16

Ah, regn…

Så kom regnen og temperaturen er menneskelig igen. Det siler ned ude, hvor jeg skal befinde mig en del i dag. Jeg skal have fundet paraply og gummistøvler frem, for der skal traves nogle kilometer i indre by i dag og jeg orker ikke at sidde og ligne noget, der har været på nippet til at drukne, men jeg nyder, at det igen er til at trække vejr. Det kunne jeg bruge og for øvrig elsker jeg regnvejr. Faktisk er det noget af det bedste, jeg ved. Tøjet og omstændighederne skal bare være rigtige, så findes der ikke bedre vejr.

Dagen bliver god. Jeg slår hul på den med spidsen af min paraply om et øjeblik.

God torsdag lige inden pinse og med udsigt til en lang weekend til dig :-)

Du vil sikkert også kunne lide