lidt afhængig. Du forstår på fineste vis, at forvandle hverdagens små gøremål, til oplevelser. Uvilkårligt tænker man måske at kunne spørge dig til råds om stort og småt, uden egentlig at tænke på dit forbrug af tid og arrangemet. Du har hermed fået sagt fra på en fin og god måde – respekt for det.
Venligst Anette
Sidsel
26. juni 2011 at 08:41Det er da super forståeligt. Jeg forstår godt du ikke ikke kan rumme/bruge meget tid på det. Og det vil andre også forstå. Jeg havde ikke selv tænkt, at du fik så megen post ang div hjælp til opskrifter. Så henv da bare til dit gode indlæg her og vi vil tænke: Aha…. Klart. :-) god dag til dig.
Inge
26. juni 2011 at 08:34Super ide, Lotte bringer op.. Der er sikkert mange FAQ´er – det kan da udnyttes.. Min kære mand kunne sikkert godt lokkes til at kode et eller andet forum:-) Giv lyd hvis jeg skal spørge – han er nem at lokke:-)
Lotte
26. juni 2011 at 08:19Ja, det her indlæg skal ligge som en direkte underside til din hovedsiden, f.eks. ude i banneret ret langt oppe. Og den supplerer du med, fordi du er så skide flink, en henvisning til de fede hækle/strikkebøger, div. web (f.eks. strikke/hækleskoler) m.m. som du kan anbefale.
OG på Kennets side, gør i sådan cirka det samme.
Hvis du er rigtig rå, så får du en til at lave et hækle/strikke-forum med forskellige administratorer, hvor man kan hjælpe hinanden, dele opskrifter, svare på de mest almindelige spørgsmål osv. Med tiden kan man måske købe sig et udvidet abonnement til det forum, og den ide kan forresten udbygges i det uendelige.
Selv tak, og de råd bliver så lidt 750 kr i konsulenthonorar*GG*
Jeg kender ‘featuren’ fra mit eget arbejde. Man vil faktisk gerne, men det går simpelthen ikke.
ThinkingSpace
26. juni 2011 at 08:14Måske du kunne linke til ovenstående indlæg, hvor du beskriver så fint, hvorfor du ikke kan svare på alt altid – du kan evt samtidigt henvise til Ravelry, hvor man jo altid kan finde kyndig hjælp til eliminering af strikke/ hækle relaterede problemstillinger.
Jeg forstår dig så godt, og jeg synes, at det er godt, at du har fundet ud af, hvad der får dig til at undgå din postkasse og reagerer på det. God søndag til dig, Liselotte. :-)
Olines
26. juni 2011 at 08:12Selvfølgelig kan du det – og jeg syntes du lige har sagt det på fineste vis i dette indlæg!
Jane K
26. juni 2011 at 07:54Hatten af for at du tager dig tid, i en travl hverdag, til at besvare alle. Det tror jeg ikke der er mange der gør :)
Færdighederne jeg kan lærte jeg af min Mormor. Både strik, sylte,bage og alle de andre færdigheder. Hvor er det godt man har sådanne tålmodige mennesker i sit liv, der har tid og overskud til at lære fra sig, det har jeg også forsøgt at gøre, så snart jeg mærkede en smule interesse :)
Hav’ en fantastisk søndag