26

Tænk at kunne tage sig sammen…

Jeg er troløs og uden fokus, mål eller med. Jeg sejler rundt og er ramt af vægelsindets værste version, hvor ingenting nogensinde ender, men bare glemmes og gemmes.

I kurve i hemmelige hjørner leves hemmelige, kedelige og uvirksomme liv, for de strikketøj, jeg har startet, men har mistet interessen for. Jeg får intet gjort færdigt. Intet!

Jeg synes ikke, at projekterne fortjener mig, men de er altså uheldigvis endt i mine hænder, som ikke rigtigt kan holde koncentration og stamina.

Jeg lader mig gerne aflede. Jeg er kun alt for hurtig til at finde på undskyldninger. Jeg sejler rundt mellem alt for mange muligheder og alt for lidt tid. Tiden er en afgørende faktor, men det er ikke hele forklaringen. Måske er sommerens komme? Måske kan jeg bare ikke strikke, når det er sommer og jeg holder af, at være ude, hvor verden dufter og mærkes. Måske…

Krydderierne her kunne snildt blive til en dejlig og smuk cardigan. Jeg ville rigtig gerne, at jeg lige kunne tage mig sammen og strikke den. Farven ville være vidunderlig til brun sommerhud og de hvide og blå farver, jeg holder af som alternativ til alt det sorte.

Gid jeg dog lige kunne tage mig sammen…

Du vil sikkert også kunne lide