8

Våd torsdag

Jeg har travet lidt af byen tynd i dag. I læ for regnvejret under en paraply, er jeg blevet begavet med frisk luft, nye vinkler på verden og så er jeg blevet et par gode oplevelser rigere. Det er ikke et skidt udbytte af en torsdag.

På en af mine ture, passerer jeg Sauers Plads, som er en af byens store parkeringsområder. Engang var her gartneri og stedet blev anset for at være udenfor byen. Nu kommer vi næsten ikke mere i centrum og sådan forandres verden og ikke mindst opfattelsen af den. Her er ud over parkeringsfaciliteterne også anlagt scaterbane. I dag var den ikke specielt interessant for andet end en hundestejle eller to…

Jeg var glad for min paraply på denne tur. Jeg blev ikke spor våd, fik frisk farve i kinderne og hænderne op. Bagefter nåede jeg lige op omkring frokostbordet til en hurtig skål af Løgismoses lækre koldskål med hyld, inden jeg returnerede til omtrent samme sted. Nu i en helt anden anledning og næsten i tørvejr.

Nu er jeg landet hjemme og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Jeg satser på, at det her er et tegn på, at pinsevejret bliver vidunderligt. Det er vel ikke for meget forlangt?

Du vil sikkert også kunne lide