10

Pap til taget

Jeg elsker, når Kenneth får varer. Når gårdspladsen fyldes af paller mættet til bristepunktet med nyt, står jeg klar og kigger nysgerrigt med.

I går, da Ella og jeg landede herhjemme, stod der kasser op til taget på huset. Kenneth har arbejdet hele natten med at få varerne indenfor. Man bestemmer ikke altid selv, hvornår varerne ankommer, så det sker, at de kommer på ubelejlige tidspunkter. Måske har man ikke nået at få skabt pladsen på lageret, fordi varerne først skulle komme om en uge. Måske har man stadig mange ordrer, man meget hellere ville ekspedere, men garn kan ikke overnatte udenfor, så der er ikke noget valg, når det kommer ubelejligt.

Når det sker, knokler Kenneth igennem. Jeg ved, at han først er kommet i seng meget sent i nat. Han brænder i dén grad for det her. Han er for sej og sikker lækkerier, han har fundet denne gang. Han er ikke bare sej. Han er også dygtig til at finde det helt rigtige til den helt rigtige pris. Hatten af, siger jeg bare, mens jeg glæder mig til at få fingre i noget af det :-)

Du vil sikkert også kunne lide