38

Brilleaberne

Ja, det går jo kun, til det ikke går mere…

I dag var dagen, hvor jeg måtte se mig selv bestille briller med glidende overgange og hvad har vi. Skærmbrille skal der også til. Kan jeg være her? Næsten ikke, tror jeg, men jeg glæder mig, for ærlig talt er det ved at være noget belastende ikke rigtigt at se noget som helst i virkelighedens skarpe skær.

Det får snart en ende. Et par uger og jeg skal til at sejle rundt og ligne en, der har kigget for dybt i vodkaflasken. Måske, for det er jo ikke sikkert. Det kan gå akkurat lige så nemt, som det gik, da Oline og jeg tømte bankkontoen, for i stedet at vente på hver to par briller. Lad os håbe det, så der er smæk for skillingerne.

Troede jeg måske lige, at jeg denne gang skulle have helt uden stel? Ja, men kun indtil jeg hørte, hvor sirligt et menneske man skal være. Er der noget, man ikke kan kalde mig, er det sirlig. Bagefter tænkte jeg så, at jeg lige så godt kunne vælge en råbebrille, som jeg plejer, men sådan gik det heller ikke. Et par diskrete og et par endnu mere diskrete. Så kedelig kan man altså også ende med at være.

 

Du vil sikkert også kunne lide